Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

gerinstitutioner inden for varer generelt, da fordelene ved en markedsøkonomi hænger sammen med
fuld information til forbrugerne).
Vore mere fundamentale holdninger og værdier grundlægges ofte op gennem opdragelsen og uddannelsen.
Det er derfor afgørende for en langsigtet politik på dette område, at påvirkningen af børnene
får det rette perspektiv, som det vil føre for vidt at komme ind på her.
På de videre uddannelser skal foruden de holdningsmæssige grundlag også sikres de faglige ekspertiser
til at planlægge og gennemføre energibesparelser og de nødvendige samfundstilpasninger.
Pakkeløsning ved urentabel Efterisolering
Selv om mange energibesparende tiltag, som nævnt er rentable, selv ud fra en konventionel privatøkonomisk
synsvinkel, så bør bestræbelserne naturligvis ikke begrænses til hvad der på den måde er rentable,
og som markedet burde tage hånd om. En sådan begrænsning til hvad der her og nu kan betale sig, er
desværre meget udbredt, og indikerer faktisk, at samfundet ikke vil give en krone for den kollektive og
langsigtede miljøbeskyttelse, der hævdes at være formålet med energibesparelsen. Et af de områder, hvor
de nødvendige energibesparelser ikke altid er rentable, er omkring varmeforbruget, og her især forbedring
af de eksisterende bygninger. Da billig fjernvarme fra kraftvarmeværker næppe har nogen stor rolle
om 20-50 år, da el-produktionen til den tid i overvejende grad vil komme fra vind, sol og vandkraft, der
ikke producerer ”spildvarme”, mens husene stadig står der, ligger der et stort politisk ansvar for straks at
få iværksat et program for gennemgribende varmebesparelser
Den eksisterende bygningsmasse har reelt været forsømt, selv om der længe formelt har været isoleringskrav
m.v. ved renovering. For at sikre gennemførelsen af en fremtidssikret renovering kan man
benytte en pakkeløsning som følger: Der skal stilles skærpede minimumskrav til forbedring af isoleringsstandarden
ved renovering. Der skal derudover ydes tilskud til at bringe standarden højere op end minimumskravene
eller hvad der lige nu er privatøkonomisk attraktivt. Derved kan man undgå halve eller
kvarte løsninger, som f.eks. 5 cm isolering af ydervægge, som faktisk burde være forbudt (!). Det kan nemlig
være værre end ingenting, fordi en sådan middelmådig forbedring i lang tid fremover vil blokere økonomisk
for den rigtige, f.eks. 15-20 cm. Ved at yde tilskud sikrer man sig gennemførelsen af de ekstra
energikrav, idet tilskuddet først udbetales, når renoveringen er korrekt udført.
Strategier
Energibesparelsespolitik, såvel som anden miljøpolitik, bør integreres mere ligeværdigt med den generelle
økonomisk politik og ikke blot ”klistres” på som et vedhæng. I dag oplever vi ikke blot en total mangel
på en sådan integrering, men direkte en skarp adskillelse. Tekniske besparelser hævdes i det mindste at
være velkomne, mens besparelser i form af nedsat økonomisk aktivitet og forbrug nærmest er bandlyst.
Målsætninger skal være absolutte
Man skal ved valg af strategi være opmærksom på, at det er meget vanskeligere at sætte kvantitative mål
for en energispareindsats, og således også vanskeligt bagefter registrere om målet er nået. Her forholder
det sig helt anderledes ved etableringen af vedvarende energianlæg, hvor man kan forlange f.eks. 1 million
kWh el produceret fra nye vindkraftanlæg, og bagefter checke om målet er nået. Normalt måles resultatet
af en større energibesparelse som reduktionen i forhold til den forventede stigning. Netop den
forventede stigning er imidlertid en meget elastisk størrelse.
Overordnede målsætninger for energibesparelser bør derfor, ligesom målsætningerne for CO2udslip,
udtrykkes i absolutte tal eller i forhold til forbruget et bestemt år, og ikke i forhold til et forventet
forbrug eller i forhold til BNP. F.eks. kan man, som et japansk amt har gjort, sætte som mål at reducere det
årlige elforbrug med en procent om året. Kun denne form for målsætning af forbruget er præcis og kan
efterprøves.
Absolutte målsætninger for energiforbruget peger i retning af tildeling af kvoter, f.eks. faldende
kvote for elforbrug.
126