Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

More documents

Recommendations

Info

ning og udvikling – ikke mindst som det ultimative svar på fremtidig begrænsning af CO2udledningerne. Europa-parlamentet har en stigende betydning for fastlæggelsen af de energipolitiske rammer – og den uformelle indflydelse på Kommissionens prioritering og initiativer er stigende. Udover de processer, som kører parallelt med Ministerrådets behandlinger af nye forslag, er Parlamentet forum for en mere generel energi- og miljøpolitisk debat – først og fremmest knyttet til Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Parlamentet afholder høringer om nye lovgivningsinitiativer, Grønbøger og Hvidbøger, som ofte åbner for en noget bredere debat. Det afspejler bl.a. det for energidebatten vigtige faktum, at de energipolitiske holdninger er mere divergerende og med mange flere nuancer end de ”bearbejdede” holdninger, som landene giver udtryk for i Ministerrådet. European Energy Forum er et uformelt debatforum, men organisationens medlemskerne er nuværende og tidligere Europaparlamentarikere. Det tager alle mulige energipolitiske emner op – dels ved arrangerede debatter og dels i en række rapporter, så det er et forum som de energipolitiske lobbyorganisationer i Bruxelles traditionelt interesserer sig en del for. Lobbyorganisationerne interesserer sig generelt i stadig højere grad for Parlamentet, og en række Europaparlamentarikere har en imponerende indsigt i energipolitiske forhold. Flere har også en professionel baggrund – f.eks. som ingeniører – der giver dem en betydelig baggrundsviden. ”Bagsiden” heraf er, at debatten ofte bliver ret teknisk, så kun få kan engagere sig, og enkelte parlamentarikeres faglige ”kæpheste” får uforholdsmæssig stor betydning. Der afholdes i forskellige regier et utal af konferencer og debatter om EU energipolitik og relaterede emner. Nogle arrangeres af de forskellige ”tænketanke”, andre af professionelle konference-udbydere og andre igen af lobbyorganisationerne. De kan naturligvis alle have en vis indflydelse på den generelle energi- og miljøpolitiske debat, men der er tilsyneladende ikke ét eller et par fora, som er særligt trendsættende. Den debat, der har udspring i de formelle institutioner synes langt den vigtigste. Der skal dog nævnes et par organisationer, som gradvist synes at få større og større betydning for energimarkedets udformning – og for energipolitikken. ”Council of European Energy Regulators” (CEER) er sammenslutningen af ”regulatorer” på det europæiske energimarked. I takt med at markederne integreres stadigt mere – og får at få denne integration til at gå hurtigere – er samarbejdet mellem de nationale reguleringsmyndigheder af stor betydning. Et tilsvarende samarbejde findes i ”European Transmission System Operators” (ETSO) mellem de nationale systemansvarlige selskaber på elområdet og i Gas Transmission Group Europe (GTE) på gasområdet. Selv om disse organisationer arrangerer tilbagevendende konferencer er det dog karakteristisk, at der primært er tale om et ”professionelt” samarbejde og kun i undtagelsestilfælde om bredere energipolitiske debatter. Et vigtigt element i den energi- og miljøpolitiske debat i EU-regi er naturligvis de mange energi- og miljø lobbyorganisationer samt lobbyorganisationer på andre områder, hvor medlemmerne har interesser i energi- og miljøforhold. Det vil blive alt for omfattende at redegøre for hele denne ”verden”. Her skal blot nævnes en række organisationer, der ofte optræder i debatten: COGEN: Forening til fremme af kraftvarme EFET: Forening af energihandlere EPSU (European Federation of Public Service Unions): Forening for fagforeninger for offentligt ansatte EREC (European Renewables Energy Council): Paraplyforening for VE-foreninger EREF (European Renewable Energies Federation): Forening for fremme af VE EUROGAS: Forening for gasselskaber 84
