Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

teknisk kunne spares 65%, dvs. energiforbruget kan reduceres ned til kun 35% af det nuværende. Der er
her ikke tale om teoretiske muligheder, som er endnu større, men om praktisk gennemførlige besparelser.
Inddrager vi også transport, vil skellet mellem tekniske og adfærdsmæssige besparelser være mere
flydende, men alt i alt er det for hele Danmark muligt med bedre teknik og bedre struktur over nogle
årtier at sænke landets samlede energiforbrug med samme størrelsesorden som den nævnte. Dvs. vi
kunne i fremtiden leve nogenlunde som i dag med et energiforbrug på kun omkring en tredjedel af hvad
vi bruger i dag. Det kan ske i løbet af 20 – 50 år, for varmeforbruget dog lidt længere. Investeringerne til
at opnå disse besparelser er absolut overkommelige for samfundet, - og for en stor del af besparelserne, er
de endog yderst rentable i konventionel pengeøkonomisk forstand, da det bedre ustyr ved naturlig udskiftning
ofte ikke er nævneværdigt dyrere end det ineffektive, om overhovedet dyrere.
Adfærd og økonomi
Disse ovennævnte store muligheder for energibesparelser ved hjælp af bedre teknologi, gælder for vores
nuværende måde at leve på, rent materielt. Men hvis det generelle forbrug og de øvrige økonomiske aktiviteter
sættes yderligere op, vil det presse energiforbruget opad, og det vil helt eller delvis æde gevinsten
fra den bedre teknologi, sådan som det hidtil er sket. Omvendt kan der opnås yderligere energibesparelser,
hvis disse økonomiske aktiviteter reduceres, og det behøver ikke at forringe f.eks. danskernes levevilkår
eller livskvalitet, tværtimod, som antydet i det følgende.
I det daglige kan vaner som at slukke lys, maskiner, udluftning, computer, TV, og diverse udstyr på
arbejdspladserne efter brug, samt lignende adfærdstilpasninger spare betydeligt på energiforbruget. Et
hyppigt skøn er omkring 10%. Men som vi skal se i det følgende er der mere at hente ved adfærdsændringer,
men først lidt om en myte.
Myten om Afkobling
Der har i nogle årtier, bl.a. promoveret af mange miljøbevægelser, forskere og politikere, verseret en myte
om, at energiforbruget ikke mere er koblet til den økonomiske udvikling. Den bygger på, at statistikkerne
skjuler koblingen, for selvfølgelig er energiforbruget nært koblet til de økonomiske aktiviteter i produktion
og forbrug, da det jo udspringer direkte af produktion og forbrug.
Når myten om en afkobling har kunnet opstå, skyldes det, at de tekniske og strukturelle fremskridt
mod lavere energiforbrug for en tid har kunnet opveje den stigning, som den økonomiske vækst har lagt
op til, og at man fejlagtigt mener, at disse tekniske forbedringer kun kan opnås gennem vækst i økonomien.
Overforbrug
Meget peger på, at den nuværende politiske tendens med hovedvægten lagt på at øge BNP år for år, bærer
mod et samfund, der ikke gør danskerne eller andre europæere lykkeligere eller sundere, snarere tværtimod.
En række negative bivirkninger af den stigende velstand vejer stadig mere i forhold til de positive
virkninger.
For første gang i historien forventes den gennemsnitlige levealder i USA nu at falde, og det sker ikke
på grund af sult eller fysisk nedslidning, men som følge af det modsatte, nemlig overforbrug af mad,
drikkevarer, tobak, motoriseret transport, og andre virkninger af overfloden. Jeg mener for så vidt ikke, at
levealderen i sig selv er noget godt mål for livskvaliteten, men denne er næppe høj for de mange millioner
overvægtiges daglige tilværelse. Europa er ikke langt bagefter USA, hvad angår denne bagside af velstanden.
Men vi har dog nogle andre traditioner og værdier om fællesskabets ansvar, hvorpå vi måske
kan bygge en kursændring væk fra forbrugerismen.
Der er mange sammenhænge mellem de nævnte sundhedsproblemer og et stort energiforbrug. En
reduktion af den energikrævende teknologi i boligen, på institutioner, i kontorer, og ikke mindst i transportsektoren,
lige fra opvaskemaskiner over elevatorer til biler, kan foruden at spare energi også øge velværet
og sundheden. (Hertil kommer, at der kan spares energi til fitnesscentre og transport derhen ! ).
Både for udviklingen i sundheden og i energiforbruget må politikerne påtage sig et vist ansvar.
122