Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

More documents

Recommendations

Info

lovkrav til alle nye køretøjers energiforbrug, frem for den frivillige aftale mellem EU-kommissionen og ACEA, som gælder gennemsnittet af alle nye solgte personbiler i EU. Oplysning I andre sammenhæng, f.eks. affaldshåndtering og elforbrug, er det over en årrække lykkedes at påvirke forbrugernes holdninger og adfærd gennem oplysning. Der foregår allerede en del oplysning om personbilers energiforbrug i Færdselsstyrelsen gennem kampagnen ”Hvor langt på literen?”. Med en målrettet og vedholdende kampagne er det formentlig muligt (på langt sigt) at påvirke forbrugernes adfærd, således at energiforbrug i højere grad indgår i prioriteringen også i transportsammenhæng. Ud over at påvirke forbrugere og virksomheder til at købe de mest energiøkonomiske biler kunne man forsøge at få folk til at minimere forbruget af transport mest muligt, og at vælge den mest energieffektive transportform til en given opgave. Et andet oplagt og mere kortsigtet eksempel på en mulig oplysningskampagne er energirigtig køreteknik, som kan spare 5-15% på energiforbruget blot ved hensigtsmæssig anvendelse af de eksisterende køretøjer. En kampagne med sloganet ”Spar 80 øre pr. liter” burde have en vis gennemslagskraft og har en positiv samfundsøkonomisk effekt (negativ CO 2-omkostning). 118
Mulige energibesparelsesstrategier Af: lektor emeritus Jørgen Stig Nørgård, DTU Indledning Jeg går ud fra, at jorden er rund og dermed afgrænset, og at vi begrænser os til denne ene planet. Ud fra dette slutter jeg så, at vi må begrænse vores antal, vore aktiviteter og vort forbrug af denne klodes goder. Jeg håber, at vi som mennesker vil bruge noget af vores indsigt til i store træk at realisere denne begrænsning på en måde, der er rimelig for menneskene såvel som for resten af naturen. Dette er min personlige baggrund for mit arbejde med fremtidsforskning. Hvad angår specielt energibesparelser, så udgør det et grænseområde mellem flere fagområder, såsom teknik, samfundsfag, psykologi, m.m. Forskning, udvikling og politik inden for energibesparelser må derfor være tværfagligt, og derfor også tværministerielt. Jeg er blevet bedt om at belyse, hvor meget og hvordan vi kan reducere vores energiforbrug til varme og el, og vil koncentrere mig om dette, men dog også sætte det ind i en større energisammenhæng, ligesom jeg naturligvis ikke vil begrænse mig til kun de tekniske løsninger. At forme Fremtiden Fremtidsforskning og fremtidsplanlægning må bygge på, at visse forhold er fastlagt, f.eks. af naturlovene og klodens begrænsninger, mens andre er variable. Hvad angår fremtidens energiforbrug og øvrige miljøpåvirkning, så er det i høj grad variable størrelser, i den forstand, at de først og fremmest vil blive et resultat af menneskers handlinger. Det kan altså i vidt omfang formes af politiske beslutninger. Energiforbruget bestemmes af udviklingen i tre hovedfaktorer, nemlig: 1) befolkningstallet, 2) det materielle forbrug pr. indbygger, og 3) den anvendte teknologis energieffektivitet, der alle tre løbende er under politisk påvirkning. At disse tre faktorer kan påvirkes og formes af os mennesker er én ting, men at få demokratisk opbakning til at gennemføre det, er naturligvis noget helt andet. For at få tilslutning blandt resten af befolkningen til en ide, man selv synes er god, er det imidlertid afgørende at kunne fremlægge målet som attraktivt, og præsentere mulighederne for at gå denne vej som