EUROHEAT & POWER: Foreningen for kraftvarme/fjernvarme EURELECTRIC: Forening for elselskaber EWEA (European Wind Energy Association): Forening for vindmølleindustrien EUROHEAT & POWER: Foreningen for kraftvarme/fjernvarme FORATOM: Forening for nukleare industri GEODE: Forening af uafhængige el- og gasdistributionsselskaber GREENPEACE: Global miljøorganisation IFIEC: Forening for store industrielle industriforbrugere OGP (International Association of Oil and Gas Producers): Forening af olie- og gas-selskaber (fokus på produktion) RECS: Organisation til fremme af omsættelige VE certifikater UNICE: Forening af industribrancheorganisationer WWF (World Wildlife Fund for Nature, Verdensnaturfonden): Global organisation for natur og miljø Findes der en europæisk energipolitik? Som nævnt i indledningen er der ikke nogen samlet hjemmel i den eksisterende EU-traktat til at føre EU energipolitik. Situationen er da også, at der ikke eksisterer én sammenhængende EU energipolitik i den forstand, at der er ét sammenhængende sæt af holdninger og lovgivning for alle aspekter af energipolitikken og for alle lande. Den lange række af energipolitiske initiativer, som er gennemført ved brug af Traktatens andre hjemler, dækker hver et specifikt emneområde, f.eks. handel med el og gas, fremme af VE og kraftvarme og et system for omsættelige CO 2-kvoter. Og da der typisk er tale om direktiver, som endda er resultatet af omfattende politiske kompromisser, har landene ofte implementeret reglerne meget forskelligt i deres nationale lovgivning. Der er ingen tvivl om, at den hidtidige udbredte nationale modstand mod etablering af en mere samlet EU energipolitik primært skyldes hensynet til dispositionsretten over de nationale energiressourcer – primært olie, gas og kul, men også forskellige typer af biomasse m.v. Det andet element er, at man ønsker at kunne opretholde nationale prioriteringer af forskellige energityper og –teknologier. Den danske beslutning om at holde a-kraft ude af energi-systemer og vores støtte til fremme af VE er blot to eksempler. Endelig er det tydeligt, at der er stor national modvilje mod at erstatte et nationalt fokus på forsyningssikkerhed med et overnationalt EU-fokus. De meget forskellige regler på det energipolitiske område fra land til land skaber store barrierer for realiseringen af ”det indre marked” på energiområdet – altså for målet om at skabe ét fælles marked for energi i EU. I den nye Forfatningstraktat er der i artikel III-256 for første gang et særligt kapitel specifikt om energi. Og det er bestemt ikke tilfældigt, at det tager udgangspunkt i hensynet til at få dette indre marked til at fungere – også på energiområdet. Yderligere nævnes hensynet til miljøet, som jo længe har haft sit eget kapitel i Traktaten. Der sættes fokus på: - at sikre energiforsyningssikkerheden i EU - at fremme energieffektivitet og energibesparelser - at fremme nye og vedvarende energikilder Og så tilføjes, at måske de allervigtigste elementer i energipolitikken fortsat skal holdes uden for en fælles EU energipolitik, nemlig - udnyttelsen af nationale energiressourcer - valg mellem forskellige energikilder 85
Page 1 and 2:
Energi i fremtiden - globale, regio
Page 3 and 4:
Forord Denne rapport samler op på
Page 5 and 6:
VEDVARENDE ENERGIRESSOURCER I DANMA
Page 7 and 8:
Ved konsulent Peter Hoffmann, Dansk
Page 9 and 10:
Deltagerliste Aksel Hauge Pedersen
Page 11 and 12:
Mikael Bay Hansen Dansk Metal Mikae
Page 13 and 14:
Projektet ”Det fremtidige danske
Page 15 and 16:
gelsen af høringerne vælges der b
Page 17 and 18:
skal regne med, at vedvarende energ
Page 19 and 20:
at stige gevaldigt. Hvad angår lan
Page 21 and 22:
højere indtjening og en gunstig ef
Page 23 and 24:
Udpluk fra debatten om De kommende
Page 25 and 26:
Vindmølleindustrien har beregnet,
Page 27 and 28:
mængde offentlige midler, end der
Page 29 and 30:
I forhold til sammensætningen af b
Page 31 and 32:
1. Strammes op på nye huses varme-
Page 33 and 34: Og så er der transportproblemet -
Page 35 and 36: Henrik Lund svarede, at overordnet
Page 37 and 38: Projects: Tanzanian Village Energy
Page 39 and 40: 2000 1) Large-scale Particulate Fil
Page 41 and 42: De globale udfordringer Af: Ambassa
Page 43 and 44: For det første har skiftet af frem
Page 45 and 46: solenergi, vandkraft, vindenergi pl
Page 47 and 48: spireret terrorisme. USA ser på om
Page 49 and 50: Olie og gas felter andre steder run
Page 51 and 52: The IEA was established in November
