Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

øge befolkningstallet, ikke er en trussel mod danskernes eller andre EU-borgeres reelle velfærd. Det kræver
blot små justeringer i fordelingen, og der er nok at fordele af. Når politikere i dag taler om ”velfærdstrussel”
i den kommende snes år, skal man huske, at de hele tiden tænker i forhold til politikernes og
økonomernes forventede fordobling af dagens overflod! Så ”truslen” er måske, at velstanden, med tilhørende
pres på miljøet, ikke vokser 100% men ”kun” 90%. For at undgå, at nogen lider nød, kan der evt.
blive behov for lidt omfordeling af vores enorme velstand.
Samlede muligheder og mål
De samlede energibesparelser og anden miljøbeskyttelse, der kan opnås ved passende udvikling i de tre
ovennævnte faktorer, nemlig: 1) befolkningstal, 2) materiel levestandard og 3) teknologi, kan nu vurderes
under passende hensyntagen til samspillene mellem dem. Med al den fleksibilitet og usikkerhed, der må
være på den slags opgørelse, synes det muligt for danskerne at opretholde en dagligdag, der dårligt kan
betegnes som en forringelse i forhold til i dag, men med et energiforbrug i Danmark på kun mellem 10 og
20% af det nuværende.
Som målsætning for år 2020 vil derfor en halvering af energiforbruget være rimeligt, for så at fortsætte
mod et mål for år 2050 på kun 15 % af det nuværende danske forbrug.
Det interessante ved dette lave forbrug som mål, der svarer til mindre end 30 GJ (eller 800 liter olie)
per dansker om året, er, at det vil være en rimelig målsætning for hele verdens befolkning. Den vil ved
ligelig fordeling kunne tilfredsstille alles behov rigeligt, og det med en miljøbelastning, som med brug af
vedvarende energikilder kan være bæredygtig, og give naturen bedre råderum. Dette er naturligvis ikke
det eneste scenarie for en bæredygtige udvikling, men det er den, der synes at koste mindst i både miljøbelastning
og arbejdstid, ----- og såmænd også i nutidens penge.
Politiske virkemidler
Vælger man som politiker at høste de enorme muligheder for at reducere energiforbruget, da står der en
række værktøjer eller virkemidler til rådighed. Jeg vil først nævne nogle ret kendte virkemidler, som kan
forstærkes og bidrage til at opnå besparelser i ovennævnte omfang. Derefter følger gradvist mere strategiprægede
tiltag, som nok er kontroversielle ud fra en konventionel økonomisk tankegang, men må betegnes
som essentielle for en reel god økonomi. Og erfaringen peger i retningen af, at uden disse
kontroversielle tiltag er en energibesparelsespolitik perspektivløs.
Markedsmæssige virkemidler
Det er nærliggende at pålægge energiforbruget en afgift, idet de nøgne markedspriser ikke inkluderer
miljøomkostningerne. Sådanne energiafgifter har længe med held været benyttet i Danmark, men de er
stort set begrænset til private husholdninger og servicesektoren, da de vil forringe de eksportorienterede
erhvervs konkurrenceevne, så længe andre lande ikke har afgifterne. På EU plan må der derfor arbejdes
videre for at få indført energiafgifter. I mange udviklingslande har man af sociale grunde tøvet med på
den måde at fordyre fattige folks basale forbrug, men også her er der en opblødning i gang, f.eks. i Kina.
En interessant version af energiafgifter, som længe har været brugt i mange andre lande, er progressive
tariffer, dvs. en pris pr. kWh eller GJ, der vokser med højere forbrug pr. husstand eller/og person. I
et internationaliseret energimarked med stærkt svingende priser, er der god mening i at etablere denne
progressivitet ved at lægge den på energiafgifterne, som det har været foreslået af Energistyrelsen. Udover
at fjerne faste (forbrugsuafhængige) årlige betalinger, kan progressiviteten for f.eks. el så etableres
som en trinvis stigende energiafgift pr. kWh, f.eks. med nul afgift for de første 500 kWh/år for en husstand
og så stigende i eet trin eller to til måske 3 kroner pr. kWh for forbrug over 2000 kWh pr. år.
I andre lande har progressive tariffer vist sig at have en gunstig virkning, ikke blot på folks valg af
mere effektive apparater, men også på beslutningen om, hvorvidt man overhovedet vil anskaffe et givet
apparat, og har således på to måder påvirket elforbruget i gunstig, nedadgående retning, (men jo ikke
bidraget til den generelle vækst i BNP!).
124