Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

at stige gevaldigt. Hvad angår landbruget, vil danske landmænd have det lettere; de vil blot begynde at
dyrke noget andet, mens det er vanskeligt at få den nødvendige tilpasning i fattige ulande.
Ser man på statistikkerne, ser det ud til, at ekstreme forhold som hedebølger og oversvømmelser vil blive
mere almindelige. Det kan have en forbindelse til klimaforandringerne, men lige netop dette er enormt
svært at få ud af modellerne, som ikke er gode nok endnu.
Løsningen er ifølge Bent Sørensen at undgå udslip af drivhusgasser og gå væk fra forbruget af kul og olie.
Der er vedvarende energi nok i verden, viser nogle temmelig detaljerede modeller, som han og andre
forskere har lavet. Atomkraft er der ikke perspektiv i, da også uran er en energikilde, der vil slippe op.
Hans Jørgen Koch, afdelingschef i Energistyrelsen, talte om de energimæssige udfordringer for Europa.
Han indledte med at sige, at det er nødvendigt med en global sammenhæng på energiområdet, og præsenterede
derefter IEA’s World Energy Outlook 2004. IEA repræsenterer 26 af de rigeste lande i verden,
bl.a. OECD-lande som USA, Japan og Canada, G-7 og samtlige EU-lande.
Hvis der ikke bliver taget nye vidtrækkende energibeslutninger, vil vores energiforbrug, beregnet på
grundlag af den forventede økonomiske vækst samt andre faktorer, stige med 60 procent i perioden 2002-
2030, dvs. en gennemsnitlig 1,7 procents årlig stigning, hvilket er mindre end i de seneste tre årtier, hvor
stigningen var 2 procent. Olie vil være den vigtigste energikilde, og gas forventes at vokse med lidt over 2
procent. Der vil ske en stigning i brug af vedvarende energi, der ikke er vandkraft, fra 4 til 10 procent af
den samlede energiforsyning. Kul vil derimod tabe i det samlede billede.
Hans Jørgen Koch understregede, at dette er et scenarie, som ikke nødvendigvis bliver til virkelighed.
Men spørgmålet er, hvor de stigende mængder af olie skal komme fra, hvis det gør. Der vil være en stadig
stigende afhængighed af Mellemøsten og af Rusland. På den måde går det lige modsat intentionerne fra
dengang IEA blev dannet, hvor man ville reducere afhængigheden af olie og sikre forsyninger til rimelige
priser. Det positive er, at oliepriser over 50 dollar pr. tønde, stadig kun er ca. det halve af, hvad den var i
1980’erne før det første alvorlige kollaps i energipriserne, og at olie kun spiller halvt så stor en rolle i økonomierne
i dag, som den gjorde tidligere.
Men IEA mener grundlæggende, at der er rigeligt med ressourcer. Og det er teknologien, der skal hjælpe
os med at udnytte dem. IEA peger som løsninger på atomenergi, “Carbon capture and storage” og vedvarende
energi. Af de beviste olieressourcer, er der nok til at kunne dække perioden frem til 2030 og et godt
stykke tid derefter. Der er også de ikke-konventionelle råoliereserver, som man kan bruge, hvis der bliver
problemer med de konventionelle – eller hvis de skulle blive for dyre. IEA regner med at mere end 95
procent af stigningen i råolie-produktionen vil ske i ikke-OECD-lande. Alt i alt ser det ud til, at det samlede
energimix vil være mere carbon-tungt og medføre en stigning i CO2-emmisionerne i fremtiden.
IEA vurderer, at problemet ikke så meget er oliereserverne, men mere om det er muligt at få de nødvendige
investeringer til at arbejde de steder, hvor der er konkrete muligheder for energiproduktion til konkurrencedygtige
priser. Industrien har problemer med at få adgang til områder med store og billige fund; i
dag er det svært at komme til i både Rusland, Kina og Iran. Og Kuwait, Mexico og Saudi-Arabien er nærmest
totalt lukkede for fremmede investeringer. Vi kan kun håbe på en gradvis adgang til disse lande på
almindelige forretningsmæssige vilkår.
Hvad vil konsekvenserne så blive af høje oliepriser? Hvis OPEC fastholder de meget høje oliepriser på for
eksempel 35 dollars, vil det globale olieforbrug i 2030 blive 15 procent lavere end i reference-scenariet.
OPEC-landene vil blive hårdt ramt fordi der, med de høje oliepriser, vil være bedre adgang til olieproduktion
fra andre lande, og så vil OPEC-produktionen formodentlig falde kraftigere. Det samlede provenu
ville blive reduceret med ca. 7 procent eller 1.000 millarder dollars i den periode vi taler om.
19