Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Landsberg, Barthold Nicolai, 1668—1740, Officer
Af C.O. Munthe
Barthold Nicolai Landsberg fødtes i Holsten; Forældrene vare Ritmester Gerhard Conrad L., af
kurlandsk Æt, og Helene Engel v. Høvel. L. blev 1687 Sergent ved et nyoprettet gevorbent
Infanteriregiment i Norge, blev 1690 Fændrik og 1699 karakt. Kapitajn ved samme Regiment, var fra
1695—98 (?) i fransk Tjeneste ved »Royal Danois«, men beholdt dog herunder sin Stilling som
Fændrik ved Regimentet i Norge, blev 1700 tillige Chef for et Reservekompagni af akershusiske
nationale Infanteriregiment, men blev 1702 ved Bytning Kompagnichef ved det Regiment, hvor han
hidtil havde staaet i Fændriksnummer. Blev 1709 Generaladjudant-Lieutenant hos Generallieutenant
H.E. v. Tritzschler, fik s. A. Majors Karakter, blev 1713 Oberstlieutenant ved 2. throndhjemske
nationale Infanteriregiment og fulgte dette under Felttogene i Holsten og Nordtyskland, indtil det kom
tilbage til Norge i April 1716, beordredes derpaa til Frederikssten, optraadte de første Dage af Maj i
Tistedalen med o. 500 Mand mod General Delwig og opholdt i 3 Dage hans Fremrykning med 3
svenske Regimenter Forstærkninger, siden — Natten til 4. Juli s. A. — afslog han med 300
søvndrukne og halv paaklædte Soldater Overfaldet paa den indre Borgerskanse mellem
Frederikssten og Frederikshald. 1717 blev L. Kommandant paa Frederikssten og udholdt her med
Hæder den 24 Dages Belejring, der endte med Kong Carl XII's [Karl 12.] Fald 11. Dec. 1718. 1
Artilleri- og 16 Infanterikompagnier — 1.800 Mand — forsvarede Fæstningen mod o. 9.000 svenske
under Kong Carls egen Ledelse. Fæstningen var ganske vel provianteret, men temmelig ubeskyttet i
Tilfælde af Bombardement, og det krævede Anstrængelse i saa Maade at gjøre den forsvarsdygtig;
Garnisonen bestod mest af hvervede Tropper, der benyttede enhver Anledning til at desertere, og
Forsvaret blev derfor lidet aktivt, men var for øvrigt udholdende. Et svensk Forsøg paa at overrumple
Borgerskansen mislykkedes, og den svage Besætning paa Fortet Gyldenløve opgav først efter en
kraftig Modstand sin Post. Formentlig som Paaskjønnelse af hans Forhold under denne Belejring
blev L. 30. Dec. s. A. Oberst; 1727 forflyttedes han som Kommandant til Frederiksstad, blev s. A.
Brigader, 1733 Generalmajor, 1739 Generallieutenant, s. A. Ridder af Danebrog. Død 18. Febr.
1740. — Gift 1. (1708) med Kumerina f. Coucheron, Enke efter Major Hans Philip v. Berkenfeld (død
1691) og Datter af Oberst og Kommandant paa Bergenhus Willem C.; 2. (1727) med Catharina
Margretha de Bruin (f. 1702 død 1753), Datter af Generalmajor Jacob de B. [...]. L. efterlod ingen
Børn.
Til: Indholdsfortegnelsen
78/142