Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Ordstyrer:
Tak skal du have, Ken.
Og Jørgen Nørgaard vil fortælle os om strategier for energibesparelser. Værsgo.
Jørgen Stig Nørgaard (lektor emeritus, Danmarks Tekniske Universitet):
Tak. Jeg vil først lige sige, at jeg har jo en – hvad skal man sige? – politisk baggrund for det, jeg siger. Det
har vi alle sammen, men det er ikke alle, der er klar over det. Men jeg ønsker, at man skal have langt,
langt bedre forhold for miljø og natur, og at den globale fordeling skal være bedre, og vi skal tage langsigtede
hensyn til kommende generationer osv. Det mener de fleste måske er rimeligt nok, men vi handler
altså ikke efter det.
Og så har jeg også den overbevisning, at en god økonomi må være én, der giver et godt liv med
mindst mulige ressourcer, inklusive for så vidt arbejdskraft.
Det er meget, meget på tværs af, hvad der normalt opfattes som god økonomi. Og det kan godt komme til
præge min fremlæggelse lidt her.
Men energibesparelser, dér er det vigtige, at man får en klar målsætning. Der er ingen mening i
det, man tit slynger ud, med at vi skal spare, vi skal reducere med 1 pct. i forhold til, hvad vi forventede
det vil stige med osv. Det er så meget elastik, at det er helt håbløst at have som målsætning.
Vi skal have en kontant målsætning om reduktion af energiforbruget, f.eks. med 2 pct. om året,
eller hvad man nu vil vælge, eller med 1 procents stigning om året eller hvad pokker. Men det er ikke det
der med »i forhold til et eller andet« og slet ikke i forhold til bruttonationalproduktet, som er en ret meningsløs
størrelse. Det var det første, altså have en klar målsætning.
Så vil jeg sige, at energiforbrug afhænger af tre hovedfaktorer. Det ene er befolkningstal, det andet
er den teknologiske udvikling, og det tredje er vores velstand – nogle kalder det overflod.
Befolkningen vil jeg gå let hen over, for der er vi på rette kurs i EU med et faldende befolkningstal.
Det har jo været det store problem i verdens miljødebat hidtil, det har været befolkningstætheden i verden,
og nu er vi i Europa på rette kurs der, så det vil jeg gå let hen over.
De tekniske muligheder vil jeg så hæfte mig lidt ved, og det bliver også meget kortfattet. Jeg vil
sige, at med de nye huse, og det er varme og el, jeg hovedsagelig skal koncentrere mig om, der mener jeg,
byggekravene skal strammes. Det er godt, de allerede nu er kommet et skridt videre og har inkluderet
elforbruget, fast elforbrug også. Men de burde strammes meget mere, og der er i øjeblikket uden for Danmark
i tusindvis af huse, der kun bruger en fjerdedel af, hvad det nye krav kræver i dansk byggeri, og det
mener jeg ikke, vi behøver at skulle vente 5 eller 10 år på at få forbedret.
Det næste er, at man kunne tænke på at indføre progressive krav, sådan at et stort hus stilles der
større krav til, forbruget pr. kvadratmeter, altså et stort hus skal være bedre isoleret end et mindre hus.
Ellers er det for let at nå kravene ved at sige, vi bygger bare et stort hus, for det har af naturlige, geometriske
årsager et mindre forbrug pr. kvadratmeter. Så jo større man bygger, des mere effektiv er man. Og det
er noget, der går igen i mange aspekter i teknologi og økonomi, at jo større det er, des mere effektivt er
det. Derfor bruger jeg aldrig - eller sjældent - begrebet effektiv, men derimod »besparelser«.
Ved de eksisterende huse skal der stilles krav til renovering, som der også vil være bred enighed
om, og måske vil jeg foreslå et, ud over de krav, så et tilskud til at lave noget, der virkelig er optimalt, hvor
man så samtidig får lidt check på, om det gennemføres, fordi tilskuddet først falder, efter man har gennemført
det. Der har i og for sig altid været eller længe været krav til renovering af byggeriet til energikrav,
men det har været fortolket temmelig lempeligt.
Eludstyr skal ses i forbindelse med det udstyr, der driver rørforbindelser osv., ikke bare lige selve
motoren eller selve lampen eller noget, men hele systemer, og det er derved, man kan komme til de store
besparelser.
Så teknisk kan man altså reducere energiforbruget til de to ting, og jeg vil godt tage transport og
industri med også, for det har jeg også arbejdet en del med. Det kan man reducere til en tredjedel af det
nuværende på 30 år ved den nuværende velstand i EU f.eks. Og der er bedre økonomi i at gøre det – altså
188