Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Sjæls Frelse fyldte ham i nogen Tid. Men han beholdt dog Regeringen og trods stærkt tiltagende Sygelighed
røgtede han med aldrig svigtende Pligtopfyldelse sin Kongegjerning, indtil Vattersot i Forbindelse med Brystsyge
lagde ham i Graven, da han paa en Rejse igjennem Landet maatte standse i Odense (12. Okt. 1730).
F. var ingen Konge med overlegne Statsmandsevner, og han havde iøjnefaldende Fejl og Mangler; men han var
dog ingenlunde blot at rose for at være en flittig Mand. Baade hans Karakterfasthed i farlige Øjeblikke, hans
personlige Optræden over for hans Folk og hans Evne til at knytte dette til sig vise, at der var Tømmer af en
virkelig Konge i ham, sikkert mere end i nogen anden af Enevoldskongerne efter Frederik III. Derfor blev ogsaa
hans Eftermæle længe efter hans Død holdt højt i Ære hos det danske og det norske Folk.
Af de 5 Børn, som Dronning Louise fødte ham, døde de 3 som ganske smaa; kun den senere Christian VI og
Prinsesse Charlotte Amalie [...] naaede den voxne Alder og overlevede ham.
Til: Indholdsfortegnelsen
463/484