Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Ordstyrer:
Tak skal du have, Tage. Det skulle ikke undre mig, om du blev opfordret i løbet af snakken her til at blive
useriøs, men hvem vil starte? Helga?
Helga Moos:
Jamen det er jo altid spændende, når vi arbejder med tal. Når vi taler med vindmølleindustrien, så siger
de, og har sagt igennem de 7 år, jeg har været med her, så har de sagt, at vi skal stille flere møller op, fordi
vi skal fortsætte teknologiudviklingen inden for vindindustrien. Og det er så fair nok, og det har vi så
gjort, og så pålægger vi elforbrugerne sådan cirka at betale en milliard om året, og så siger vi, at der bliver
ikke givet noget til udvikling af vedvarende energi, fordi det er ligesom det, vi har sat andre til at betale,
det tæller ligesom ikke med. Den der milliard hvor ligger den i dit regnskab med hensyn til Barcelona og
vedvarende energi osv.? Er det overhovedet talt med, eller udfaser vi sådan nogle store udgifter, sådan at
vi kan gå rundt og skamme os stadig væk? Eller hvad er vores tanke med det?
Og så med hensyn til erhvervspolitiske satsninger, jamen jeg er enig i, at vi skal arbejde med at
holde arbejdspladser inde i tankesættet: Hvordan holder arbejdspladserne i Danmark? Vi satsede på
kraftvarme, og alle sagde, jamen lad os prøve noget kraftvarme-udbygning, så bagefter kan vi gå ud og
sælge det i Europa, men det er lige som om, at da vi skulle ud over grænserne, så blev de hjemme, så der
synes jeg ikke, vi har fået det store boom. Vi har heller ikke fået det på solvarmen, vi kom heller ikke ud
over Kruså. Og vi har set det på gylleseparering. Alle taler om, hvis vi bare pumper penge i det i Danmark,
så kan de lave det ligesom vindmøllerne, men hvor pokker er de, alle dem der kan ligesom vindmøllerne,
så længe det bare kan foregå i Danmark? Men når de så skal ned over Kruså, så rykker de sig ikke ud af
stedet.
Ordstyrer:
Ja, du hørte jo spørgsmålene.
Tage Dræbye:
Støtten til vindenergien er jo ikke med i hvert fald i Barcelona-regnskabet, for det handler om forskning
og udvikling, og det kan man ikke kalde det her. Men den er med i den model, som jeg har vist i papiret,
som jeg har lånt fra det engelske review – i øvrigt, i England ligger energipolitikken også i erhvervsministeriet,
det er Departement of Trade and Industry, der har stået for det her Review – at den er med i det
system, som der står supported... nu kan jeg ikke engang selv huske det, men der er en understøttet markedsfase,
hvor man er nødt til at give prisstøtte til teknologierne, for at de kan klare sig, og dér er det med.
Og på vindområdet der har vi jo historisk været ganske gode til det; vi er faktisk fremhævet netop i det
engelske review som et vindenergiområde som meget vellykket eksempel på, at man har flyttet en teknologi
frem i de forskellige stadier, men vi ved jo også godt, at det ikke er fuldstændigt afsluttet, altså den
er ikke konkurrencedygtig under de nuværende konkurrencevilkår.
For det er jo det, der er det andet problem, når man skal diskutere, om det er støtte eller ikke støtte,
det er jo, at her er der tale om en CO 2-fri energiforsyning, og gør vi det, at vi, når vi i de priser, vi sammenligner
med på kul og olie og naturgas, hvad det nu ellers kan være, gør vi så det, at vi indregner alle de
eksterne omkostninger i produktionen af anden energi. Det er der jo et billede af, at vi skal komme til,
men sådan som priserne på CO 2-kvoter i øjeblikket er, så er de måske mere afspejlet af, at det er varm luft
i Rusland, der er prissættende, end det er de faktiske omkostninger ved at nedbringe i CO 2-reduktionen,
og det er jo klart et problem for de vedvarende energikilder. Og nu bevæger jeg mig lidt for langt ud i de
energipolitiske ting.
Det andet, du spurgte om; for det første så tror jeg hver af de her spørgsmål, altså både kraftvarme,
solvarme, biogas osv. har deres egen historie, men min pointe i det er, at man kan ikke regne med gevinst
hver gang. Det vil være sådan, at hvis vi satser på et antal teknologier, så vil der være nogle, hvor vi lykkes,
og nogen, hvor vi ikke lykkes. Det er et meget komplekst samspil imellem forskellige omstændigheder.
Hele vindmøllehistorien synes jeg først og fremmest lærer os, at det ikke er nemt, at det ikke er noget,
179