Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Hvilke miljømæssige udfordringer vil Danmark møde
i fremtiden?
Af: Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser
Hvilke miljømæssige udfordringer vil Danmark møde i fremtiden? Vel underforstået i energisektoren?
Der er ikke let at svare enkelt på, for hvad er tidshorisonten, og hvad er det for en fremtid vi ser på? Vi
kender godt miljøproblemerne fra den eksisterende energiproduktion, og vi ved i princippet, hvad der
kan gøres. Det er kun et spørgsmål om at gøre det mere effektivt. Men det vil ikke være nok, og så skal vi
se på nye energiformer med delvis ukendte bivirkninger.
I løbet af det 20. århundrede blev Danmarks befolkning mere end fordoblet fra knap 2,5 mio. til over 5.
Mere end halvdelen lever nu i større byområder. Det har medført et øget energiforbrug og et mere intensivt
landbrug og har dermed givet et voksende pres på miljøet. Befolkningstallet vokser stadig langsomt, i
det væsentlige på grund af indvandring, men energiforbruget er stabiliseret og søges nu reduceret.
Globalt set går det værre. Til trods for AIDS og væbnede konflikter vokser Jordens befolkning, der nu er
omkring 6 mia., stadig og vil formentlig tidligst stabilisere sig omkring 10 mia. i slutningen af dette århundrede.
Den væsentligste vækst sker i udviklingslandene, der samtidig har det største behov for en
stigning i materiel levestandard. Generelt set består fremtidens udfordring derfor i at få fjernet koblingen
mellem vækst og miljøbelastning: At få etableret en såkaldt "Bæredygtig udvikling".
Lokal og regional luftforurening
Miljøproblemer fra energisystemet har indtil nu først og fremmest været luftforurening. I gamle dage var
det simpelt. Alle kunne se den sorte røg, der kom ud af en lav skorsten, og der var ikke så mange af dem,
at langtransport blev et væsentligt problem. Nu er det anderledes, for luftforurening spredes på alle geografiske
skalaer, og sammenhængen mellem udslippet af forurening, den forurening, der derefter optræder
i luften, og forureningens skadevirkninger er ikke umiddelbar. Man kan for eksempel risikere at
løsningen af et problem blot skaber et nyt; det skete, da man fjernede bly fra benzin og i første omgang
satte benzen til benzinen for at hæve oktantallet.
Det er derfor nødvendigt, at man nøje følger udviklingen og opfanger uheldige tendenser i tide, samt at
man efter et indgreb konstaterer, om det har haft den tilsigtede virkning. Og det er nødvendigt at reguleringen
sker i et internationalt samarbejde, fordi meget forurening er grænseoverskridende.
Med vedtagelsen af direktivet om nationale emissionslofter i EU i oktober 2001 og Göteborg-protokollen i
december 1999 blev der for første gang, baseret på en analyse på videnskabeligt grundlag af virkningerne
af flere stoffer, sat bindende grænser for, hvor meget luftforurening de enkelte lande må slippe ud. Tilsvarende
handler de nye EU direktiver om luftkvalitet, der gælder lokale forhold, derfor ikke alene om
grænseværdier, men også om vurdering og styring. Effektive beslutninger kræver imidlertid overvågnings-
og forskningsresultater. Vi skal vide, hvorfor vi har den forurening vi har, men selvom et problem
er blevet erkendt, er det ikke oplagt, hvordan man billigst og mest effektivt løser det. Der kræves et samspil
af mange faglige discipliner, hvis resultater skal indgå i en samlet analyse. I særdeleshed hvad angår
små partiklers sundhedsbelastning er vores viden endnu helt utilstrækkelig.
130