Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

More documents

Recommendations

Info

Hvad er så de samfundsøkonomiske omkostninger? DMU vurderer, at omkostninger fra de konventionelle udledninger udgør i størrelsesordenen 7,5 milliarder kroner om året. Det tal kan man sammenligne med afgiftsbelastningen, og det viser sig at ligge nogenlunde på niveau med elbeskatningen, hvor man får 8 millarder kroner ind om året. Men det er ikke alt. Omkring elafgiften, kan man sige, at den rammer skævt, da den lægges på al el, både fra vindmøller og kraftværker. Med de nye modeller ville man faktisk mere præcist kunne beregne, hvor meget netop disse typer skulle beskattes, alt efter hvor stor miljøbelastningen er. Med tallet 7,5 milliarder om året forudsættes det desuden, at alle danske kraftværker ligger i landzoner. Men nogle ligger i byerne, og her er der flere mennesker, der bliver eksponeret, hvilket vil afspejle sig i omkostningerne, som da vil blive højere. En fodnote til vismændenes vindmølleanalyse er derfor: Alle der har brugt disse værdier har nok undervurderet tallene lidt på grund af den manglende skelnen mellem land- og byzoner. Og derfor tager vindmølleanalysen måske fejl. Der er mange problemer i energiproduktionen, men et af de store problemer er, at forureningen ikke er god for menneskers sundhed. Faktisk indrømmer Mikael Skou Andersen, at det er meget værre end han troede, da han gik i gang med arbejdet. Udpluk fra debatten om forbrugs- og miljømæssige udfordringer: Anne Grete Holmsgaard spurgte oplægsholderne, hvilke virkemidler man kunne forestille sig udover afgiftsændringer. Og desuden hvilke afgifsændringer der er de vigtigste. Henrik Lund henledte opmærksomheden på, hvordan vi betaler vores elregning. Hvorfor skal der være en fast del på regningen for el eller varme? Når man køber en liter mælk hos sin købmand, er der ingen fast pris på den, bare fordi man plejer at købe mælk. Hvis man en dag ikke vil købe mælk, så siger købmanden jo ikke, at man skal betale alligevel. Men det er tilfældet med vores elregning. I dag betaler vi en fast afgift, som er helt uafhængig af, hvor meget el vi rent faktisk køber. Og det er urimeligt, når man nu er begyndt at betragte el som en vare på linie med mælk. Sådan en afgift skal væk. Men i dag kan man på grund af reguleringen ikke fjerne den afgift. Der skal være gennemsigtighed for forbrugerne på dette punkt. Her er et sted hvor man kan starte på at skabe reel konkurrence. Ken Friis Hansen nævnte en række afgifter på tranportområdet, som man kunne starte med: �� Registringsafgiften burde være miljø- eller CO 2-baseret i stedet for værdibaseret �� Den grønne afgift har afløst vægtafgiften, men den er for svag til at være adfærdsregulerende �� Brændstofafgiften kan differentieres efter brændstoffer �� Afgifterne kan hæves generelt, for at begrænse transportomfanget Jørgen Stig Nørgaard forslog progressive afgifter, sådan at de første 500 kWh er uden afgift, men derefter stiger afgiften. I adskillige lande har man gjort det sådan, at den gennemsnitlige udgift for en hustand er den samme, men at den stiger på marginalen til en høj pris. Der ligger motivationen for at spare. I Japan havde det den effekt for mange år siden, at man ikke blot overvejede at købe de energieffektive modeller, men man overvejede også, om man overhovedet behøvede en tørretumbler. Også på transportområdet kan man lave progressive afgifter. Helga Moos understregede vigtigheden af ikke kun at kigge på elforbruget isoleret set og satse på at knække kurven på det område. Hun nævnte, at man for eksempel ofte laver lavenergihuse med elvarme. Og er der så ikke tale om en konflikt mellem elbesparelser og generelle energibesparelser dér? 34
