Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

godt for os. Så det vil jeg bede jer om at huske, at prøve at få nogle af de her handlingsmuligheder med,
når I holder jeres oplæg. Ellers må vi samle det op i debatten bagefter, det er jo også en mulighed, ikke?
Men ellers vil jeg sige Peter Helmer Steen, værsgo.
Peter Helmer Steen (vicedirektør, Energistyrelsen):
Ja, tak skal du have. Jeg har fået lov til at bruge et par overheads, og jeg vil som nævnt komme lidt ind på,
hvilke ressourcer vi har til rådighed til en energiproduktion baseret på fossile brændsler, dvs. olie og gas.
Hvordan ser fremtidsudsigterne ud, og hvilke muligheder har vi for at importere fossile brændsler, og
hvordan ser fremtidsudsigterne ud herfor?
Nu skal jeg lige se, om jeg kan få det her til at fungere. Kan man så ... er den så på ... den kører sit
helt eget program ... skal vi prøve at se, om vi kan få den ... der sker ikke en rygende skid. Nu lykkedes det.
Det, jeg viser her, det er Danmark. Det er olie i Danmark, og jeg viser, hvordan vi i 1990 vurderede
de tilstedeværende mængder af olie i Danmark – de er jo fundet i Nordsøen. Og hele lagkagen er den olie,
der findes nede i undergrunden. Lagekagesnitten dér er den mængde olie, vi regner med at kunne producere
på baggrund af den teknologi, som vi kender i dag.
Og I kan se, at siden 1990 er vurderingen, at lagkagen er øget, såvel med hensyn til hele lagkagen
som det stykke, vi kan tage ud. Vi regner med i dag at kunne tage omkring 22 pct. af den olie, der findes i
undergrunden, ud. Og det er store mængder, men det er jo til gengæld meget, meget små mængder af det,
der findes i undergrunden.
Så hvis man vil have lidt til udfordringssiden, så er der i hvert fald en udfordring i at få de 22 pct.
hævet til noget, som er væsentligt højere. Det er meget store mængder af olie, der er tale om, hver gang vi
øger indvindingen.
Og det kan man gøre på forskellige måder. Dels kan vi jo finde noget mere olie og gas, det er selvfølgelig
en af de ting, der er sket siden 1990, i nye felter. Men vi kan også gøre det ved, at teknologien
bliver bedre, og vi rent faktisk får produceret mere af den olie, der findes i undergrunden.
Sådan noget som vandinjektion og gasinjektion og anvendelse af kemikalier i sidste ende kan være
nogle af de ting, der er med til at udvinde mere. Vi er faktisk smaddergode til de ting i Danmark. Det er
helt unikt at få så store mængder af olie ud af så tæt kalk, som vi har i Danmark. Så derfor er der nogle
teknologiske forposter på vores olie- og gasaktiviteter i Danmark, som faktisk har vist sig at kunne bruges
andre steder i verden til at presse væsentlig mere olie ud af undergrunden.
Jeg synes også lige, man skal nævne, at det er sådan, at den vurdering på de 22, hvis vi havde lavet
den tilbage i, lad os sige 1980, så havde det nok nærmest heddet noget i retning af en 8 pct. Og det er jo
altså udtryk for en af de ting, som har noget at gøre med hele den der diskussion om, hvor meget olie og
gas vi har, både i Danmark og i verden som sådan. Det er, at du kan ikke komme ret meget længere med
den teknologi, du har i dag, end det, du sådan kan se for dig.
Men det viser sig jo, at teknologispring kommer der historisk, og der er kommet mange. Bare sådan
noget som anvendelse af computer har gjort olieindvindingen til en helt, helt anden teknologi i dag, end
den var for nogle år tilbage.
Jeg haster videre til den prognose, som vi har for, hvordan vi kan producere de her mængder. Og
igen er der tale om Danmark, og jeg har vist det, som vi kunne kalde for penge i banken. Det er det, der
hedder produktion og reservebidrag. Det er de mængder, vi er rimelig sikre på vi kan producere. Men som
sagt så ved vi også, at der sker teknologiforbedring, og vi har her lagt en forsigtig teknologiforbedring ind.
Tilsvarende er vi også rimelig sikre på, med de vurderinger, vi har lavet indtil nu, at der er mere
olie og gas i kommercielle mængder at finde i Nordsøen. Så derfor har vi også taget et bidrag fra dem
med.
Så hvis man ser på det her, så er det sådan, hvad man kunne forestille sig at der var af produktionsmuligheder
i Danmark og igen først og fremmest i centralgraven i Nordsøen.
Og så kan man så begynde at spekulere på, hvor længe den her olie kan holde. Og der skal vi jo se
lidt på vores forventninger til forbruget, og det er den samme produktionsprognose, der er lagt ind, vores
forbrug, sådan som vi skønner, at det vil være. I kan se, at det er jo faldet meget gennem årene, men vi
163