Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Så skal man så sige, jamen det kunne man så afgiftsdifferentiere efter. Men det kan man så politisk
gøre, hvis man ønsker det. Det har så ikke været kutyme i Danmark hidtil. Det er der en række andre
lande, som vil gøre, men det har vi ikke gjort herhjemme.
Jeg tror også, man skal huske på, at der for biomasse jo er alternative anvendelser end transportsektoren.
Og det modsætter måske lidt det, jeg sagde tidligere med, at vi vælger alle virkemidlerne fra til
transportsektoren. Men der tror jeg igen, man skal kigge på den totale CO 2-gevinst ved at anvende biomasse
til et eller andet energiformål. Om så transportsektoren er den bedste her, det skal jeg ikke kunne
sige.
På den omvendte, positive front er der jo nogle erhvervspotentialer ved at producere biobrændsler
både i landbruget og i mere tung industri, som jeg måske også skal overveje. Så derfor mener jeg,
biobrændstof er et meget kompliceret spørgsmål, som ikke alene afgøres af, at nå ja, men vi skal bare
sænke afgifterne med 2 kroner på ethanol, så overtager de markedet.
Der er en hel række aspekter, som jeg mener, man bør overveje, derfor tog jeg det ikke med, jeg
syntes måske, tiden var lidt kort til det.
Ordstyrer:
Jørgen, du blev spurgt om, om tilbagebetalingstiden på besparelser er en mulig måde, som man skal satse
på.
Jørgen Stig Nørgaard:
Jeg ved ikke, om jeg har forstået det helt, men jeg kender industriens holdning til tilbagebetalingstider,
og det er noget med 1 til 2 år nogle gange, det vil sige en 50 til 100 pct. afkast på den investering, de skal
lave. Og det synes jeg er meget flot at kunne kræve så meget. Når de ikke gør det, så har det tit noget at
gøre med, at de ikke orker at se på den side og selvfølgelig noget med, at de skal lukke noget af industrien
for at gennemføre det, måske.
Uanset det, hvis det er samfundsøkonomisk attraktivt, så må man så med tilskud og afgifter gøre
det attraktivt, eller få dem til at gøre det, måske også med krav. Til komponenter kan man i hvert fald
stille krav; at diverse motorer, pumper osv. skal være af en vis effektivitet – men det rækker ikke helt,
fordi de bliver altid alt for store.
Til det med el, til varmen; jeg vil godt lige føje til også, at man skal huske, når man bruger el til
varme, at man skal regne med at gange med en faktor tre, fordi det skal fremstilles osv. Dertil kommer
også, at elforbruget til varme falder stort set samtidig i alle huse, så der skal altså stå kraftkapacitet klar
til at klare den kolde vinterdag eller de vinteruger. Og så endelig at el ikke kan oplagres, og det er nogle af
de ulemper, der er ved at bruge el til varme.
Ordstyrer:
Anne Grete har et spørgsmål.
Anne Grete Holmsgaard:
Jeg har et par spørgsmål til. Det ene er til dig, Ken Friis Hansen. Du nævnte ikke roadpricing – du nævnte
brændstofafgifter, men ikke roadpricing. Var det bevidst, fordi du mener, det er et dårligt virkemiddel,
eller var det af tidsnød – ja, jeg er meget imponeret over, at I kan gøre det på 10 minutter – for det kan lige
så godt være, fordi der er noget, man skal skære af. Men jeg vil i hvert fald godt have, at du kommenterede
på, om du betragter roadpricing som et godt virkemiddel.
Nu sagde du undervejs i dit oplæg, at du betragtede det som nærmest umuligt at få folk og gods til
at køre mindre. Men man kunne vel godt operere med et begreb, der hedder mere fortætning? For mig
bekendt er gods ikke pakket vanvittig effektivt. Og det er vi jo i hvert tilfælde heller ikke, når vi sidder i
bilerne. Det kan man se, når man kører ind ad motorvejen. Og der kunne roadpricing måske være et effektivt
middel til, at man ændrede sit kørselsmønster.
193