Henrik Lund svarede, at overordnet set skal det samlede energiforbrug naturligvis nedbringes. Elforbrugskurven skal knækkes, fordi vi ikke før har satset på dette område, men det skal selvfølgelig ses i den rette sammenhæng. Men man skal huske, at el kræver langt mere brændsel end kraftvarme. Helga Moos spurgte Ken Friis Hansen, hvorfor han ikke nævnte biobrændsler i sit oplæg? Ken Friis Hansen svarede, at biobrændsler bestemt er et interessant område, men at det også er et kompliceret emne, og at der derfor ikke var nok tid til det. Biobrændsler er dyrere end andre brændstoffer, og det skal man naturligvis tage hensyn til i sine overvejelser om, hvilken strategi man lægger for området. Biomasse kan desuden bruges til alternative anvendelser, så man skal kigge på det overordnet, og se hvor man får den bedste udnyttelse i forhold til CO 2. Anne Grete Holmsgaard ville gerne vide, om roadpricing er et godt virkemiddel. Ken Friis Hansen mente, at det har gode potentialer, især på godsområdet. I Tyskland har man igangsat et stort projekt om kørselsafgifter på gods. Det er en god idé at lægge afgiften på det kørte antal kilometer. Det vil dog sandsynligvis kun virke som en ekstra skat, fordi man ikke vil begrænse sin kørsel, men blot betale det, det koster. De afgifter, der betales på transporten går i dag direkte til staten, uden at det bliver brugt på for eksempel miljøintiativer eller CO 2-reduktioner. Og det er klart en hindring på transportområdet. 35
Page 1 and 2: Energi i fremtiden - globale, regio
Page 3 and 4: Forord Denne rapport samler op på
Page 5 and 6: VEDVARENDE ENERGIRESSOURCER I DANMA
Page 7 and 8: Ved konsulent Peter Hoffmann, Dansk
Page 9 and 10: Deltagerliste Aksel Hauge Pedersen
Page 11 and 12: Mikael Bay Hansen Dansk Metal Mikae
Page 13 and 14: Projektet ”Det fremtidige danske
Page 15 and 16: gelsen af høringerne vælges der b
Page 17 and 18: skal regne med, at vedvarende energ
Page 19 and 20: at stige gevaldigt. Hvad angår lan
Page 21 and 22: højere indtjening og en gunstig ef
Page 23 and 24: Udpluk fra debatten om De kommende
Page 25 and 26: Vindmølleindustrien har beregnet,
Page 27 and 28: mængde offentlige midler, end der
Page 29 and 30: I forhold til sammensætningen af b
Page 31 and 32: 1. Strammes op på nye huses varme-
Page 33: Og så er der transportproblemet -
Page 37 and 38: Projects: Tanzanian Village Energy
Page 39 and 40: 2000 1) Large-scale Particulate Fil
Page 41 and 42: De globale udfordringer Af: Ambassa
Page 43 and 44: For det første har skiftet af frem
Page 45 and 46: solenergi, vandkraft, vindenergi pl
Page 47 and 48: spireret terrorisme. USA ser på om
Page 49 and 50: Olie og gas felter andre steder run
Page 51 and 52: The IEA was established in November
Page 53 and 54: Gb/a 60 50 40 30 20 10 0 THE GROWIN
Page 55 and 56: The Outlook reviews as follows the
Page 57 and 58: A derivative of the trend reported
Page 59 and 60: It introduces the concept of the st
Page 61 and 62: The study adds the telling comment
Page 63 and 64: 3% increase in the consumption. Tog
Page 65 and 66: Conclusions We may conclude that th
Page 67 and 68: [3]. International Energy Outlook 2
Page 69 and 70: Mtoe The Context Global Energy Tren
Page 71 and 72: Undiscovered Oil & Gas Resources 1.
Page 73 and 74: Oil Market Implications of High Oil
Page 75 and 76: cm 1 000 750 500 250 0 Russian Gas
