Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

den internationale økonomi? Og det er klart, det trækker også i dansk eksport, og så vil konsekvenserne jo
altså blive mindre for den danske økonomi.
Det, der så er et problem, det er, hvor turbulent vil olieprisen være i fremtiden. Og det, der er et
stort problem, som også IEA har understreget, er jo, at efterspørgslen nu og i de kommende år er meget
tæt på kapaciteten til at udvinde olie i forhold til tidligere, hvor der har været en vis reservekapacitet.
Hvis man havde nogle lande, der var villige til at variere produktionen, ja, så kunne de bidrage til at stabilisere
prisen. Hvis man så er meget tæt på kapacitetsgrænsen, ja, så er risikoen for stærkere udsving i
olieprisen større.
Der kan man selvfølgelig glæde sig over, at vi har haft en energipolitik i en række år, som har givet
os en lavere energiintensitet end nogle af de lande, vi konkurrerer med. Vi har ikke historisk tradition for
at tiltrække de energiintensive virksomheder; vi har altid sammenlignet med vores nabolande haft relativt
høje energipriser, og energipolitikken har bidraget til at realisere olieuafhængigheden.
Man kunne sige, at det problem, vi har, de ustabile energipriser, specielt oliepriser, det er jo en
slags forsikringsproblem. Og min afsluttende vinkel på det hele, det er at sige, at der foreligger et forsikringsproblem.
Hvordan forsikrer vi os mod denne her ustabilitet på oliemarkedet?
Ja, man skal jo for det første spørge: Hvordan skal vi håndtere vores egne oliereserver? Og det, der
kan undre, det er den meget beskedne debat, der i det hele taget har været om de danske oliereserver.
Hvor hurtigt skal udtømningen foregå? Olieøkonomiens centrale spørgsmål det er: Hvor hurtigt skal man
udtømme sin oliebeholdning? Og det har ikke været nogen dominerende debat i Danmark. Det pres, der
har været fra politisk side, det starter tilbage i 1970'erne. Det var, at man pressede operatørerne til at
udvinde olie i et hurtigere tempo, end de egentlig havde lyst til. Og så kan man spørge: Det var dengang
på grund af et betalingsbalanceproblem, som forhindrede, at man kunne føre den beskæftigelsespolitik,
man gerne ville. Men den situation har jo afgørende ændret sig. Så hvorfor, man burde da igen tage dette:
Er intensiteten, eller udtømmer vi for hurtigt?
Og man kan sige, vi har afskrevet os en række muligheder, men stadig væk er det jo sådan, at man
kunne udskyde nogle koncessionsrunder og på den måde sænke takten.
Så er der andre måder at sikre en større olieuafhængighed på. Vi kan introducere nye typer af
brændsler, herunder vedvarende energi, energibesparelser. Og der vil jeg sige, at i Økonomisk Råd der har
vi altid lagt vægt på, at der er et godt økonomisk argument for at støtte forskning. Dem, der udfører
forskning, gevinsten der er knyttet dertil, der er kun en lille del af det, der tilfalder dem, der udfører
forskningen. Og det gør, at man får for lidt forskning udført, hvis ikke der er offentlig støtte til forskning.
Når det kommer til direkte erhvervstilskud, så har vi en lidt anden opfattelse. For det første mener
vi, det er et problem at udpege de brancher, der på længere sigt vil vinde. Og for det andet så bør man i
hvert fald se sig rundt i økonomien; hvilke brancher, hvis det er erhvervspolitik – spørgsmålet er om at
skabe flere arbejdspladser – så hvilke brancher har et potentiale for at skabe arbejdspladser? Man kan
ikke tage en enkelt sektor ud og så ikke sammenligne det med potentialet inden for andre sektorer.
Og et andet problem med erhvervstilskud det er, at det er så svært at få den afviklet. Alle sektorer
er jo positive over for netop erhvervsstøtte til deres sektor. Og når man først har fået det op at stå, så er
det meget vanskeligt at afvikle. Der opstår altid meget stærke lobbyorganisationer.
En anden pointe – som jeg synes har været lidt forsømt i de senere år – det er ligestilling af energibesparelser
og vedvarende energi. Jeg kan illustrere det med et enkelt eksempel. De her grønne certifikatsystemer,
som er meget populære ude i Europa, vi besluttede jo sådan set her i landet, at vi ville indføre
den, men det er aldrig blevet implementeret. Men i andre lande der har denne her idé haft stor succes. Og
jeg må sige, der er et stort principielt problem. Det er, at den grønne producent får en højere pris end den,
der vælger at nedsætte sit forbrug, og der er altså ikke ligestilling mellem energibesparelser og så det,
man giver til grønne producenter.
Men denne her forsikringsvinkel den skulle også understrege én pointe. Det er, når man tegner en
forsikring, så er der jo to ting, der er vigtige, eller der er flere ting der er vigtige, dels: Hvor stor er forsikringspræmien?
En anden ting: Hvor stor er risikoen for, at forsikringshændelsen indtræder? Og hvor stor
vil skaden så være? Og der bør man så gøre samme overvejelser, som når man tegner en forsikring. Hvad
152