Page 53 and 54: Gb/a 60 50 40 30 20 10 0 THE GROWIN
Page 55 and 56: The Outlook reviews as follows the
Page 57 and 58: A derivative of the trend reported
Page 59 and 60: It introduces the concept of the st
Page 61 and 62: The study adds the telling comment
Page 63 and 64: 3% increase in the consumption. Tog
Page 65 and 66: Conclusions We may conclude that th
Page 67 and 68: [3]. International Energy Outlook 2
Page 69 and 70: Mtoe The Context Global Energy Tren
Page 71 and 72: Undiscovered Oil & Gas Resources 1.
Page 73 and 74: Oil Market Implications of High Oil
Page 75 and 76: cm 1 000 750 500 250 0 Russian Gas
Page 77 and 78: World Alternative Policy Scenario K
Page 79 and 80: illion dollars (2000) 150 100 50 0
Page 81 and 82: Samfundsøkonomiske følger af olie
Page 83: Energipolitiske fællesskaber i EU
Page 87 and 88: Fossile energiressourcer i Danmark
Page 89 and 90: mia. Nm³ 10 8 6 4 2 0 Prognoser fo
Page 91 and 92: mia. tons 1500 1000 500 0 Verdens k
Page 93 and 94: For at løse transportenergiforbrug
Page 95 and 96: Hvilke særlige forhold præger udv
Page 97 and 98: videreudvikling fra demonstrationsf
Page 99 and 100: Men for at opnå disse fordele er d
Page 101 and 102: Denne omstilling rummer et kolossal
Page 103 and 104: Demonstration og tidligere markedss
Page 105 and 106: Udviklingen i det danske energiforb
Page 107 and 108: Allerede eksisterende planer om at
Page 109 and 110: initiativer på området. Bl.a. res
Page 111 and 112: Elforbruget og transporten Den vist
Page 113 and 114: PJ 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Page 115 and 116: Transportsektorens rolle i energifo
Page 117 and 118: Problemet med flere af disse tiltag
Page 119 and 120: Mulige energibesparelsesstrategier
Page 121 and 122: Varmeisolering Bedre isolering er e
Page 123 and 124: Stress på arbejdspladserne, mangle
Page 125 and 126: Det tillokkende ved progressive afg
Page 127 and 128: Aktører i Energibesparelsespolitik
Page 129 and 130: Opsummering I dette afsluttende afs
Page 131 and 132: En international regulering på vid
Page 133 and 134: De samfundsøkonomiske konsekvenser
Page 135 and 136:
Emission mængde (2003) samlet ekst
Page 137 and 138:
cerne? Hvor skal vi placere os? Og
Page 139 and 140:
»Ja, astronomisk fortæller det mi
Page 141 and 142:
Så er der LNG, naturgas, og det in
Page 143 and 144:
Det sidste punkt inden min konklusi
Page 145 and 146:
Det er en forkortelse på den forsk
Page 147 and 148:
Det er ikke mig selv, der har bedt
Page 149 and 150:
Denne figur viser, hvordan det kan
Page 151 and 152:
Jørgen Birk Mortensen (Det Økonom
Page 153 and 154:
koster det at tegne de her former f
Page 155 and 156:
Konklusionen er, at den nye energip
Page 157 and 158:
Jeg vil sige, og spørgsmålet var
Page 159 and 160:
Ordstyrer: Så var der et spørgsm
Page 161 and 162:
Med hensyn til vedvarende energi, s
Page 163 and 164:
godt for os. Så det vil jeg bede j
Page 165 and 166:
Den nationale del den kommer ind om
Page 167 and 168:
kunne vi sådan set godt begynde at
Page 169 and 170:
Det har folk jo gjort. Det har de o
Page 171 and 172:
Jamen den australske model går jo
Page 173 and 174:
tigt om i dag. Der vil forhåbentli
Page 175 and 176:
Jeg ville egentlig indlede med at s
Page 177 and 178:
Og når man så har gjort sig det h
Page 179 and 180:
Ordstyrer: Tak skal du have, Tage.
Page 181 and 182:
Men jeg tror, det er meget vigtigt,
Page 183 and 184:
Jamen, jeg er nået dertil, hvor je
Page 185 and 186:
har vi også haft succes. Vi har f
Page 187 and 188:
gammelt teknologisk produkt, og at
Page 189 and 190:
en 65 procents reduktion - end i at
Page 191 and 192:
skabe konkurrence mellem besparelse
Page 193 and 194:
Så skal man så sige, jamen det ku
Page 195 and 196:
som indtægter hos staten. Det er s
Page 197 and 198:
En international regulering på vid
Page 199 and 200:
giver i samfundsøkonomiske omkostn
Page 201 and 202:
hvor de ligger inde i byerne, er de
Page 203 and 204:
600-700 bar, når det er brint, vi
Page 205 and 206:
Så har vi diskuteret virkemidler.
show all

Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - TeknologirÃ¥det

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?