Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

skal regne med, at vedvarende energi kan bidrage mærkbart til den globale energiforsyning, med den
stærke økonomiske vækst, vi ser i dag.
Benzin kan derimod erstattes med andre brændsler; i USA kører man i nogen grad i hybridbiler, der kan
køre på alkoholbaseret brændstof. Et gennembrud på dette område ville få stor betydning i fremstormende
nye vækstlande, og ville desuden mindske USA’s afhængighed af Mellemøstens olie. Jørgen
Ørstrøm Møller kaldte muligheden for et skift til alternative transportbrændstoffer for en ”joker” eller et
”wild-card”, og understregede at det vil få afgørende industri- og udviklingsmæssige konsekvenser, hvis
dette sker.
Overalt i verden ses en stigende interesse for energiressourcer og energiproduktion – og ofte er det ikke
vedvarende energi, der er i fokus. Kina planlægger at øge sin andel af atomkraft fra 2 til 4 procent af
energiproduktionen indenfor 15-20 år, hvilket betyder at 25-30 nye A-kraft-værker er under opførelse. Og
USA, Rusland og Frankrig kæmper om at få kontrakt på at opføre dem. Også naturgas er der stigende interesse
for i Kina, hvilket vil få store konsekvenser for globaliseringen og for transporten af gas.
Ustabiliteten i de områder, der råder over energireserver, er afgørende. Centralasien menes at have verdens
største energiresserver, men det er svært tilgængelige områder, hvor der vil være logistiske problemer.
For eksempel kræves der meget lange rørledninger fra Centralasien ned til Det Kaspisk hav og
derfra videre gennem Kaukasus til Middelhavet. Alternativt er en rørledning til Tyrkiet gennem Afghanistan
og Pakistan på tegnebrættet. Men alle steder er der tale om politisk ustablie områder, hvor uregelmæssigheder
er mulig.
For terrorismen, som hovedsageligt er islamisk funderet, er olieresserver og deres udvindingssteder og
transportveje derfor et oplagt mål. De vil med angreb på disse mål kunne kaste det internationale samfund
ud i en krise. For 3-4 måneder siden hørte man således Osama Bin Laden tale om at gå over til økonomisk
krigsførelse, dvs. at gå fra lynkrige i stil med 11. september-aktionen og over til en
udmattelseskrig, der kan lamme energi- og transportsystemer i centrale dele af verden.
Jørgen Ørstrøm Møller pegede desuden på den betydning, som kultur og religion også har i det globale
spil. Bliver det de lande, der orienterer sig mod et verdsligt livssyn, eller de religiøst orienterede lande, der
kommer til at få mest magt i fremtiden? Bl.a. Mellemøstens oliereserver spiller en afgørende rolle her.
Udfaldet af disse magtkampe får også betydning for den fortsatte globalisering; for bliver vinderne de,
der ønsker fortsat globalisering?
Alt i alt konkluderede Jørgen Ørstøm Møller, at energi spiller en hovedrolle i verden på flere planer, og at
man bliver nødt til i højere grad at indtænke energispørgsmålet, når man debatterer økonomisk vækst og
globalisering. Ligeledes bør man også overveje sikkerheds politiske perspektiver, hvad sker der f.eks., når
Kina og Inden haler ind på USA’s områder, og hvis Kina og Indien derudover indleder et indbyrdes konkurrenceforhold?
Kjell aleklett, professor ved Uppsala Universitet, Institutionen för strålningsvetenskap, og præsident for
Association for the Study of Peak Oil&Gas, talte om de globale olieressourcer.
I en illustration af verdens olieanvendelse på en tidsskala fra Kristi fødsel og 4.000 år frem, ses ”The end
of the oil Age” som en lille top omkring vores tidsalder. Kjell Aleklett illustrerede derved sin hovedpointe,
nemlig at forbruget af den fossile energi, og frem for alt olien, for øjeblikket har nået et maksimum, og at
forbruget efterfølgende kommer til at falde.
Man benytter sig af billeder, når man diskuterer fremtiden. Ét af de billeder, man benytter sig af, når
energi er på dagsordenen, er et billede, som præsenteredes af International Energy Agency (IEA) i oktober
17