realistiske og overkommelige. Man vælger ikke en mulighed, man ikke kender. Kulturelt forankrede værdier kan tage årtier eller århundreder at ændre. Men noget tyder på, at folk i almindelighed ofte er længere fremme i den retning, vi her skal beskæftige os med. Desværre forkastes mange gunstige tiltag, fordi politikere på forhånd anser dem for politisk urealistiske og derfor ikke vover at lægge dem ud til vælgerne som valgmuligheder. God Økonomi og Energibesparelser At tilfredsstille menneskenes reelle behov, og derudover skabe glæde, med mindst muligt forbrug af naturens goder og arbejdsbyrde, er hvad jeg vil kalde God Økonomi. Dette er desværre for tiden i skarp kontrast til den gængse opfattelse af økonomi blandt den vestlige verdens politikere, hvor god økonomi ofte sættes lig med vækst i pengeindkomst og BNP. Denne dominerende, konventionelle økonomi er i overflodssamfund som Danmark stort set styret af efterspørgslen, og derfor fremtræder et nedsat forbrug, også f.eks. af energi og transport, umiddelbart som en nedgang i velfærden. Det er nok den største underliggende barriere for at få gehør for en politik, der fremmer reelle energibesparelser, altså et nedsat energiforbrug, da dette registreres som en nedsat velfærd. Det forholder sig helt anderledes med en satsning på de dyrere energiforsyninger, som f.eks. vedvarende energi, der både bidrager til vækst i BNP, beskæftigelse og eksport. En helhjertet indsats for at reducere energiforbruget og derved nå en bæredygtig udvikling som omtalt i det følgende, må således efter min mening baseres på et brud med den konventionelle opfattelse 119
Page 1 and 2:
Energi i fremtiden - globale, regio
Page 3 and 4:
Forord Denne rapport samler op på
Page 5 and 6:
VEDVARENDE ENERGIRESSOURCER I DANMA
Page 7 and 8:
Ved konsulent Peter Hoffmann, Dansk
Page 9 and 10:
Deltagerliste Aksel Hauge Pedersen
Page 11 and 12:
Mikael Bay Hansen Dansk Metal Mikae
Page 13 and 14:
Projektet ”Det fremtidige danske
Page 15 and 16:
gelsen af høringerne vælges der b
Page 17 and 18:
skal regne med, at vedvarende energ
Page 19 and 20:
at stige gevaldigt. Hvad angår lan
Page 21 and 22:
højere indtjening og en gunstig ef
Page 23 and 24:
Udpluk fra debatten om De kommende
Page 25 and 26:
Vindmølleindustrien har beregnet,
Page 27 and 28:
mængde offentlige midler, end der
Page 29 and 30:
I forhold til sammensætningen af b
Page 31 and 32:
1. Strammes op på nye huses varme-
Page 33 and 34:
Og så er der transportproblemet -
Page 35 and 36:
Henrik Lund svarede, at overordnet
Page 37 and 38:
Projects: Tanzanian Village Energy
Page 39 and 40:
2000 1) Large-scale Particulate Fil
Page 41 and 42:
De globale udfordringer Af: Ambassa
Page 43 and 44:
For det første har skiftet af frem
Page 45 and 46:
solenergi, vandkraft, vindenergi pl
Page 47 and 48:
spireret terrorisme. USA ser på om
Page 49 and 50:
Olie og gas felter andre steder run
Page 51 and 52:
The IEA was established in November
Page 53 and 54:
Gb/a 60 50 40 30 20 10 0 THE GROWIN
Page 55 and 56:
The Outlook reviews as follows the
Page 57 and 58:
A derivative of the trend reported
Page 59 and 60:
It introduces the concept of the st
Page 61 and 62:
The study adds the telling comment
Page 63 and 64:
3% increase in the consumption. Tog
Page 65 and 66:
Conclusions We may conclude that th
Page 67 and 68: [3]. International Energy Outlook 2
Page 69 and 70: Mtoe The Context Global Energy Tren
Page 71 and 72: Undiscovered Oil & Gas Resources 1.
Page 73 and 74: Oil Market Implications of High Oil
