Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

som kan bære udviklingen. Vi har nogen, der tager fra, men det er ikke ret mange. Det andet er, at en hel
del af de teknologier, vi snakker om, er i en tidlig fase, og det vil sige, at der vil der være en relativt større
andel af offentlige midler, end der vil være i de senere faser.
Og så har vi så det problem, at fra 2001 til 2003 der blev den danske offentlige indsats på det her
område halveret. Den vokser så gradvist igen siden 2003. Jeg har regnet på IEA's statistik over den offentlige
forskning og udvikling, og synes jeg selv har fået nogle tal, der i hvert fald overraskede mig. Hvis man
prøver at vurdere landenes indsats til forskning og udvikling, sådan som det gøres op af IEA, ja, så viser
det sig, at målt pr. million bruttonationalprodukt US-dollar, så har USA en indsats på 254 dollar, Danmark
har en indsats på 179 dollar. Det vil sige, USA, som jo har nogen gange mere bruttonationalprodukt end
Danmark, også pr. bruttonationalproduktenhed har en større indsats i forskning og udvikling på energiområdet,
end Danmark har. Det samme gælder Sverige, det gælder Finland; det gælder ikke Tyskland,
men de har jo så i hvert fald fordelen af, at de er store. Og jeg synes, at det er meget svært at se, med det
der niveau, vi har med forskning og udvikling i øjeblikket, at vi har den helt store chance for at generere
den vindmølleindustri nr. 2, som vi så gerne skulle finde i fremtiden. Der er altså brug for, at vi virkelig
gør noget, og det synes jeg også, den internationale sammenligning viser.
Man kan af den anden kurve, den der stammer fra det engelske review, også se, at i forhold til det
investeringsbehov, der er i teknologiudviklingen, hvis man ser over de forskellige faser, ja, så opstår der
to gab. Det ene gab det er, når forskning og udvikling hører op, og man går over til demonstration. Tidlige
stadier af, altså prækommercielle stadier, hvor der næsten ingen penge er til rådighed – det er i England,
det er fuldstændig det samme i Danmark. Det andet sted, hvor det begynder at gå galt, det er det, som
man kalder båret markedsområde. Det er der, hvor man ved feed-in-priser eller noget andet hjælper teknologierne
ind i en fuldstændig fri og uhjulpen situation. Der er Tyskland ganske gode, men Danmark er
ikke særlig god, så på begge de kritiske områder der er Danmark i den situation, at vi faktisk ikke er særlig
gode til at håndtere det.
Det ville være fristende, og det står faktisk også i mine spørgsmål, at prøve at konkludere nogle af
de her betragtninger med et bud på, hvor mange penge, der er brug for. Det vil jeg afstå fra, fordi det ville
blive useriøst. Jeg synes, der er en ting, det er vigtigt at gøre opmærksom på; det er, at der er jo almindelig
enighed om, at Danmark skal opfylde Barcelona-målene. Det vil sige 1 pct. af BNP til offentlig forskning
og udvikling, 2 pct. BNP til privat ditto. Hvis vi løfter niveauet for energiområdet bare relativt svarende til
det, som man vil generelt, så vil det hjælpe os en hel del af vejen, og det vil vel også nærmest betyde en
fordobling af det nuværende beløb.
Hvis vi derudover tager hensyn til, og det synes jeg der er god grund til, at der er mange spor, der er
mange teknologier – der er så at sige mange muligheder for at købe lodsedler i en fremtidig konkurrence
om, hvad vi skal leve af. Ja, så vil der være al mulig grund til at interessere sig meget for energiområdet,
og det vil sige, at vi skal have midler fra det offentlige på et eller andet sted mellem en halv og en hel
milliard kroner om året sammenlignet med de nuværende under 300 mio. kr. Og det burde vi gøre hurtigst
muligt som sagt – ikke primært for energisystemets skyld, men primært for vores egen skyld i forhold
til det, vi gerne vil leve af i fremtiden.
Jeg synes, der er to andre ting, som det er vigtigt at sige omkring et sådant system. Det ene det er,
at der er jo grænser for, hvor hurtigt vi kan lade sådan noget vokse. Vi har ikke fritgående ressourcer,
kvalificerede personer og alt mulig andet, så vi fra den ene dag til den anden kan fordoble midlerne til
forskning og udvikling. Vi kan gå et stykke vej, der er nogen ledige ressourcer, men der er ikke så mange.
Vi kan også udvikle noget, men det tager tid. Og derfor så er det afgørende for, om man får en udvikling i
gang, ikke alene et spørgsmål om penge, men også et spørgsmål om at have en vis langsigtethed i politikken
og om at have et billede af, at der også skal være så at sige noget afsætning fra det stærkt støttede
offentlige system. Der skal være teknologier, der bliver markedsmodne, som glider ud af systemet igen,
sådan at der kommer noget fornyelse, ellers kan man bare akkumulere et behov for udvikling og forskning,
der går i ring, og hvor man reelt ikke flytter sig forfærdelig meget. Ja, jeg tror faktisk, at jeg vil slutte
her.
178