Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

højt fra mange landes side. Det er synd, synes jeg. Også fordi det kan være stedet, hvor miljø- og energiministrene
mødes.
Europa-Parlamentet har en stigende betydning for fastlæggelse af de energipolitiske rammer, og
den uformelle indflydelse på Kommissionens prioritering og deres initiativer er klart stigende.
Ud over de processer, som kører parallelt med Ministerrådets behandling af nye forslag, så er Parlamentet
forum for en mere generel energi- og miljøpolitisk debat, først og fremmest knyttet til udvalget
omkring industri, forskning og energi.
Parlamentet afholder høring om nye lovgivningsinitiativer og om grønbøger og om hvidbøger, og
her har vi ofte en noget mere åben debat. Og det afspejler også det, jeg synes er så vigtigt at være opmærksom
på for energidebatten, nemlig at de energipolitiske holdninger, som kommer til udtryk i Parlamentet
og i Parlamentets høringer, de er væsentlig mere divergerende og med mange flere nuancer end
de, vil jeg kalde bearbejdede holdninger, som landene giver udtryk for i Ministerrådet.
European Energy Forum det er et uformelt debatforum, men organisationens medlemskerne det er
de nuværende og tidligere europaparlamentarikere, og derfor er det et debatforum, som faktisk mange
EU-lobbyister lægger meget vægt på.
Lobbyorganisationerne interesserer sig generelt i stadig højere grad for Parlamentet, og en række
europaparlamentarikere har faktisk en imponerende indsigt i energipolitiske forhold. Jeg kan mærke, jeg
skal være godt klædt på ofte, når jeg skal ned og debattere i Parlamentet. Flere har også en professionel
baggrund f.eks. som ingeniører, og det giver dem en betydelig baggrundsviden. Men der en bagside af det,
og det er, at debatten i Parlamentet og i debatterne ofte bliver ret teknisk, så kun få kan engagere sig, og
enkelte parlamentarikeres faglige kæpheste de får uforholdsmæssig stor betydning.
Der afholdes jo også, som I ved, et utal af konferencer og debatter om EU-energipolitik og relaterede
emner, men min pointe er, at den debat, der har udspring i de formelle institutioner, i praksis synes at
være langt den vigtigste.
Vi har hørt noget om IEA i dag, og det vil jeg ikke gå nærmere ind på. IEA er selvfølgelig også – og
debatten dér – af betydning for EU-energipolitikken, men jeg må indrømme, at jeg føler, at der ofte er en
meget manglende synergi mellem IEA-arbejdet og EU-arbejdet.
Og så skal jeg jo nævne, at der selvfølgelig er utallet af lobbyorganisationer, energi- og miljølobbyorganisationer
og andre lobbyorganisationer, som har energi og miljø som et bi-interesseområde, og de
har bestemt stor betydning for debatten, men det er slet ikke til at komme ind på her. Jeg har i papiret,
der er uddelt, lavet en lille liste.
Det er interessant, at der ikke er nogen samlet hjemmel i den eksisterende EU-traktat, til at føre
energipolitik. Og situationen er også, at der ikke eksisterer én sammenhængende EU-energipolitik, i den
forstand at der er et sammenhængende sæt af holdninger og lovgivning for alle aspekter af energipolitikken
og dækkende alle lande. Den lange række af energipolitiske initiativer, som er gennemført ved
brug af traktatens andre hjemler, de dækker hvert et specifikt område, f.eks. handel med el og gas, fremme
af vedvarende energi, fremme af kraftvarme, systemet for omsættelige CO 2-kvoter, som Hans Jørgen
Koch fortalte om, og fremme af energibesparelser.
Der er ingen tvivl om, at den hidtidige udbredte nationale modstand mod en etablering af en mere
samlet EU-energipolitik primært skyldes hensynet til dispositionsretten over de nationale energiressourcer,
primært olie, gas og kul, men også forskellige typer af biomasse.
Det andet element er, at man ønsker at kunne opretholde nationale prioriteringer af forskellige
energityper og forskellige energiteknologier.
I den nye forfatningstraktat der er der for første gang et særligt kapitel specifikt om energi. Og heri
sættes der fokus på at sikre energiforsyningssikkerheden i EU, at fremme energi, effektivitet og energibesparelser
og at fremme nye og vedvarende energikilder. Men så tilføjes der, at måske de allervigtigste
elementer i en potentiel energipolitik de fortsat holdes uden for den fælles hjemmel, nemlig udnyttelse
af nationale energiressourcer, valget mellem forskellige energikilder, den generelle sammensætning af
energiforsyningen. Kun hvis der tages udgangspunkt i miljøhensyn, så kan man regulere på de to sidste
områder, og kun hvis der er enstemmighed.
154