Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

600-700 bar, når det er brint, vi taler om, men der har ikke været rapporteret om alvorlige ulykker ved
naturgas, og det kommer der garanteret heller ikke med brint.
Ordstyrer:
Tarjei Haaland.
Tarjei Haaland:
Et kort spørgsmål til det sidste her. Den her ExternE-undersøgelse, som det her handler lidt om at forfine
tallene for. Jeg vil godt spørge dig Mikael, om du ikke er enig i, at de eksterne omkostninger, der er ved kul
i forhold til naturgas, i forhold til vind f.eks., ikke afspejles i den danske måde at vælge brændsel på. Går
du ind for, at man får afgifter på brændslerne i stedet for, så man i virkeligheden får squeezed de beskidte
brændsler ud og fremhævet de mindre beskidte brændsler?
Mikael Skou Andersen:
Det ville jo være en miljøøkonomisk tankegang at sige, at afgifterne skal afspejle den faktiske miljøbelastning
ved brugen af brændslerne, og det er problemet, at sådan er afgiftssystemet ikke indrettet i dag.
Det giver så nogle forvridninger, og det favoriserer formentlig de fossile brændsler. Men det er svært at
være mere præcis, før vi har lavet mere præcise beregninger. Men overordnet set, kan man roligt fastslå,
at der er ret store forvridningsomkostninger i det nuværende energiafgiftssystem, og der er brug for ligesom
at få lavet en samlet analyse af det. Det har vi ikke haft. Energiafgiftssystemet har udviklet sig sådan
ved knopskydning.
Der blev også sagt før omkring transportafgifterne, at de også har udviklet sig på en måde, så de
ikke rigtig afspejler den faktiske miljøbelastning. Og i takt med, at vi så har fået styr på hele ExternE-metoden
her, så får vi faktisk også nogle muligheder for at regne på de her transportafgifter – og også
for at kunne vurdere, hvordan forskellige typer af køretøjer egentlig burde beskattes, hvis det skulle afspejle
miljøbelastningen fuldt ud, altså hvordan man f.eks. kunne vælge at behandle hybridbilen.
Det er også vigtigt for mig at sige, at det er ikke, fordi vi i vores gennemgang af det her kommer til
tal, der er så forfærdelig meget anderledes end dem, Finansministeriet og Det Økonomiske Råd tidligere
har anvendt – men vi har nu lagt danske sundhedsomkostninger, ikke amerikanske, ind i beregningsprissystemet,
og vi har lagt den beregningspris ind for statistisk liv, som der er blevet enighed om mellem
de danske ministerier. Men vi ligger nogenlunde på det leje og i nogle tilfælde faktisk lavere, f.eks. for
svovl, fordi vi i kraft af vores luftmodeller kan køre med 1998-data for luftforureningen og ikke med
1990-data, sådan som Finansministeriet og andre gjorde med de gamle tal.
Men altså vi har først og fremmest en bedre forståelse af, hvordan tallene fremkommer, og hvad de
er udtryk for. Og især selvfølgelig det her med, at tallene jo altså i meget høj grad er stedsspecifikke – at
de afhænger af, præcis hvor et anlæg ligger henne. Og dermed kan de jo faktisk også variere en hel del,
hvilket vil sige, at man kunne vælge afgiftsmæssigt også at differentiere beskatningen på kraftværker,
der er placeret inde i byzonen – sådan så der blev en mere kostægte beskatning. Det er jo måske stadigvæk
nogle af de gamle anlæg, der bliver brugt som spidslastanlæg i bestemte situationer.
Der er også spørgsmålet om vindkraften; hvordan den bliver behandlet. Vindkraften står jo fortrinsvis
i Jylland, som ikke er elmæssigt forbundet med Sjælland. Og i de her PSO-tariffer er der en eller
anden meget uigennemskuelig udligningsordning mellem Øst- og Vestdanmark, som der også er brug for
at man får set på.
Ordstyrer:
Så svaret er: Det skal være kompliceret.
Ja, nu er vi nået til vejs ende, og det sidste, jeg vil gøre, det er at sige, at Anne Grete Holmsgaard vil
sige farvel til os alle sammen.
Anne Grete Holmsgaard:
203