Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

af, hvad der er god økonomi, f.eks. ved at skele til traditionel Buddhistisk økonomi, hvor forbrug ikke
opfattes som en gevinst i sig selv, men tværtimod som det, forbruget jo reelt er, nemlig en nødvendig
omkostning til at opretholde det gode liv, man nu måtte ønske sig.
Udfordringen
Tilvækst i befolkningstal og materiel velfærd har medført, at den vestlige civilisation med få undtagelser
har haft problemer med energi, siden vi for århundreder siden fældede de skove, der dækkede store dele
af Nord-Europa. Én undtagelse fra denne mangelsituation var den snes år efter 2. verdenskrig, hvor vi for
alvor tog hul på en pulje af olie, som bogstaveligt taget sprøjtede op fra undergrunden i visse dele af verden.
Uheldigvis skabtes megen af vores infrastruktur i denne korte fase, og endnu værre, meget af vores
grundlæggende trang til helt at kontrollere og ubegrænset udnytte naturens goder blev cementeret i
samme periode med dens næsten ”gratis” energi.
I dag står vi så med en struktur i både sjæl og samfund, der kræver mere og mere, mens realiteterne
er, at der faktisk bliver mindre og mindre at tage af, samtidig med, at vi bliver flere og flere om at dele det
resterende.
Den væsentligste udfordring her og nu, som jeg ser den, er derfor, at Danmark og andre overflodslande
må reducere deres pres på naturen betragtelig, typisk ned til omkring kun 10% af det nuværende.
Som et passende og centralt udtryk for miljøbelastningen ser jeg denne udfordring omsat i en reduktion i
CO2-udslip til kun omkring 10% af det nuværende niveau, et tal, der er baseret på en bæredygtig global
belastning med samme ret til miljøbelastning for alle jordens borgere. Selv om f.eks. Danmarks CO2udslip
pr. år er svagt faldende, så stiger landets bidrag til CO2-koncentrationen i atmosfæren, og dermed
til drivhuseffekten, stadig støt, fordi vi hvert år stadig poster millioner af tons CO2 ud i denne ophobning,
som vi i over 100 år har vidst ville påvirke klimaet i retning af højere temperatur.
Udfordringen er udpræget af kollektiv art, og det giver ikke mening at satse på, at en individbaseret
markedsøkonomi af sig selv løser problemerne. Det er primært et politisk ansvar.
Løsningen
På den baggrund er det mig en glæde, at kunne foreslå Danmark og Europa en fremtid, der i løbet af 20-50
år kan byde på en rigere, sjovere og sundere tilværelse med kun 10-20% af det nuværende energiforbrug,
vel at mærke, hvis man politisk vil forlade nogle abstrakte målsætninger og skabe en reel, god økonomi. I
en fremtid med så lavt et behov for energi, bliver valget af energiforsyning af mindre betydning, og den
vil f.eks. let kunne klares med en ren, skånsom, og relativ enkel brug af vedvarende energi.
Fordelen ved at satse på at reducere energiforbruget kraftigt, i stedet for at skaffe mere energi er, at
energibesparelser koster mindre pr. kWh eller GJ, både i miljøbelastning og arbejdstid, - ja som regel også
i konventionelle kroner og ører.
I det følgende er der først ved principper og eksempler sandsynliggjort, hvorledes tekniske og andre
ændringer, kan føre til dette lave energiforbrug. Senere belyses, hvilken strategi politikerne kan lægge
for at gennemføre denne omvæltning i energipolitikken.
Muligheder og mål
I dette afsnit beskrives og illustreres summarisk mulighederne for at reducere vores energiforbrug, dels
ved at anvende bedre teknologi, og dels ved at ændre adfærd og tilhørende økonomisk politik i retning af
at begrænse og reducere de generelle aktiviteter og forbrug, og i stedet opnå andre fordele som f.eks. mere
sundhed og fritid.
Tekniske tiltag
Her er ikke stedet til at gå i detaljer med de tekniske muligheder, så jeg vil nøjes med at præsentere nogle
principper og illustrere dem med eksempler. Det skal også siges, at det ikke altid er muligt at trække klare
grænser mellem tekniske tiltag og de adfærdsmæssige muligheder, der behandles i næste afsnit.
Nogle af principperne for at reducere forbruget af energi ad teknisk vej er følgende:
120