Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Regler« alle de fremførte spidsfindige Fejlslutninger. En begejstret Magister
forærer ham i den Anledning Sko og Strømper, og han opnaar saa først en
Huslærerplads, derpaa kort efter Tjeneste som Privatsekretær hos Envoyé Just
Juel, der stod i Begreb med som ekstraordinær Ambassadør at rejse til
Rusland.
Æreboe tager i Hast teologisk Examen og gaar under Sejl. Paa Vejen lærer han
sit første Tysk, men kan dog ved Ankomsten til Königsberg endnu ikke forlange
et Krus Øl paa dette Sprog. Begyndelsen i verdslige Ting er ham tung, thi Alt,
hvad han siger og skriver »smager altfor stærkt af Skolegang og
Studenterskab«, saa han ofte med Undseelse maa høre sig kaldet grøn og raa.
Men snart viser han sig som i høj Grad dygtig og praktisk.
Da han i November 1709 første Gang ser Czar Peter i Narva, har han allerede
lært sig Russisk. Han kører under store Strabadser, medtaget af Frost og Sult,
i aaben Slæde til Novgorod, farer frem og tilbage mellem denne By, Moskva og
Petersborg under Eventyr paa Eventyr. Det at rejse, selv i Følge med en
Gesandt, var jo dengang ikke saa magelig en Sag som nu. Hvilke Scener paa
disse Rejser! Der er en Stansning i Novgorod Port, hvor Kommandanten ikke
vil lade det danske Selskab faa friske Heste; Æreboe slaar Løjtnanten, der vil
drage sin Kaarde, i Ansigtet med sin Hirschfænger, saa han styrter; Vagten iler
til, men Gesandten, »der skjød paa en Prik«, staar bag i Slæden med en ladt
Pistol i hver Haand og Æreboe, som er en dygtig Bryder, kaster (saa meget
lettere, som det var sidst i Russernes store Faste) efterhaanden fem af
Modstanderne til Jorden, gør Plads med sin Klinge, befaler Folkene at køre ud
af Porten med én Slæde efter den anden og gaar tilsidst ene ud med blottet
Kaarde i Haanden »endog med Ord, som jeg ei her vil melde«.
Og dette er kun ét Tilfælde af de talrige, hvor han ved sin Aandsnærværelse og
sin Uforfærdethed, ja Dumdristighed frelser sit og manges Liv. Med
Udviklingen af hans praktiske Evner følger tilmed Udvidelsen af hans praktiske
Kundskabsforraad; han tilegner sig ved flittigt Selvarbejde det tyske, franske
og hollandske Sprog.
Det er Krigens Tid og Pestens Tid. Hvert Øjeblik strejfer eller betræder han
Krigsskuepladsen i Finland, Polen, Lille Rusland eller Tyrkiet; hvert Øjeblik maa
han som Kurér snige sig gjennem Pestkordon'en med Fare for at træfles af en
Kugle. Han ser Karl den Tolvtes fangne Hærs Indtog i Moskva og Mazeppas
Hoved paa en Stage i Ukraine. I April 1710 iskænker Czaren ham til Belønning
for udviste Tjenester med egen Haand fire Glas Champagne, af hvilke han, der
skulde tjene som Tolk, bliver saa fortumlet, at han hurtigst fjærner sig.
Neppe hjemkommen maa han foretage en ny Rejse til Rusland for at hente en
Del tilbagebleven Bagage; men straks efter Hjemkomsten fra denne anden
Expedition stilles der ham et Præstekald i Udsigt, hvis han fordrister sig til at
gaa med en aaben Jolle, roet af tolv Mand — andet Fartøj var ikke ledigt — til
Rusland med Statsbreve til Czaren. Staaende bag i Jollen Dag og Nat, thi der
var ikke Rum til at gaa et Skridt; uden Ild til at koge Mad eller varme en Drik
ved, ror han midt imellem de krydsende svenske Orlogsskibe, i Kamp med
Uvejr og med det fortvivlede og opsætsige Mandskab, og naaer uden at kunne
37