Energi i fremtiden - globale, regionale og nationale ... - Teknologirådet

Det er med andre ord svært at opfordre folk til generelt at forbruge mere, og så samtidig opfordre dem til
på enkelte områder som på energiområdet at bruge mindre.
Dels er det jo, som nævnt, netop den økonomiske vækst, der er den grundlæggende drivkraft mod
højere energiforbrug, og uanset holdning i øvrigt til økonomisk vækst, så er det et besynderligt krav at
stille netop i forbindelse med besparelser. Man forlanger på den måde, at ”opbremsningen” af energiforbruget
skal kobles sammen med et stærkere tryk på ”speederen”. Det giver problemer, både i systemet og
i hovedet på folk.
I en seriøs energibesparelsespolitik må denne klare, men uheldige, modstrid erstattes af et frugtbart
samspil. Kampagner og andre virkemidler må være frigjort af den slags krav: Så vil de f.eks. kunne
omfatte begge sider af det generelle forbrugsmønster, både det direkte energiforbrug og det indirekte
energiforbrug, dvs. det forbrug, der er knyttet til alle de øvrige varer og tjenester, som folk anskaffer sig.
Det betyder også, at vejen til et miljømæssigt bæredygtigt samfund bygger på en markant ændring i økonomisk
tankegang og strategi. Konsekvenserne deraf kan dog meget vel blive en forbedring af levevilkårene.
Vil man slet ikke beskæftige sig med ændringer i den nævnte retning, bør man nok overveje at
droppe al tale om at spare på energien.
Forskningsstrategi
Erfaringen inden for udvikling af energibesparende teknologi har vist, at det ofte har været miljøbevægelser
og uafhængige miljøforskere, der har været pionerer, og først derefter har vakt erhvervslivets interesse.
Det peger på vigtigheden af at sikre forskningsinstitutioner, der i første fase kan operere helt
uafhængigt af både erhvervslivet og regeringens interesser.
Da energibesparelser omfatter mange faglige discipliner, vil det være nærliggende at oprette i det
mindste eet tværfagligt forskningscenter for energibesparelser i Danmark. Her skulle man måske i nogen
grad beskæftige sig med specifikke besparelsesteknologier, men nok i højere grad sætte opsamlet teknisk
viden ind i systembetragtninger, og bl.a. udarbejde og analysere forskellige kombinationer, sat sammen i
realistiske scenarier for fremtidige energiforbrug, f.eks. for Danmark eller EU.
En speciel side af problemerne med energisparepolitikken, eller rettere med hele miljøpolitikken,
er spørgsmålet om at indrette samfundet på en kommende opbremsning af forbrugs- og produktionsaktiviteterne
til fordel for andre økonomiske gevinster, som f.eks. en fordeling af det nødvendige arbejde
og dermed nedsat arbejdstid. Internationalt er der visse tværfaglige forskningsindsatser på dette område
i kredse af såkaldte økologiske økonomer. Men det ville være relevant at satse mere på området i de
skandinaviske lande, hvor tanken synes mest moden i befolkningen.
Den store Verden
Jeg har stort set beskrevet mulighederne i Danmark dog med henvisning til, at det meste gælder for Europa
også. Hele tankegangen bag det fremlagte er imidlertid baseret på en global betragtning, og kan
være model for, hvorledes et hvilket som helst land i verden kan gribe sagen an, med behørigt hensyn til
lokal kultur, natur, klima og – ikke mindst – økonomiske niveau.
Det er let at afvise det forslåede scenario som totalt urealistisk i den nuværende globalisering med
de internationale forpligtigelser, som Danmark har bundet sig til. Og det er sandt nok, at de nuværende
aftaler ikke i tilstrækkelig grad giver de enkelte lande frihed til vidtgående ændringer i f.eks. miljø- og
markedspolitik. Men de holdninger, f.eks. til at udskifte mere forbrug med mere fritid, har også bredt sig i
mange andre lande, dog mest i lande med ret jævn fordeling af velstanden og sociale sikkerhedsnet, som
vi har vænnet os til i Nord-Europa. Det giver Skandinavien, og i større sammenhæng Europa, en mulighed
for (og en pligt til ?) at forsøge at gå disse nye veje. I det mindste burde vi i et land som Danmark turde
undersøge grundigt, hvorledes overgangen bedst gribes an.
128