Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Mulige energibesparelsesstrategier
Af: lektor emeritus Jørgen Stig Nørgård, DTU
Indledning
Jeg går ud fra, at jorden er rund og dermed afgrænset, og at vi begrænser os til denne ene planet. Ud fra
dette slutter jeg så, at vi må begrænse vores antal, vore aktiviteter og vort forbrug af denne klodes goder.
Jeg håber, at vi som mennesker vil bruge noget af vores indsigt til i store træk at realisere denne begrænsning
på en måde, der er rimelig for menneskene såvel som for resten af naturen. Dette er min personlige
baggrund for mit arbejde med fremtidsforskning.
Hvad angår specielt energibesparelser, så udgør det et grænseområde mellem flere fagområder, såsom
teknik, samfundsfag, psykologi, m.m. Forskning, udvikling og politik inden for energibesparelser må
derfor være tværfagligt, og derfor også tværministerielt.
Jeg er blevet bedt om at belyse, hvor meget og hvordan vi kan reducere vores energiforbrug til
varme og el, og vil koncentrere mig om dette, men dog også sætte det ind i en større energisammenhæng,
ligesom jeg naturligvis ikke vil begrænse mig til kun de tekniske løsninger.
At forme Fremtiden
Fremtidsforskning og fremtidsplanlægning må bygge på, at visse forhold er fastlagt, f.eks. af naturlovene
og klodens begrænsninger, mens andre er variable. Hvad angår fremtidens energiforbrug og øvrige miljøpåvirkning,
så er det i høj grad variable størrelser, i den forstand, at de først og fremmest vil blive et
resultat af menneskers handlinger. Det kan altså i vidt omfang formes af politiske beslutninger. Energiforbruget
bestemmes af udviklingen i tre hovedfaktorer, nemlig: 1) befolkningstallet, 2) det materielle
forbrug pr. indbygger, og 3) den anvendte teknologis energieffektivitet, der alle tre løbende er under politisk
påvirkning.
At disse tre faktorer kan påvirkes og formes af os mennesker er én ting, men at få demokratisk opbakning
til at gennemføre det, er naturligvis noget helt andet. For at få tilslutning blandt resten af befolkningen
til en ide, man selv synes er god, er det imidlertid afgørende at kunne fremlægge målet som
attraktivt, og præsentere mulighederne for at gå denne vej som realistiske og overkommelige. Man vælger
ikke en mulighed, man ikke kender. Kulturelt forankrede værdier kan tage årtier eller århundreder at
ændre. Men noget tyder på, at folk i almindelighed ofte er længere fremme i den retning, vi her skal beskæftige
os med. Desværre forkastes mange gunstige tiltag, fordi politikere på forhånd anser dem for
politisk urealistiske og derfor ikke vover at lægge dem ud til vælgerne som valgmuligheder.
God Økonomi og Energibesparelser
At tilfredsstille menneskenes reelle behov, og derudover skabe glæde, med mindst muligt forbrug af naturens
goder og arbejdsbyrde, er hvad jeg vil kalde God Økonomi. Dette er desværre for tiden i skarp kontrast
til den gængse opfattelse af økonomi blandt den vestlige verdens politikere, hvor god økonomi ofte
sættes lig med vækst i pengeindkomst og BNP.
Denne dominerende, konventionelle økonomi er i overflodssamfund som Danmark stort set styret
af efterspørgslen, og derfor fremtræder et nedsat forbrug, også f.eks. af energi og transport, umiddelbart
som en nedgang i velfærden. Det er nok den største underliggende barriere for at få gehør for en politik,
der fremmer reelle energibesparelser, altså et nedsat energiforbrug, da dette registreres som en nedsat
velfærd. Det forholder sig helt anderledes med en satsning på de dyrere energiforsyninger, som f.eks.
vedvarende energi, der både bidrager til vækst i BNP, beskæftigelse og eksport.
En helhjertet indsats for at reducere energiforbruget og derved nå en bæredygtig udvikling som
omtalt i det følgende, må således efter min mening baseres på et brud med den konventionelle opfattelse
119