Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Teologerne faldt øjeblikkelig over Hojer, ja fordrede ham forvist fra Landet, saa
han maatte tilbyde Tilbagekaldelse og krybe til Korset.
Fra den Tid af nævner Holberg aldrig Hojers 59 Navn. Men han glemte ham ikke.
Med dyb Bitterhed taler han i sit Levned om Hojers Beskyldning imod ham. Det
er Hojer, som er ment, hvor han i sin Dannemarks og Norges Beskrivelse taler
om de tyske Studenter, der ved overfladiske Kundskaber i Historie og
Jurisprudens indsmigrer sig i fornemme Huse og som Hovmestere for adelige
Børn begunstiges. I sin Natur- og Folkeret imødegaar han ham paany (i
Afsnittet om Ægteskab). Da Hojer senere, uden udtrykkelig at nævne Holbergs
Navn, ikke blot roser Falsters 60 Satirer paa hans Paars'es Bekostning, men
beskylder Holberg for at »forsyne Pøbelen med pøbelagtige, ublu 61 Vers« og
tillægger ham Ærgerrighed, Misundelse, Fordomsfuldhed og Havesyge, svarer
Holberg ham i Fortalen til sine Fire Skiemtedigte sagtmodigt: »Den gode Mand
haver sin Lyst af at gjøre mig vred, indbildende sig, saasom jeg er noget
hidsig, at jeg engang skal forløbe mig mod ham; men han skal ikke faae den
Glæde.« Ikke desmindre vender han i sine Epistler tilbage til ham, beskylder
ham (i Ep. 293) for Markskrigeri og udvikler (i Ep. 285) udførlig sit Forhold til
ham: N. N. besværer sig over det Had, Holberg saa længe har baaret til ham,
og et hadefuldt Sind er visselig en Filosof uværdigt, men det er ikke heller Had,
det er Afsky, som Holberg nærer til den Paagældende; thi han vil ikke tilføje
ham noget Ondt, ønsker ham tvertimod alt Godt, men afskyr ham som han
afskyr Forfængelighed, Pral og Hykleri.
Holberg og Hojer 62 var indenfor det samme Slægtled i et enkelt Punkt Rivaler,
desuden uensartede ved Karakter og Nationalitet. Holberg var en ensom Natur,
ærgerrig i den store Stil, uden Tanke paa at ville gøre Karriere; Hojer var en
Stræber, der vilde i Vejret, brugte snart sine Evner til at gøre paafaldende
Nytte, snart Skandalen til at gøre Opsigt, snart Smiger til at indynde sig hos de
Store, snart Albuerne til at trænge de Mindre til Side. I Frederik den Fjerdes
Tid banede Hojer sig Vej ved at slutte sig til Kongens tidligere Medhustru,
daværende Dronning Anna Sophias 63 Kres; men den Tone, hvori han omtaler
hende og hendes Parti i sit betydeligste historiske Skrift König Friederich des
Vierten glorwürdigstes Leben, der af ham overraktes den følgende Konge
Christian den Sjette, indeholder en sand Fornægtelse af hans Fortid; i denne
Bog bærer ogsaa Foredraget og Begivenhedernes Motivering Præget af en
Gudfrygtighed, hvoraf der ikke fandtes Spor i Hojers tidligere Skrifter, men
som nu stemmede fortræffeligt med Hoftonen og kunde anbefale ham til en
Universitetsplads, saa meget mere som den yderst mægtige Hofpræst Bluhme
var hans Fætter.
For Holberg har Ungdomsfejden med Hojer 64 (som allerede Holberg selv i sit
Levned rigtigt har antydet) den Betydning, at den danner Overgangen til hans
59 Se biografisk artikel s. 208.
60 Se biografisk artikel s. 194.
61 Dvs. 'skamløse', 'frække'.
62 Se biografisk artikel s. 208.
63 Anna Sophie Reventlow.
64 Se biografisk artikel s. 208.
49