Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Holberg-familien (kronologisk)
Holberg-familien. Indledning
Ludvig Holberg havde på mødrene side en stor familie, der – i én retning - kan spores langt
tilbage til ridderslægten Munte fra Gent, Oost-Vlaanderen, Belgien, og i en anden retning til
familien Svaning fra Ribe; en anden efterkommer af denne familie er biskop Hans Svane, der
spillede en betydelig rolle ved Enevældens indførelse i 1660.
På fædrene side kan man derimod ikke komme særlig langt tilbage, i det mindste ikke med
sikkerhed.
Da først faderen (1686), nogle år efter moderen (1695) døde, var der forskellige slægtninge,
der – efter tur – tog sig af den unge Holberg, således præsten Otto Munthe 186 og senere
morbroderen, Peder Pedersen Lem, der selv døde i 1703.
Holberg interesserede sig også senere i sit liv for sin fødeby, Bergen – i 1737 udgav han en
'Bergens Beskrivelse' (på basis af allerede indsamlet materiale) 187 - men han vendte ikke
tilbage til byen eller til andre steder i Norge efter at han i 1706 rejste til England.
Han havde nogen kontakt med slægtninge. Søstersønnen Christian Tostrup 188 hjalp ham i
forbindelse med købet af Brorupgaard i 1740, og måske hjalp han selv Tostrup til at blive
universitetsridefoged, men Tostrup døde allerede i 1744. Tostrup's datter – Frederikke Lovise
Tostrup – arvede Holberg's løsøre 189 . Det var ikke Holberg der holdt Frederikke Lovise's bryllup
med Christian Frawen i 1752 190 , men tilsyneladende præsten i Gerlev 191 .
186 Se slægtstavlen s. 164.
187 Se: http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesbok&bokid=bgbeskriv
188 Se slægtstavlen s. 163. De testamentariske bestemmelser findes i »Ludvig Holberg:
Værker i tolv bind«, ved F.J. Billeskov Jansen, bd. 12, Rosenkilde og Bagger, København 1969,
s. 353 ff., se også:
http://www.adl.dk/adl_pub/vaerker/cv/e_vaerk/e_vaerk.xsql?ff_id=5&id=5345&hist=fmH&nnoc=adl_pub
189 Se Th. A. Müller: »Minder om Holberg« i: »Holberg Aarbog« 1920, s. 80 ff.
190 Holberg har øjensynlig været privatpræceptor for Frawen i 1735, jf. listen i C. Behrend:
»Holberg som privatpræceptor« i: »Holberg Aarbog« 1922, s. 158 ff. Listen går fra 1718 til
1742. En privatpræceptor var nærmest en tutor, en personlig vejleder i den første tid på
universitetet.
191 Årsagen er måske at brudgommen, officeren Christian Valentin Frawen (1717-1760),
havde en vis tilknytning til Gerlev, for han har formentlig været på besøg dér som barn (eller .
Hans farbror – Johan Frauen [Frawen] – var født i Trondheim i 1688; efter nogle år i udlandet
og i København blev han i 1721 præst i Gerlev-Draaby i Hornsherred, men i 1733 blev han
tvunget væk af Hoffet, måske af Kongen selv. I to år – fra 1731 (hvor han efterfulgte Søren
Lintrup, se biografisk artikel s. 221) til 1733 - var han kongelig konfessionarius. Først havde
han været pietistisk orienteret, siden havde han vendt sig mod dem, eller de mest 'vilde' af
dem. Efter sin tid i Gerlev boede Johan Frauen i Helsingør til sin død i december 1736; han
måtte ikke indfinde sig i København. Johan Frauen kan findes i »Dansk Biografisk Lexikon«.
Oplysninger kan i øvrigt findes i Th. A. Müller: »Minder om Holberg« i: »Holberg Aarbog«
1920, særligt s. 80 ff.
Müller mener at Christian Frawen var søn af toldinspektør Marcus Haggæus Frauen og ikke af
Johan Frauen (som der er flere der stadig tror). Müller har formentlig ret, selv om der er en
mindre fejl i hans artikel. Han skriver (s. 82) at Christian Frawen's søster – Elisabeth – blev
gift samme år som han selv; hun blev gift med Poul Egede i Trinitatis 10 år før, fik en datter i
1748 og døde 9 dage efter Christian's bryllup i 1752.
Hvad der i øvrigt kan tale imod formodningen - om at Christian skulle være søn af Johan - er
at Johan så må have været gift med en anden – som der, mig bekendt, ikke kendes til - før
han kom til Gerlev i 1721 (hvor han nemlig giftede sig med sin forgængers enke, Anna Juul).
Eftersom Christian Frawen blev immatrikuleret i 1735, må han være født nogle år før 1721-
1722, fx i 1717-1718, og altså før Gerlev.
160