Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

ligger omkring en 10 mio. m 3 olieforbrug i Danmark. Vi forventer, det vil stige; det er først og fremmest
trafikken, i hvert fald i base case; vi kan så se, om vi kan gøre noget ved det.
Men hvis man ser på det her, så har vi altså i hvert fald olie nok, minimum til 2013 til vores eget
forbrug, og vi har det også i væsentlig flere år, hvis vi tror på, at vi får noget – hvad hedder det – teknologiudvikling
og nye reserver.
Så det er sandsynligt, at vi i Danmark vil være selvforsynende med olie i hvert fald frem til 2025.
Hvis vi lige skulle se på de tilsvarende tal for naturgas, så ser de sådan her ud. Vi forventer en relativt
stor stigning i anvendelsen af naturgas i 2015, og det er næsten samtidig med, at vi er ved at have
produceret det, vi kunne kalde for vores sikre gas. Og det vil sige, at vi skal ud på markedet. Om det så skal
være Ormen Lange, eller det skal være Rusland, det vil jo så tiden vise, vi har jo et frit marked. Men det er i
hvert fald sikkert, at Danmark på et tidspunkt i den periode skal ud og have nye gasleverancer, eller at de
selskaber, der sælger gas i Danmark, skal have adgang til nye mængder.
Jeg vil ikke komme voldsomt meget ind på, hvordan det ser ud i resten af verden. Det er der masser
af mennesker, der har snakket om. Men når der bliver spurgt til vores importmuligheder, så er det billede
jo klart, uanset hvilken baggrund man tager med hensyn til reserverne. Og vi har her valgt BP's oversigt,
som er almindelig anerkendt for så vidt angår oliereserver og gasreserver, og der kan man jo se det samme
problem, som vi har snakket om tidligere i dag, og som er åbenlyst, at det er et mellemøstenproblem.
Vi har også været inde på, hvad skal der til for at få de her oliemængder frem, hvad er det for et investeringsbehov,
der er rundtomkring i verden. Og der er det jo problemstillingen igen, at den store investering
den skal ske i Mellemøsten, og hvordan gør man det? Det er ikke en helt nem problemstilling.
Og så endelig med verdens gasreserver, der har vi to leverandører, kan vi sige. Hvis vi til sidst slutter
af med at se på kulreserverne, ja, så er der jo masser af kul i verden, og med den produktion, man har
for øjeblikket og med det forbrug af kul, der er der nok til 190 år. Og det kan man så diskutere, hvordan
det kan anvendes på en fornuftig og miljømæssig acceptabel måde. Men der er i hvert fald masser af kul,
og det er fordelt på en lang række lande, som gør, at importmulighederne er væsentlig bedre.
Det var, hvad jeg havde planlagt at sige.
Ordstyrer:
Og jeg tror, vi går videre med det samme med Søren Hermansen, som vil fortælle os om vedvarende energiressourcer.
Søren Hermansen (Organisation for Vedvarende Energi):
Nu er jeg en af de der meget pligtopfyldende unge mennesker, som prøver at gøre, som Teknologirådet
siger. Jeg har ikke taget min powerpoint med. Det er jeg sådan set lidt ked af, fordi jeg kan se, at det er et
meget virksomt medie, som bliver brugt i stor stil. Men jeg vil prøve uden.
Jeg skal sige noget om vedvarende energiressourcer, og jeg repræsenterer i dag OVE, men det skal
ikke være nogen hemmelighed, at jeg også kommer fra Samsø, som er Danmarks vedvarende energiø. Og
jeg vil prøve at lave nogle sammenligninger omkring en fremskrivning af energiudviklingen også på
vedvarende energiområdet.
Med udgangspunkt i et skrift, som er lavet af Organisationen for Vedvarende Energi og SEK, Samvirkende
Energi- og Miljøkontorer, »Vi har energien«, har vi forsøgt at lave et fremskrevet scenarie, hvor
vi i 2030 er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i Danmark. Så det er jo optimistisk, kan
man sige, og positivt set i forhold til vedvarende energiudvikling, men måske også i virkeligheden et lidt
frækt scenarie set i forhold til alle de, kan man sige, lidt pessimistiske og desillusionerede forestillinger, vi
har om, hvordan man rent faktisk kunne gribe de her ting an.
Samsø har været vedvarende energiø i 6 år nu, og jeg vil prøve at sammenligne nogle af de ting,
som er sket på Samsø, med det, der kunne være sket i Danmark under de samme forudsætninger. Det sker
nogen steder i Danmark, men måske ikke alle steder. Det her skrift det hedder også »Danmark som VE-Ø«,
altså Danmark som vedvarende energiø, hvor man rent faktisk betragter Danmark som en hel række øer
og en hel række eksempler på udviklingsscenarier, som foregår lokalt og måske ikke så meget nationalt.
164