Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Saint-Germain, Claude Louis Greve de, 1707—78, Officer
Af A. Tuxen
Claude Louis Greve de Saint-Germain fødtes 15. April 1707 paa Vertamboz, en Gaard i Franche-
Comté. Hans Fader, der tilhørte en gammel, men fattig Adelsslægt, var Officer i Provinsens Milits.
Den unge St.-G. blev opdragen hos Jesuiterne og traadte 1726 som Lieutenant ind i Faderens
Bataillon; men da han ikke havde Udsigt til nogen Sinde at kunne kjøbe et Kompagni, gik han 1729 i
kurpfalzisk Tjeneste. Ved Eugen af Savoyens Protektion fik han 3 Aar senere Ansættelse i den
østerrigske Hær og avancerede under Tyrkekrigen til Major; men da Østerrig 1741 kom i Krig med
hans Fædreland, tog han sin Afsked, traadte som Oberst ind i Carl af Bajerns Hær og blev, da
Kurfyrsten 1742 blev Kejser, udnævnt til Feltmarskallieutenant. Hans nye Krigsherre døde imidlertid
allerede 1745, og St.-G. tænkte nu alvorlig paa at tage Tjeneste hos Frederik II, hvem han
beundrede; han opgav dog denne Plan, vendte tilbage til Frankrig og tog til Takke med en
Ansættelse som Maréchal de camp (Generalmajor). Han deltog med Berømmelse i Marechallen af
Sachsens 3 hæderfulde flanderske Felttog, blev Generallieutenant og fik efter Fredslutningen høje
Kommandoposter i Grænseprovinserne. I Syvaarskrigen udmærkede han sig ved flere Lejligheder.
Han dækkede Retræten efter Nederlaget ved Rossbach (1757), kæmpede glimrende ved Krefeld
(1758) og bidrog væsentlig til Sejeren ved Korbach (1760); men faa Dage efter Slaget nedlagde han
sin Kommando paa Grund af Uoverensstemmelse med Overgeneralen, Hertugen af Broglie. Han
forlod Hæren og tog Ophold i Holland.
Kun faa af Frankrigs dalevende Generaler kunde maale sig med St.-G. i Krigserfaring, militære
Anlæg og videnskabelig Uddannelse. Han havde deltaget i henved 50 Træfninger og Slag og havde
levet mere under Telt end under Tag. Hans Ydre var ikke meget martialsk, og han »red som en
Landsbydegn«; men han var en fortrinlig Fører, rolig under de mest kritiske Forhold og dog ildfuld
nok til at rive Soldaterne med sig i det afgjørende Øjeblik. Han var ikke blot Feltsoldat; han havde
mange andre Interesser; han kjendte Oldtidsforfatterne, studerede Mathematik, Historie, Filosofi og
Politik, behandlede sit Modersmaal, men ogsaa kun dette, med stor Færdighed og forstod at give sin
Tanke et klart og koncist Udtryk. Hærvæsenet var dog St.-G.s Hovedinteresse; han havde et aabent
Øje for den franske Hærs Brøst og indsendte 1758 til Krigsministeriet et Reformprojekt, der i
Hovedtrækkene ligner de Hærplaner, han senere søgte at føre ud i Livet, da han selv kom til Magten.
I den franske Hær nød St.-G. stor Anseelse, og hans Tilbagetræden vakte megen Beklagelse, kun
ikke blandt Magthaverne, af hvem han havde gjort sig ilde lidt ved sit selvbevidste Væsen, sin skarpe
Tunge og sin skaanselsløse Kritik.
Ogsaa til Danmark var St.-G.s Ry naaet; en Mængde danske Officerer som P.E. Gähler, H.W.
Schmettau, F. Numsen og C. Lohenskjold havde tjent sammen med eller under ham, og i
Syvaarskrigen havde han endog en Tid haft en dansk Adjudant, C.C. Pflueg [...]. Han havde tilmed
Familieforbindelser her i Landet. Hans Hustru, Armgard Margrethe f. v. d. Osten (f. 19. Dec. 1707),
hvem han ægtede 1. Okt. 1736, var nemlig Datter af en dansk Adelsdame, Anna Dorothea f. Gjedde,
i hendes Ægteskab med kurpfalzisk Gehejmeraad C.G. v.d. O., der længe havde tjent i den danske
Hær [...], og Søster til Hofmesterinde hos Prinsesse Charlotte Amalie, Anna Susanne v.d. O. Allerede
1750 havde J.H.E. Bernstorff, da Forhandlingerne med Marechal Løvendal glippede [...], forgiæves
henvendt sig til St.-G.; 9 Aar senere havde denne af egen Drift tilbudt den danske Konge sin
Tjeneste, men man fandt den Gang hans Fordringer for høje. Nu derimod, da han efter at være
udtraadt af den franske Hær stod uden Virksomhed, var han lettere at komme til rette med, og i Jan.
1761 modtog han Tilbudet om Ansættelse som dansk Generalfeltmarskal med 14.000 Rdl. aarlig
Gage. Den franske Regering vægrede sig i nogen Tid ved at give den bortrømte General Afsked;
men Frederik V skrev egenhændig til Ludvig XV, og denne føjede beredvillig den danske Konge. 5.
Juni 1761 kom St.-G. til Kjøbenhavn, modtog sin Udnævnelse med Aldersorden fra 1. Dec. 1760 og
rejste strax efter til Holsten for at studere Forholdene ved den Hær, der i henved 3 Aar havde staaet
ved Monarkiets Sydgrænse, og for at gjøre sig nøjere bekjendt med det Terræn, hvori man kunde
komme til at kæmpe. I Begyndelsen af 1762 vendte han tilbage til Hovedstaden for at forhandle med
Regeringen om Krigsforberedelserne; alt tydede paa et snarligt Brud med Rusland. Midt i Marts fik
St.-G. Kommandoen over Hæren i Hertugdømmerne og begav sig strax til sin Post.
102/142