Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Bülow, Johan, 1751—1828, Hofmand og Beskytter af Videnskaben
Af E. Holm
Johan Bülow blev født 29. Juli 1751 i Nyborg, hvor hans Fader, Major Christian Wind B., var Vicekommandant.
Hans Moder var Vibeke Magdalene Brockenhuus-Løvenhjelm. Da hans Forældre døde, inden han var stort over 1
Aar gammel, blev han opdraget hos en Onkel, Godsejer J. Lehn til Hvidkilde [bror til Abraham Lehn; se om denne
i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]]. Allerede medens han var Barn, blev han (1760) ansat som
Kornet i Hæren, 6 Aar senere (1766) udnævntes han til »reforme Sekondlieutenant« ved det fynske
Dragonregiment, og 1769 ansattes han som virkelig Sekondlieutenant ved Livgarden til Fods, i hvilken Stilling han
overværede dette Korpses Rejsning mod Struensee Juleaften 1771. Han avancerede det følgende Aar til
Premierlieutenant i samme Hærafdeling. Men det blev dog ikke den militære Vej, B. følte sig oplagt til at følge.
Hans Plejeforældre havde ladet ham nyde en omhyggelig Privatundervisning og ved deres tidlige Død (1760 og
1767) efterladt ham en lille Kapital, der satte ham i Stand til at uddanne sig videre, særlig ved Sorø Akademi, hvor
han trods sin Officersstilling fik Lejlighed til at frekventere Undervisningen — om end med nogen Afbrydelse — fra
April 1768 til Marts 1771. Det var ham et uforglemmeligt Ophold, saaledes som han senere skulde vise det i
Gjerningen, og skjønt han næppe nogen Sinde har gjort dybere Studier i nogen Retning, blev den aandelige
Vækkelse og den Interesse for videnskabelige Arbejder, han vandt i disse Aar, bestemmende for en Hovedside af
hans følgende Liv. Den Kjendsgjerning, at han vidste adskillig mere end en almindelig Gardeofficer, har
sandsynlig virket meget til, at han (Okt. 1773) blev udnævnt til anden Kammerjunker hos den 5-aarige Kronprins
Frederik og 2 Aar senere blev første Kammerjunker hos den samme. Ved sit nøje Samliv i en Række Aar med
den opvoxende Prins vandt han dennes levende Yndest, og da han 4. April 1784 blev udnævnt til Marskal hos
ham, kom han derved i Spidsen for hans Hofstat. Samme Dag fik han Ret til at bære Kammerherrenøglen, der
allerede 1779 var bleven givet ham »i Lommen«, og 9. Maj 1784 blev han benaadet med Danebrogsordenen.
B. var i disse Aar bleven en Modstander af den Guldbergske Styrelse, og han var en af dem, der virkede ivrigst
med til Regeringsforandringen 14. April 1784, hvorved nye Mænd og nye Grundsætninger kom til Magten
samtidig med Kronprinsens Indtrædelse i Statsraadet. Han har senere ladet sin litterære Veninde Dorothea Biehl
[se om hende i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] efter det Materiale, han stillede til hendes
Raadighed, udarbejde en Fremstilling af Forberedelserne til denne Begivenhed og selve dens Forløb. Dagen
derefter overgav han den 16-aarige Kronprins en Slags Memoire med alskens Raad for Regeringens Førelse,
betitlet »En tro Tjeners Tanker for hans Herre«. Ved Siden af adskilligt, der var affattet i almindelig Frasestil og
uden særlig Interesse, indeholdt dette Skrift en tydelig Opfordring til at undgaa at lade nogen enkelt Personlighed
faa en saadan Magt som den, Struensee og bag efter Guldberg havde haft, og han tilraadede som et Hovedpunkt
Reformer i Bøndernes Stilling.
Den høje Hofcharge, B. indtog, gav ham i de følgende Aar i en Del enkelte Tilfælde Lejlighed til at udøve
Indflydelse og bragte ham i Forbindelse med adskillige Mænd. Da han havde stor Samlelyst og betydelig historisk
Interesse, søgte han fra forskjellige Sider at skaffe sig Aktstykker til Oplysning om Statens Historie, og han traadte
samtidig i Brevvexling med Personligheder i meget uensartede Livsstillinger for ad den Vej at vinde baade
Belærelse om mange Forhold og Kjendskab til vort Fædrelands Udvikling. Iblandt de betydeligere Mænd, han ved
sin Stilling hos Kronprinsen kom i Berøring med, var han nærmest knyttet til Schack-Rathlou og Henrik Stampe
[se om ham i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], medens han stod i et køligere Forhold til A.P.
Bernstorff og havde en udpræget Uvilje imod Chr. D. Reventlow. Skjønt han vedkjendte sig visse
Fremskridtsidéer, syntes han kun lidet om den Maade, paa hvilken Styrelsen efter 1784 søgte at gjennemføre
disse, og de, der angrebe Regeringens vigtigste Mænd, fandt aabent Øre hos ham. Han, der tidligere havde
været med at styrte Guldberg, vexlede derfor nu tit Breve med denne og tillige med den tidligere Diplomat,
Kammerherre P.C. Schumacher, der var en ivrig Tilhænger af Guldberg og ikke kjendte nogen større Nydelse end
i sine Breve til B. at hudflette Bernstorff og Reventlow.
Hvis man kan tro ham selv, afholdt han sig samvittighedsfuldt fra at blande sig i Statssager, hvorimod han
indskrænkede sig til at søge at paavirke Kronprinsens Karakter og Grundsætninger. Her synes han at have haft
de bedste Formaal og kun at have arbejdet paa at give den unge Fyrste Kjærlighed til, hvad der var ædelt og
godt. Men uheldigvis tabte efterhaanden det varme Forhold sig, der havde været mellem ham og hans tidligere
Myndling. Skjønt han agtede dennes Arbejdsomhed og Iver for sin Gjerning, vakte Prinsens, utvivlsomt lidet
heldige, Lidenskab for at exercere Soldater hans Misbilligelse, og han ængstedes ved noget haardt i
Kronprinsens Karakter, som oftere traadte frem, ligesom ved hans Mangel paa højere aandelige Interesser. Paa
den anden Side bleve B.s idelige Formaninger og en vis, maaske noget vranten Mentortone, han kunde forfalde
til, i Længden Kronprinsen utaalelige, især da denne allerede meget tidlig havde høje Tanker om sin
Herskerstilling. Om han end paa den store Politiks Omraade helt bøjede sig for A.P. Bernstorff og ligeledes lod
baade Reventlow og Schimmelmann have vidt Spillerum, vaagede han i adskillige Forhold skinsyg over sin Magt.
Dette maatte Aar for Aar gjøre B.s Stilling vanskeligere, især da Kronprinsen, ingenlunde uden Grund, mere og
mere opfattede ham som uvillig stemt imod den daværende Styrelse i det hele. Det kunde ej heller være heldigt
for ham, at de Forsøg mislykkedes, som han i længere Tid gjorde paa at skræmme Kronprinsen fra en nærmere
89/484