Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Det sidste punkt inden min konklusion, og inden jeg bliver afbrudt af en virus på skærmen, der
springer op og lukker munden på mig, er terrorisme. Det er jo klart, at det er et oplagt mål for terrorisme.
Terrorismens dagsorden er at kaste den økonomiske globalisering, internationalismen, ud og erstatte den
med en anden samfundsopfattelse, primært i de arabisk-islamiske lande.
Hvis man kan ramme energi og olie, så har man dér skabt sig en virkelig reel platform. Jeg var
stærkt foruroliget, da jeg for 3-4 måneder siden nærlæste, hvad Osama Bin Laden havde sagt på et af sine
tape, hvor han sagde: Nu skal vi skifte, nu skal vi gå over til økonomisk krigsførelse, vi skal bringe USA til
fallittens rand.
Det betyder, at Al-Qaeda og Osama Bin Laden har skiftet taktik fra en form for lynkrig, som vi så
det den 11. september, til en form for udmattelseskrig, og i det, det vil sigte på økonomi, og det vil indebære,
at der er en betydelig risiko for, at terroristerne vil sigte på lammelse enten af energiudviklingen
eller af transportvejene. Og nogle af de steder, som er på banen, er maritim terrorisme, nemlig i Malaccastrædet
eller andre steder. Og man har set, med USS Cole og den franske tanker Limbourg som eksempler,
at terroristerne er i stand til rent faktisk at slå til og bruge disse midler.
Min konklusion på det her er, at fordi økonomisk globalisering er det vigtigste, og fordi energi spiller
en hovedrolle gennem markedet – den er nødvendig for at fastholde den økonomiske vækst, den kræver
en fokusering af de fremstormende lande, den har stor indflydelse på international transport og
logistik – så bliver sammenkoblingen mellem energi, økonomisk vækst og globalisering ikke svagere,
men den bliver stærkere.
Derved får den en betydelig indpasning i udenrigs- og sikkerhedspolitik hos de afgørende parter.
Hvordan vil USA reagere over for det kinesiske og indiske ret indlysende krav, set fra deres øjne, om at
have sikre energikilder? Hvilket vil indebære, at de bevæger sig ind på, hvad der var USA's interesseområder.
Hvordan vil Kina og Indien reagere over for sig selv, vil de konkurrere, eller vil de være i stand til at
udvikle et samarbejde for denne adkomst? Det vil komme til at præge den udenrigs- og sikkerhedspolitiske
dagsorden i de næste tiår.
Det afgørende punkt i det her er, om verden, først og fremmest repræsenteret ved de lande, som i
de første 5 år efter den anden verdenskrig fastlagde styringsmekanismerne for den globale politik og den
globale økonomi, vil være indstillet på at tilpasse dem, således at de kan rumme lande som Kina og Indien.
Eller vil de etablerede stormagter forsøge at fastholde deres prærogativ og deres stærke stilling
med den konsekvens, at lande som Kina og Indien, der indtil nu med et utroligt held for resten af verden
har ønsket at melde sig ind i systemet, efterhånden siger, det er ikke acceptabelt eller tilfredsstillende for
os, at vores indflydelse ikke afspejler vores økonomiske magt.
Det er det afgørende spørgsmål i de næste 10-20 år. Tak for opmærksomheden.
Ordstyrer:
Jeg vil sige tak til Jørgen Ørstrøm Møller. Det er jo et indlæg, som bekræfter vores opfattelse ved planlægningen
af denne høring, at det giver ikke mening at snakke energi i Danmark uden også at snakke energi
globalt.
Vi har to oplæg mere, som også tager den globale synsvinkel. Jeg vil godt bede Kjell Aleklett komme
herop. Kjell har fået lov til at bruge lidt overheads.
Så vil jeg i øvrigt lige takke også for den fuldstændig eksemplariske anvendelse af kronometret.
Kjell Aleklett (Professor ved Uppsala Universitet, Institutionen för strålningsvetenskap, og præsident for
Association for the Study of Peak Oil&Gas) – oplæg oversat:
Jeg vil først takke for indbydelsen til at sidde med og diskutere dette meget vigtige spørgsmål,
nemlig ”Danmarks fremtidige energisystem”. Jeg vil tale om noget, som i et historisk perspektiv, der
begynder ved Kristi fødsel og går 4000 år frem i tiden, er en lille bule på denne måde – en lille top.
Alle er enige om, at forbruget af den fossile energi, og frem for alt olien, har nået et maksimum
omkring nu, og efterfølgende kommer det til at falde. Uanset hvordan man ser på det, så må vi igennem
143