Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

ganske nært Hold et Pistolskud i Hovedet »i hvilket man kunde lægge trende
Fingre«, taber først ved Slaget af Kuglen Besindelsen, men kommer til sig selv
paany. Han finder en Hest, hvis Rytter er skudt, og løber for at gribe den, da
den flygter for hans hurtige Tilløb. Endelig 48 faar han den fat: »Men ieg kunde
desværre! formedelst min høiere Arm, som var skudt i sønder, ikke komme
paa Hesten. leg lagde min venstre Haand under den skudte høiere Arm, lagde
den høiere Haand paa Kappen, som var spændt paa Sadelen, gjorde Fingrene
krumme i Meening at kunne komme op, men forgiæves. Idet ieg saaledes stod
og arbejdede for at komme op paa Hesten kom Generallieutenant Johann
Rantzaus Rideknægt (som var blesséred og havde mist sin Hest) løbende og
meente, jeg var en Franzos; thi ieg var hannem formedelst det meget Blod,
som løb over mit Ansigt, bleven ukiendelig. leg talte da til ham, hvorved han
blev forbaused og sagde endelig: ere De der, Kaas? Alle troede, at De var død.
leg svarede: endnu lever ieg; hielp mig paa denne Hest. Hvilket han og
efterkom«.
Han staar i stor Fare for at der skal gaa Koldbrand i hans Saar, thi den
Feltskær, som skal tilse ham, benytter sig i Stedet af hans Tilstand til at stjæle
alt hans Guld, endog hans Guldknapper, og løber bort dermed, saa han ligger
to Dage uden Pleje. Han bæres hen i et Værtshus i Nærheden, hvor han
træffer sin ældre Broder, der er Kaptejn i Garden og som ligger med en Kugle i
Underlivet. Den ældre Broder ser til den yngre, sidder ved hans Seng, trøster,
da det synes som om hans Arm maa sættes af. Selv dør han kort efter af en
for heftig Bevægelse, hvorved Kuglen, han havde i Livet, er sunket.
Henrik Bjelke Kaas kommer sig imidlertid uformodet, deltager i Slagene ved
Louvain, Ramélies, Oudenarde, Lille, Malplaquet, og er, da han, 24 Aar
gammel, paa Grund af Krigene med Sverig kaldes tilbage, bedækket med
Arrene af ikke mindre end fjorten Saar.
Han var tilmed i andre Farer end dem, Slagene frembød. Han taler beskedent,
med stille Lune, om de adskillige Rencontres han har havt saavel med Kaarde
som med Kugleveksel. Han dvæler særlig ved et fjendtligt Sammenstød, han
har havt med en Officer i Deventer i Brabant. Han sad som Cornet ved et Glas
Vin, da en fornem Borger med en hollandsk Løjtnant kom til. Da man rejser
sig, opfordrer »denne anseelige og skikkelige Borger« Kaas og Løjtnanten til at
gaa hjem med og drikke Kaffe og tillige se hans unge smukke Kone. Borgeren
lukker Døren op, men i en lang mørk Gang, hvorigennem de kommer, giver
Løjtnanten — uvist af hvad Grund — Kaas et Slag med knyttet Næve i
Ansigtet. Istedenfor straks at hugge eller stikke ham ned beslutter Kaas først
at bevise Manden i Huset den ønskede Høflighed, nemlig at drikke Kaffe og se
den smukke unge Kone og senere tage sin Revanche, »hvilket var en temmelig
Contenance for at see en smuk Kone«. Først da de ved Midnat paany er komne
ud paa Gaden, giver Kaas Løjtnanten et Slag til Gengæld; de drager begge
Kaarderne og Kaas hugger ham ned.
Han var ikke blot en tapper og dristig Officer, men en tænksom Taktiker, en
yderst human Foresat, og en omhyggelig militær Administrator. Han stiger i
Løbet af et langt daadrigt Liv — han naar en Alder af 87 Aar — til de højeste
48 'Endelig' betyder 'sluttelig', 'til sidst' eller tilsvarende.
39