Page 77 and 78: World Alternative Policy Scenario K
Page 79 and 80: illion dollars (2000) 150 100 50 0
Page 81 and 82: Samfundsøkonomiske følger af olie
Page 83 and 84: Energipolitiske fællesskaber i EU
Page 85 and 86:
EUROHEAT & POWER: Foreningen for kr
Page 87 and 88:
Fossile energiressourcer i Danmark
Page 89 and 90:
mia. Nm³ 10 8 6 4 2 0 Prognoser fo
Page 91 and 92:
mia. tons 1500 1000 500 0 Verdens k
Page 93 and 94:
For at løse transportenergiforbrug
Page 95 and 96:
Hvilke særlige forhold præger udv
Page 97 and 98:
videreudvikling fra demonstrationsf
Page 99 and 100:
Men for at opnå disse fordele er d
Page 101 and 102:
Denne omstilling rummer et kolossal
Page 103 and 104:
Demonstration og tidligere markedss
Page 105 and 106:
Udviklingen i det danske energiforb
Page 107 and 108:
Allerede eksisterende planer om at
Page 109 and 110:
initiativer på området. Bl.a. res
Page 111 and 112:
Elforbruget og transporten Den vist
Page 113 and 114:
PJ 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Page 115 and 116:
Transportsektorens rolle i energifo
Page 117 and 118:
Problemet med flere af disse tiltag
Page 119 and 120:
Mulige energibesparelsesstrategier
Page 121 and 122:
Varmeisolering Bedre isolering er e
Page 123 and 124:
Stress på arbejdspladserne, mangle
Page 125 and 126:
Det tillokkende ved progressive afg
Page 127 and 128:
Aktører i Energibesparelsespolitik
Page 129 and 130:
Opsummering I dette afsluttende afs
Page 131 and 132:
En international regulering på vid
Page 133 and 134:
De samfundsøkonomiske konsekvenser
Page 135 and 136:
Emission mængde (2003) samlet ekst
Page 137 and 138:
cerne? Hvor skal vi placere os? Og
Page 139 and 140:
»Ja, astronomisk fortæller det mi
Page 141 and 142:
Så er der LNG, naturgas, og det in
Page 143 and 144:
Det sidste punkt inden min konklusi
Page 145 and 146:
Det er en forkortelse på den forsk
Page 147 and 148:
Det er ikke mig selv, der har bedt
Page 149 and 150:
Denne figur viser, hvordan det kan
Page 151 and 152:
Jørgen Birk Mortensen (Det Økonom
Page 153 and 154:
koster det at tegne de her former f
Page 155 and 156:
Konklusionen er, at den nye energip
Page 157 and 158:
Jeg vil sige, og spørgsmålet var
Page 159 and 160:
Ordstyrer: Så var der et spørgsm
Page 161 and 162:
Med hensyn til vedvarende energi, s
Page 163 and 164:
godt for os. Så det vil jeg bede j
Page 165 and 166:
Den nationale del den kommer ind om
Page 167 and 168:
kunne vi sådan set godt begynde at
Page 169 and 170:
Det har folk jo gjort. Det har de o
Page 171 and 172:
Jamen den australske model går jo
Page 173 and 174:
tigt om i dag. Der vil forhåbentli
Page 175 and 176:
Jeg ville egentlig indlede med at s
Page 177 and 178:
Og når man så har gjort sig det h
Page 179 and 180:
Ordstyrer: Tak skal du have, Tage.
Page 181 and 182:
Men jeg tror, det er meget vigtigt,
Page 183 and 184:
Jamen, jeg er nået dertil, hvor je
Page 185 and 186:
har vi også haft succes. Vi har f
Page 187 and 188:
gammelt teknologisk produkt, og at
Page 189 and 190:
en 65 procents reduktion - end i at
Page 191 and 192:
skabe konkurrence mellem besparelse
Page 193 and 194:
Så skal man så sige, jamen det ku
Page 195 and 196:
som indtægter hos staten. Det er s
Page 197 and 198:
En international regulering på vid
Page 199 and 200:
giver i samfundsøkonomiske omkostn
Page 201 and 202:
hvor de ligger inde i byerne, er de
Page 203 and 204:
600-700 bar, når det er brint, vi
Page 205 and 206:
Så har vi diskuteret virkemidler.
show all

Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?