Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Slægt, Holberg forsøgte at optugte Slægten. Han er dens store, ensomme,
lattermilde Tugtemester.
Holberg er den oplyste Enevælde i Danmark-Norge.
Der gives to Arter af frembringende Aander: de avlende og de fødende, de rent
mandlige, hvis inderste Væsen lægger sig for Dagen i Befrugtning af andre
Aander, og de mere kvindelige, hvis Evne og Hverv det er, under Befrugtning
af Tidsalderens Ideer, at udforme disse i kunstnerisk Form, i en
Skikkelseverden. De fleste moderne Digtere er af den sidste Art; de forholder
sig modtagende til Ideerne; til Gengæld forholder de sig frembringende til
næsten ethvert lille Træk af Udformningen. Med Holberg er det anderledes;
han er i lige saa høj Grad en avlende som en fødende Aand. Han, som var
anlagt til en Hersker og Herre over andres Sind, har tænkt og villet fuldt saa
meget som han har digtet og drømt. Han har staaet mere frembringende end
Digtere plejer med Hensyn til Ideer, og samtidigt mere modtagende, end det
nuomstunder er Skik og Brug overfor Enkeltheder i Formen.
Ypperlige og samvittighedsfulde Forskere har med megen Iver sammensøgt
alt, hvad der i ældre og nyere Literatur har tjent Holberg som Komedieforfatter
til Mønster og Forbillede. Medens man i Holbergs Samtid undertiden
uforstandigt lod ham høre ilde for denne Benytten og Omformen af en ældre
Tids Novellestof og dramatiske Elementer, er man i den nyere Tid ikke langt fra
at regne ham den til Ære. Alligevel har man ladet sig føre ikke lidt for vidt af
sin Jagtiver under den fortsatte Jagen efter Holbergske Laan. Den svageste
Lighed er bleven udledet fra Efterligning; i den tilfældigste Overensstemmelse
har man set et Bevis for, at Holberg har havt et enkelt bestemt Forbillede; selv
i saadanne Træk, som med Nødvendighed bliver fælles for forskellige
Bearbejdere af et beslægtet Æmne, har man fundet talende Vidnesbyrd. Uden
at paalægge det naturlige Indtryk Tvang vil imidlertid neppe Nogen, som man
har gjort det, finde Mascarade paavirket af Regnards Le joueur, eller Molières
Le Misanthrope efterlignet først i Den Vægelsindede, senere i Philosophus udi
egen Indbildning.
Dette udelukker jo ikke, at Holberg som Digter staar i stor Gæld til ældre
Tiders Opfindsomhed. Til Gengæld er han da, som alt berørt, i langt ringere
Grad end de fleste andre Poeter et Udtryk for Ideer, til hvilke han forholder sig
blot modtagende. Han vilde ikke nøjes med at være sin Tidsalders Spejl. Han
var ikke tilfreds med i sin Kunst paa Kunstens Vis at fastholde en flygtig
Tidsforekomst i et blivende Billed.
Nej, han vilde opklække, opdrætte denne Menneskehjord saaledes, at han
forbedrede Stammen, han vilde optugte denne Flok af Daarer, opfostre denne
Befolkning af Børn, saa Daarerne bluedes og Børnene blev modne Mænd og
Kvinder. Han er Folkeopdrageren blandt vore store Mænd.
142