Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Haven, Jens, 1724—96, Missionær
Af Fr. Nielsen
Jens Haven var en Gaardmandssøn fra Vust Sogn i Han Herred. Han blev født 23. Juni 1724. I Landsbyskolen
vakte han Opmærksomhed ved sit gode Nemme, men Sognets stærkt pietistiske Præst, Mag. Andreas
Langgaard, var ikke tilfreds med hans selvglade Væsen og sagde en Gang under Konfirmationsforberedelsen til
ham: »I Hovedet har du nok, Jens, men det er ogsaa alt det, du har«. Disse Ord gjorde et vist Indtryk paa
Drengen, men i flere Aar forholdt han sig dog kun spottende og uvillig over for den pietistiske Vækkelse, der
bredte sig i Sognet, og han tænkte endog paa ved Lejlighed at skyde Pastor Langgaard. Men da han en Dag blev
sendt hjem fra Marken, blev han overfalden af et heftigt Uvejr, og Lynet slog ned tæt ved ham uden at gjøre ham
Skade. Efter denne Oplevelse blev han helt forandret. Da han kort efter kom til Kjøbenhavn for at lære
Snedkerhaandværket, holdt han sig til de vakte i Hovedstaden, og da han havde udlært (1748), rejste han til
Herrnhut for at søge Optagelse i Brødremenigheden. Der traf han Præsten fra Vust, som ogsaa søgte Fred for sin
Sjæl ved at slutte sig til Grev Zinzendorf">Zinzendorfs Kreds.
Under Opholdet i Herrnhut fattede H. den Beslutning at gaa ud som Missionær, og da han 1752 hørte, at en
Herrnhuter, Broder Erhardt, var bleven myrdet af Eskimoerne paa Labrador, følte han et stærkt Kald til paa ny at
tage Missionsgjerningen op blandt dette vilde Folk. En Landsmand, Jeppe Nielsen, der opholdt sig i Herrnhut,
lovede at følge med ham paa den farlige Rejse, men foreløbig var der ingen Udsigt til Virkeliggjørelsen af denne
Plan. 1758 maatte H. drage til Lichtenfels i Grønland, men under Missionsarbejdet der kunde han ikke glemme
Labrador. Da han 1763 var paa et Besøg i Herrnhut, blev det ved Lodkastning afgjort, at han ikke skulde vende
tilbage til Grønland, og da han ved at tage Varsel af Losungsbogen stødte paa 1. Sam. 14, 7: »Gjør alt det, som
er i dit Hjærte!« følte han en endnu stærkere Drift til at gaa til Labrador.
I Febr. 1764 kunde han endelig med Menighedens Velsignelse og Anbefaling til Kommandanten i St. Johns rejse
til New-Foundland, og fra St. Johns naaede han en Septemberdag i 1764 Labrador paa en irsk Fiskerbaad. Det
første Møde med Eskimoerne syntes at varsle godt, og efter at have givet Løfte om snart at komme igjen sejlede
han tilbage til New-Foundland og der fra til England. Da det engelske Handelsselskab ventede sig store Fordele
for Handel og Fiskeri af den paatænkte Mission paa Labrador, opmuntrede det H. til ved Brødremenighedens
Hjælp at faa Missionsarbejdet der organiseret, og 1765 blev der til Labrador afsendt en Fregat, som foruden H.
tillige medførte 2 Tyskere, Hill og Schløzer, og den danske Præst C. L. Drachardt [...]. Først efter mange
vanskelige Underhandlinger og gjentagne Rejser til Evropa lykkedes det H. at faa Missionen rigtig i Gang og at
skaffe den fornødne Støtte, men saa længe hans legemlige Kræfter sloge til, holdt han ud paa den vanskelige
Post, og Eskimoerne lærte bedre og bedre at skjønne paa »Jensingoak« (lille Jens). 1784 var den nidkjære
Missionærs Helbred imidlertid saa nedbrudt, at han maatte søge Hvile i Herrnhut, og der levede han endnu 12
Aar, de sidste 6 som helt blind. Han døde 16. April 1796. 11. April 1771 var han i England ble ven viet til »en
engelsk Søster«.
Til: Indholdsfortegnelsen
185/484