Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

som der kommer ud fra de her målere, sendt ud fra elværkerne hver time osv. – direkte fra markedet. Og
det giver os nogle hidtil usete muligheder, og jeg tror både, de vil være med til at omlægge elforbruget –
det er jo klart, når prisen er lav, når den bliver sendt ud, så vil man bruge mere, når den er høj, så vil vi få
nogle af apparaterne koblet af – men det vil også være med til at være direkte elbesparende, sådan at
f.eks. standbyapparater, de kan simpelt hen automatisk kobles fra om natten af de her automatiske sensorer,
der sidder rundtomkring. Jeg synes jo, vi bør gøre en indsats i Danmark for, at vi fremmer det der.
Vi får nogle af de her intelligente målere ud meget, meget snart, så vi kan begynde at teste nogle af
de her systemer. Og vi har så gode muligheder for at gøre det i Danmark. Vi kan virkelig være det, man
kalder demonstratorium på det område. Og hvis vi så virkelig vil fremme, at vi kan bruge den effekt, der
ligger i de her priser, der bliver sendt ud til forbrugerne, jamen så kan vi lægge den faste elafgift om, så
den bliver procentuel i stedet for, sådan at den følger prisen, der bliver udsendt fra systemoperatørerne –
så når prisen på markedet er lav, jamen så er elafgiften også lav, og tilsvarende, når den er høj. Så vil det
virkelig få en vældig stor effekt på markedet og på vores forbrug af strøm, både med hensyn til omlægning,
men også med hensyn til besparelse, tror jeg.
Ordstyrer:
Tak skal du have, Poul Erik. Nu går vi videre til det sidste, til den sidste blok, som handler om de miljømæssige
udfordringer, og der har vi Jes Fenger og Mikael Skou Andersen. Og Jes Fenger vil begynde med
at give os lidt indsigt i miljømæssige udfordringer, som vi vil møde i fremtiden, og hvad kan vi gøre ved
dem.
Jes Fenger (seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser):
Ja, hvilke miljømæssige udfordringer vil Danmark møde i fremtiden? Der er mange, men her er det vel
underforstået i energisektoren. Og det er heller ikke let at svare enkelt på, for hvad er det for en tidshorisont,
og hvad er det egentlig for en fremtid, vi vil se på?
Vi kender godt miljøproblemerne fra den eksisterende energiproduktion, og vi ved i princippet,
hvad der skal gøres. Det er i det væsentlige kun spørgsmålet om at gøre det lidt mere effektivt, men det
vil næppe være nok – og så skal vi se på energiformer, som har delvis ubekendte bivirkninger.
Miljøvirkninger fra energisystemet har indtil nu først og fremmest været luftforurening. I gamle
dage var det simpelt; alle kunne se den sorte røg, der kom ud af en lav skorsten, og der var ikke så mange
af dem, at det blev til et væsentligt problem med lang transport. At man så ikke gjorde noget ved det, det
var en anden sag. Nu er det anderledes, fordi luftforurening spredes på alle geografiske skalaer og sammenhængen
mellem udslippet af forurening, den forurening der derefter optræder i luften og forureningens
skadevirkninger er ikke umiddelbar. Man kan f.eks. opleve, at løsningen af et problem blot skaber et
nyt. Det skete f.eks. da man fjernede bly fra benzin og i første omgang satte benzen til benzinen for at
hæve oktantallet.
Det er derfor nødvendigt, at man nøje følger udviklingen og opfanger uheldige tendenser i tide,
samt at man efter et indgreb konstaterer, om det har haft den tilsigtede virkning, og det er nødvendigt, at
reguleringen sker i et internationalt samarbejde, fordi meget forurening er grænseoverskridende. Ved
vedtagelse af direktivet om nationale emissionslofter i EU i oktober 2001, og med Göteborg-protokollen i
december 1999, blev der for første gang – baseret på en analyse på videnskabeligt grundlag af virkningerne
af flere stoffer – sat bindende grænser for, hvor meget luftforurening de enkelte lande må slippe
ud.
Tilsvarende handler de nye EU-direktiver om luftkvalitet – og de gælder lokale forhold, og derfor
ikke alene grænseværdier, men også vurdering og styrke. Effektive beslutninger kræver imidlertid overvågning
og forskningsresultater. Vi skal vide, hvorfor vi har den forurening, vi har. Men selv om problemet
er blevet erkendt, er det ikke oplagt, hvordan man billigst og mest effektivt løser det. Det kræver et
samspil af mange forskellige faglige discipliner, hvis resultater skal indgå i en samlet analyse. I særdeleshed
hvad angår små partiklers sundhedsbelastning, der først for nylig har fået politisk interesse, er vores
viden endnu helt utilstrækkelig.
196