Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

fremdeles Spangenberg til Kbhvn. for at virke for Brødremenigheden og for at blive bispeviet. Dette sidste skete
dog ikke, og Spangenberg maatte snart igen drage hjem.
Paa denne Tid udformede Z. sin Lære om Frelsen, som han knytter nøje til Jesu Død paa Korset. Hans Teologi
drejede sig i det hele stadig om Jesu Saar og Død, der ofte udmaledes paa en meget smagløs Maade. Men det
var en glad Kristendom, han forkyndte, og han talte med en underlig Blanding af Barnlighed og Forskruethed om
Gud Fader som »den kære Papa«. Helligaanden som »den kære Mama« og Kristus som »Bruder Lämmelein«.
Paa Lærens Omraade var han Subjektivist, og Skriften spillede en underordnet Rolle som Lærekilde. Derfor
mødte han Modstand baade hos de Ortodokse og hos Pietisterne. Ogsaa hans Lære om Ægteskabet vakte
Forargelse; han opfattede nemiig Kristus som den egentlige Ægtemand og Manden som en Slags Vice-Kristus.
Men trods alle Skævheder i Kristendomssynet var der en mægtig religiøs Kraft og en inderlig Kristentro hos i Z.
1734 lod han sig præstevie, og han vilde nu atter rejse til Kbhvn, men Christian VI viste sig meget unaadig imod
ham og krævede Ridderkorset tilbage. Regeringen i Sachsen traadte ogsaa op imod ham, og til sidst blev han
udvist 1736. En Stund slog han sig ned i Vesttyskland og Østersøprovinserne, og paa Kong Frederik Vilhelm I af
Preussens Tilskyndelse blev han 1737 bispeviet i Berlin af den reformerte Hofpræst Jablonsky. men derpaa drog
han til Skt. Thomas. Han kom imidlertid atter tilbage til Tyskland og arbejdede videre paa Planen om at danne et
internationalt og interkonfessionelt Samfund af Kristne. Samtidig styrkede han Brødremenighedens Organisation,
idet Menigheden begyndte at brede sig. 1741 drog Z. til Nordamerika, hvor han bl.a. fik en Mission blandt
Indianerne sat i Gang, men han vendte tilbage til Tyskland og var der en Aarrække, indtil han 1750 slog sig ned i
London. Endelig kunde han 1755 vende hjem til sit kære Herrnhut, og her blev han til sin Død. Mod Slutningen af
hans Liv fortog mange af hans Ensidigheder sig.
Til: Indholdsfortegnelsen
451/484