Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Erik Pontoppidan (1698-1764), biskop, topograf, forfatter
1. artikel af S.M. Gjellerup
P. var Biskop og Prokansler, theologisk, historisk og sproglig Forfatter, er født 24. Avg. 1698 i
Aarhus og Søn af [...] Stiftsprovst Ludv. P. (d. 1706). Efter at Hjemmet var blevet opløst, førte
han i sin Opvæxt en mærkelig 412 omflakkende Tilværelse. Sin egentlige Skolegang begyndte
han hos en fjærn Slægtning paa Kokkedal ved Limfjorden, men da han blev mishandlet af en
ondsindet Huslærer, kom han i Aarhus Latinskole, som han forlod 1709, da Halvbroderen
Præsten Henr. P. i Fredericia tog ham til sig og satte ham i Byens Latinskole.
Undervisningsforholdene her vare imidlertid slette, og han kom da nogle Aar efter i Huset hos
Præsten Ove Guldberg i Barrit, en bekjendt Pædagog, som i sit Hjem forberedte unge
Mennesker til Universitetet. Sin Skolegang afsluttede han i Fredericia, hvorfra han blev Student
1716. Han studerede Theologi, uden dog at være dreven af nogen egentlig religiøs Trang. En
forbigaaende Vækkelse synes han dog at have modtaget af en Skriverkarl, der boede Dør om
Dør med ham og drev sin Morgen- og Aftenandagt med Bøn og Salmesang. Først da han 1718
havde taget sin Embedsexamen og en Tid lang opholdt sig hos sin Morbroder paa en holstensk
Herregaard, naaede han under en stærk religiøs Paavirkning til et afgjørende Gjennembrud,
der især synes fremkaldt ved Læsningen af en Række bekjendte fransk-reformerte
Opbyggelsesskrifter af la Placette 413 [...], Jurien, Saurin o. fl., der i det hele taget fik større
Betydning for hans senere Udvikling end Pietisterne i Halle.
1719 kom P. til Norge som Huslærer hos Generallieutenant B. H. Lützow (X, 569) og rejste
1720 udenlands som Hovmester for Claus Huitfeldt, en Søn af Søhelten Ivar H. Rejsen gik over
Amsterdam og Leiden til Utrecht, hvor han især søgte Omgang med den bekjendte reformerte
Theolog F. A. Lampe. Efter en farefuld Rejse, hvor Rejsefællerne paa en mærkelig 414 Maade
undgik Skibbrud paa Schelden, naaede de over Antwerpen til England og opholdt sig i længere
Tid i London og Oxford. P. opgav derefter Rejsen i Udlandet og søgte hjem efter, da man
havde tilbudt ham et Præstekald. Det var bortgivet, da han kom tilbage, og i Steden for blev
han 1721 Informator for Frederik Carl v. Carlstein, den senere Hertug af Pløen (V, 342). 1723
blev han Froprædikenpræst ved Nordborg Slot og Aftensangspræst i Nordborg, og 1726—34
var han Sognepræst i Hagenbjærg ved Nordborg. I sin Embedsvirksomhed mødte han store
Vanskeligheder. De første fremkaldte han selv, i det han søgte at gjennemføre en strængere
Kirketugt og særlig modarbejdede forskjellige Udskejelser iblandt Hoftjenerne paa Nordborg.
Allerede det, at han forsvarede Pietisterne, var tilstrækkeligt til at vække Uvilje imod ham. Af
denne Grund blev han ogsaa modarbejdet af Sognepræsten i Nordborg H. C. Brandt, der
senere, da han blev Provst og P.s Overordnede, vilde tvinge ham til at anerkjende
Konkordieformelen 415 som Lærenorm. Forsøget mislykkedes, men Striden fik først sin
Afgjørelse flere Aar efter, da Nordborg kom ind under Fyns Stift.
Under denne Strid begyndte P. sin Forfattervirksomhed, i det han udsendte et lille Skrift kaldet
»Dialogus od. Underredung Severi, Sinceri et Simplicis von der Religion u. Reinheit der Lehre«,
hvori han søgte at klare Stridens Kjærne, men kun øgede Modstandernes Forbitrelse, fordi
man troede, at han stiklede paa bestemte Personer. Derefter udgav han 1727 »Heller
412 Betyder 'bemærkelsesværdigt'.
413 Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se »Dansk Biografisk Lexicon« på:
http://runeberg.org/dbl/.
414 Betyder 'bemærkelsesværdig'.
415 Se »Salmonsens Konversations Leksikon«, 2. udg. Artiklen indledes således: »Fórmula
Concórdiæ (»Enighedsformelen«) kaldes et Bekendelsesskrift, som blev affattet 1577 af
lutherske Teologer og indført i de fleste lutherske Kirker.« Anledningen var en strid mellem
dem der stod på Melanchton's standpunkt – der søgte at forene 'nåde' og 'vilje' – mens andre
var mere luthersk »fundamentalistiske«. Der var også uenighed om 'retfærdiggørelsen af
troen'. Med »enighedsformlen« forsøgte man at 'udstøde' romersk-katolske og calvinistiske
synspunkter. Se endvidere følgende internetsider:
http://da.wikipedia.org/wiki/Konkordieformel
http://www.lutherdansk.dk/KB-titelside/default.htm
229