Page 75 and 76: cm 1 000 750 500 250 0 Russian Gas
Page 77 and 78: World Alternative Policy Scenario K
Page 79 and 80: illion dollars (2000) 150 100 50 0
Page 81 and 82: Samfundsøkonomiske følger af olie
Page 83 and 84: Energipolitiske fællesskaber i EU
Page 85 and 86: EUROHEAT & POWER: Foreningen for kr
Page 87 and 88: Fossile energiressourcer i Danmark
Page 89 and 90: mia. Nm³ 10 8 6 4 2 0 Prognoser fo
Page 91 and 92: mia. tons 1500 1000 500 0 Verdens k
Page 93 and 94: For at løse transportenergiforbrug
Page 95 and 96: Hvilke særlige forhold præger udv
Page 97 and 98: videreudvikling fra demonstrationsf
Page 99 and 100: Men for at opnå disse fordele er d
Page 101 and 102: Denne omstilling rummer et kolossal
Page 103 and 104: Demonstration og tidligere markedss
Page 105 and 106: Udviklingen i det danske energiforb
Page 107 and 108: Allerede eksisterende planer om at
Page 109 and 110: initiativer på området. Bl.a. res
Page 111 and 112: Elforbruget og transporten Den vist
Page 113 and 114: PJ 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Page 115 and 116: Transportsektorens rolle i energifo
Page 117: Problemet med flere af disse tiltag
Page 121 and 122: Varmeisolering Bedre isolering er e
Page 123 and 124: Stress på arbejdspladserne, mangle
Page 125 and 126: Det tillokkende ved progressive afg
Page 127 and 128: Aktører i Energibesparelsespolitik
Page 129 and 130: Opsummering I dette afsluttende afs
Page 131 and 132: En international regulering på vid
Page 133 and 134: De samfundsøkonomiske konsekvenser
Page 135 and 136: Emission mængde (2003) samlet ekst
Page 137 and 138: cerne? Hvor skal vi placere os? Og
Page 139 and 140: »Ja, astronomisk fortæller det mi
Page 141 and 142: Så er der LNG, naturgas, og det in
Page 143 and 144: Det sidste punkt inden min konklusi
Page 145 and 146: Det er en forkortelse på den forsk
Page 147 and 148: Det er ikke mig selv, der har bedt
Page 149 and 150: Denne figur viser, hvordan det kan
Page 151 and 152: Jørgen Birk Mortensen (Det Økonom
Page 153 and 154: koster det at tegne de her former f
Page 155 and 156: Konklusionen er, at den nye energip
Page 157 and 158: Jeg vil sige, og spørgsmålet var
Page 159 and 160: Ordstyrer: Så var der et spørgsm
Page 161 and 162: Med hensyn til vedvarende energi, s
Page 163 and 164: godt for os. Så det vil jeg bede j
Page 165 and 166: Den nationale del den kommer ind om
Page 167 and 168: kunne vi sådan set godt begynde at
Page 169 and 170:
Det har folk jo gjort. Det har de o
Page 171 and 172:
Jamen den australske model går jo
Page 173 and 174:
tigt om i dag. Der vil forhåbentli
Page 175 and 176:
Jeg ville egentlig indlede med at s
Page 177 and 178:
Og når man så har gjort sig det h
Page 179 and 180:
Ordstyrer: Tak skal du have, Tage.
Page 181 and 182:
Men jeg tror, det er meget vigtigt,
Page 183 and 184:
Jamen, jeg er nået dertil, hvor je
Page 185 and 186:
har vi også haft succes. Vi har f
Page 187 and 188:
gammelt teknologisk produkt, og at
Page 189 and 190:
en 65 procents reduktion - end i at
Page 191 and 192:
skabe konkurrence mellem besparelse
Page 193 and 194:
Så skal man så sige, jamen det ku
Page 195 and 196:
som indtægter hos staten. Det er s
Page 197 and 198:
En international regulering på vid
Page 199 and 200:
giver i samfundsøkonomiske omkostn
Page 201 and 202:
hvor de ligger inde i byerne, er de
Page 203 and 204:
600-700 bar, når det er brint, vi
Page 205 and 206:
Så har vi diskuteret virkemidler.
show all

Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?