Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Hvad er IEA's svar på dette scenarie? Ja, det er dels at lave et alternativt scenarie, dels er det et ikke
særlig præcist, men muligvis realistisk svar, nemlig at det er teknologien, der skal hjælpe os med at løse
problemerne. Det er måske ikke sådan fuldt betryggende at tro, at det uden videre vil finde sted. Det afspejler
meget den holdning, som man også møder i USA i relation til klimaproblemerne; det er teknologien,
der skal løse vores problemer.
De teknologier, som IEA peger på, er atomenergi, det er carbon capture og storage, og det er renewable
energy.
Hvis vi ser på, hvor stigningen forventes at finde sted i produktionen af energi i regionerne, så kan
vi se, at der ikke er noget, der tyder på, efter IEA's opfattelse, at der ikke er rigeligt med ressourcer af især
kul, hvor man regner med 250 år, men også af naturgas, og IEA regner med, at man vil blive ved med at
finde flere ressourcer.
De beviste konventionelle olieressourcer er i dag tilstrækkelige til at dække det, som der er brug for
i perioden op til 2030 og et godt stykke efter 2030. Dertil kommer, at der er ikke-konventionelle råoliereserver,
som er ganske store og kan sætte ind, hvis der skulle blive mangel på de konventionelle, eller hvis
de konventionelle skulle blive for dyre.
Som man kan se her, så regner IEA med, at over 95 pct. af stigningen i produktionen vil ske i ikke-OECD-regioner,
og det hænger jo bl.a. sammen med, at de fleste lavomkostnings fossile ressourcer
findes i ikke-OECD-lande.
Det denne her viser os er, at desværre så ser der ud til, med det scenarie vi har her, at have en udvikling,
hvor det samlede energimiks bliver mere kultungt – eller mere carbontungt i hvert fald – og hvor
der derfor vil være tale om en stigning i CO 2-emissionerne relativt til stigningen i energiforbruget.
Denne figur viser noget vigtigt om, hvorfor det kan gå sådan, at det stadig væk kan blive vanskeligt
at få den olie frem til markederne, som der er brug for. Det fald, der har været i raten for at finde nye
fund, er et resultat af reduceret efterforskningsaktivitet i de regioner, hvor vi har de største reserver. Det
hænger sammen med den vanskelighed, som industrien har i at få adgang til de områder, hvor der er
bedst mulighed for at gøre store og billige fund. Mere præcist så har
efterforskningsboringerne i Mellemøsten været minimale i mange år, og det har de bl.a. fordi de eksisterende
beviste reserver allerede er meget store.
Det, man kan se af denne figur, er, at boringsaktiviteterne er koncentrerede i Nordamerika og Europa.
Der er kun 3 pct. af boringerne, der har fundet sted i Mellemøsten, selv om man regner med, at over
25 pct. af verdens oliereserver ligger der, og også selv om man forsat regner med, at produktionsomkostningerne
i Saudiarabien f.eks. er meget lave. Man taler om, at de er helt ned til 1 dollar pr. tønde, hvorimod
vi har langt højere produktionsomkostninger i de andre regioner.
Her har vi en figur, der viser noget om adgangen til oliereserverne. I midten af 1990'erne havde de
fleste lande, i hvert fald delvis, åbnet deres oliesektor for fremmede investeringer, men i nogle af disse
lande, f.eks. Rusland, Kina og Iran, har det vist sig, og det kan vi jo alle sammen se gennem aviserne, at
det er vanskeligt at komme til for udenlandske selskaber. Der er stadig væk tre store olieproducerende
lande, Kuwait, Mexico og Saudiarabien, der er mere eller mindre totalt lukkede for fremmede investeringer.
Det man må håbe på er, at det vil være muligt gradvis at åbne op for, at vi også i disse lande, der
har meget rige ressourcer, vil få en adgang til, på almindelige økonomiske og forretningsmæssige vilkår,
at anvende de ressourcer, der er her. Man kan kort sige, at over 60 pct. af de beviste reserver i verden er
meget vanskelige at få lejlighed til at udnytte på normal, konventionel vis.
Det som især kan siges at være problemet efter IEA's vurderinger, er derfor nok ikke så meget, om
der er tilstrækkeligt med olie, men det er mere, om de nødvendige investeringer vil få lov til at arbejde de
steder, hvor der virkelig er mulighed for at producere energi til konkurrencedygtige priser.
IEA gør opmærksom på, at der er brug for forbedrede data for at vurdere, hvor olien er, hvor meget
af den der er, hvad det vil koste at få den frem, og hvilke investeringer der er nødvendige. IEA arbejder
med et initiativ til at føre det ud i livet. Vi kunne se i Financial Times i går, at Shell har ansat intet mindre
end 1.000 nye ingeniører for at prøve at forbedre vurderingerne af reservekapacitet og andre ting.
148