Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Så har jeg et spørgsmål til dig, Henrik Lund. Du lagde ret meget vægt på, at det er elforbruget, der
stiger. Når man ser på det i den periode, du har beskrevet her, så stiger elforbruget, hvorimod varmeforbruget
har været faldende.
Men når vi så går ind og ser på, hvordan energiforbruget er i dag, hvis vi lige et øjeblik tager transporten
væk, så viser den seneste opgørelse fra Energistyrelsen, som er fremlagt i udkastet til handlingsplanen
for energibesparelser, at det største potentiale, i hvert fald det største privatøkonomisk rentable
potentiale ligger på varmebesparelserne.
Så kunne du ikke kommentere på, hvad der skal til efter din mening, for at hente det potentiale
ind. Umiddelbart synes man jo, det lyder dumt, når det er privatøkonomisk rentabelt, hvorfor får man så
ikke besparelsen? Men det gør vi altså ikke, kan vi konstatere – der skal et eller andet til. Og mit spørgsmål
til dig er, hvad tror du, det er nødvendigt i hvert fald at operere med for at hente det potentiale ind?
Så har jeg et spørgsmål til Jørgen. Vi havde for nogle år siden en tilbageføring af CO 2-afgift. Så vidt
jeg husker, var den faktisk ret effektiv til virksomhederne til energibesparelser; i hvert fald de evalueringer,
som jeg har set stikordsvis, holder det stik? Ville det stadig væk være et effektivt middel at bruge til
at hente energibesparelser hjem med?
Ordstyrer:
Emanuel har også et spørgsmål. Lad os tage det med det samme.
Emanuel Brender:
Ja, det er måske et en lille smule omvendt spørgsmål. De sidste tre indlæg her har koncentreret sig meget
omkring afgift. Og som jeg kan se – og der vil jeg gerne have en bekræftelse eller afkræftelse fra panelet,
som ikke er politisk – det er i princippet afgiftsystemer, som i sin tid er indført, og som i dag er en væsentlig
skatteindkomst for staten, der er hindringen for, at der skal ske noget. For hvis man bare flytter det fra
det ene sted til det andet, så bliver transportomkostninger og opvarmningsomkostninger, elproduktionsomkostninger
og lignende de samme.
Hvis man så tog de afgifter og flyttede dem tilbage til området og sagde, at alle biler foræres katalysatorer,
eller alle biler foræres biobrændselskarburatorer og lignende, så kan man sige, at så er pengene
anvendt et eller andet sted til at reducere energiforbrug eller fossilt brændsel; olie og kul osv.
Men det at afgiftssystemet er blevet til en del af skatteprovenuet, er det ikke egentlig det, som
bremser udviklingen i retning af energibesparelser?
Ordstyrer:
Ja, den kan I jo tænke over, mens I svarer på den første række. Ken fik først et spørgsmål om roadpricing. I
må gerne gøre noget for, at det bliver korte svar, så vi har en mulighed for næsten at holde tidsplanen.
Ken Friis Hansen:
Roadpricing eller kørselafgifter var en af dem, jeg heller ikke nævnte, fordi der er mange virkemidler, og
jeg kunne ikke nå dem alle sammen.
Jeg mener, det har nogle gode potentialer. Jeg tror nok, jeg personligt tror mest på det på godsområdet.
Der er jo i Tyskland netop iværksat et meget stort projekt netop om kørselafgifter på gods. Jeg tror,
du har ret i, at man på godsområdet kan gøre en hel del for at fremme logistikken ved at lægge afgifter pr.
kørt kilometer.
På persontransporten tror jeg nok, at min forventning vil være – desværre – at betalingsvilligheden
er så stor, at det kun vil være en ekstra skat på kørsel, fordi folk vil ikke dæmpe deres forbrug ved en
kørselsafgift. De vil bare betale, hvad det nu end koster, hvorimod jeg tror meget på det på godstransportområdet
– men måske ikke så meget på persontransport.
Hvis jeg lige hurtigt skal svare på det med afgifterne også, men i hvert fald på transportområdet er
det helt rigtigt set, som du siger, Emanuel, at de afgifter, der opkræves på transportområdet, går jo direkte
194