Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Paul Johansen, dr.polit. og Holberg-samler, skrev flere år senere en artikel i »Politiken« 641 . Heri
står:
»Abraham Lehn mistede som ganske ung begge sine forældre og han arvede en stor
formue. Han fik privat skoleundervisning og blev i december 1717 indstillet til
studentereksamen ved Københavns Universitet og bestod eksamen knap 17 år gammel.
Hans private lærer var magister P.B. Mygind, der senere blev landsdommer. Mygind
kendte den seks år ældre Holberg, som i årene inden han blev professor tjente lidt penge
ved privatundervisning. Hvem Holberg iøvrigt har undervist ved man ikke noget om 642 ,
men her har Mygind øjensynligt 643 skaffet ham en lille ekstraindtægt ved at give den
velstillede unge mand en afpudsning af latinen: hvis undervisningen har fundet sted lige
før Lehn gik op til eksamen, har han nok været Holbergs sidste privatelev, for lige
derefter begyndte denne at oppebære gage som professor i Metafysik«.
Måske er det sådan, skriver Paul Johansen, at de to eksemplarer, som Det Kongelige Bibliotek
ejer af Jacob Bidermann's »Utopia«, har tilhørt henholdsvis Ludvig Holberg og Abraham Lehn
(det ene eksemplar stammer med stor sikkerhed fra hans bibliotek).
Om dét er tilfældet, ved jeg ikke; det er en mulighed, skønt jeg tvivler meget. Derimod har jeg
opdaget at 'P.B. Mygind' må være en skrivefejl for 'P.B. Mylius'; de angivne oplysninger passer
fint på hvad der står om ham i »Dansk Biografisk Lexicon« 644 . For en sikkerheds skyld har jeg
dog spurgt Cai Mygind, der har skrevet flere bøger om sin slægt, om han kender til en P.B.
Mygind på Holberg-tiden; det gør han ikke.
Opsummering
1/ Ludvig Holberg og – og den 4-5 år yngre - P.B. Mylius har kendt hinanden, muligvis allerede
fra de yngre år. Hvordan de lærte hinanden at kende – og hvordan deres bekendtskab
udviklede sig – vides mig bekendt ikke. Det fremgår af ovennævnte DBL-artikel om Mylius at
Holberg – formentlig med accept – har lånt noget historisk skriveri af ham og anvendt det i ét
af sine egne værker.
2/ Holberg har formentlig også kendt til Lehn, for denne har - ifølge Paul Johansen – på et
senere tidspunkt optaget lån fra Universitetet – og det er muligvis, måske endda
sandsynligvis, sket ved Holberg's mellemkomst. Om Holberg også kendte Lehn på et tidligt
tidspunkt – evt. via Mylius - er en mulighed, men dét vides der intet om fra andre kilder.
3/ Mylius førte Lehn til studentereksamen i 1717 (dvs. dimitterede ham til Københavns
Universitet). Muligvis har Lehn derefter påbegyndt studier på universitetet – i så fald
formentlig i teologi som så mange andre.
4/ Johansen's formodning er at P.B. Mygind [dvs. P.B. Mylius] deromkring, i givet fald mest
sandsynligt lige før eksamen i 1717, har bedt Holberg om at tage sig af Lehn's
latinundervisning. Holberg kan tidligst have gjort dette fra engang i 1716, nemlig efter sin
hjemkomst fra den lange rejse til Paris og Rom. Men eftersom Mylius både havde gået på
latinskole og taget teologisk attestats (i 1710), må det formodes at han sagtens selv kunne
have varetaget latinundervisningen; han havde samme baggrund som Holberg for at kunne
gøre det, og latinundervisningen udgjorde givetvis en væsentlig del af dét Mylius fik sine
penge for.
641 14.1.1996 (sektionen InterPOL).
642 Derimod ved man noget om hvilke studenter der havde Holberg som privatpræceptor, her
figurerer Abraham Lehn ikke (hvad han heller ikke burde hvis han ikke påbegyndte et studium
på Københavns Universitet; men havde han været på listen, havde det styrket Paul Johansen's
teori noget). Se listen i C. Behrend: »Holberg som privatpræceptor« i: »Holberg Aarbog«
1922, s. 158 ff. Listen går fra 1718 til 1742. En privatpræceptor var nærmest en tutor, en
personlig vejleder i den første tid på universitetet.
643 'Øjensynligt' er nok et noget 'frisk' ord.
644 Se biografisk artikel s. 226.
291