Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

I Underfundighed hun havde ey sin Lige,
Hun deri eftergav ey nogen Fruer-Pige;.....
Sliig vittig Kokke-Tøs man ey skal kunde faae,
Om man fra Anholts Land til Lessøe vilde gaae.
og om hvem det siges, nøjagtigt som senere om Pernille, at havde hun
studeret, vilde hun have drevet det videre end nogen Mand.
Mest overraskende er det dog at møde ikke blot slige abstrakte Udkast, men
hist og her en Haandfuld Vers, fra hvilke saa en, saa en anden af Komediernes
mest bekendte Personligheder synes at rejse sit Hoved.
Hvor Talen er om dem, der har fundet Paarses Slagorden mangelfuld, hedder
det:
Men hvilken General vel findes i et Land,
Fra slige Domme som befriet være kand?
Hvad er vel meer gemeent, end Pøblen høre raabe:
O hvilken General! o hvilken ussel Taabe!
O havde han sin Sag lidt bedre haft i Agt,
Han havde kundet slaae den heele store Magt! —
Saa tale hører man hver Dag en Skrædder, Skinder,
En Snidker, Timmermand, en Maler, Børstenbinder.
Eugenius kand selv ey holde noget Slag,
En Fisker-Kierling jo paa Torvet i den Hag
Tør sige offentlig, han sig forløbet haver.
Der er fast ingen Snak, mig mere Hjertet gnaver.
Og hvor Fogdens Krigskunst kritiseres, er samme Klagemaal udtrykt i andre
Ord:
Enhver vil Statsmand være
Hver Bonde, Handverksmand en General kan lære ....
Der er fast intet Skrid en General kand giøre
En Handverksmand jo veed det bedre at udføre ....
Hos Pøblen derfor man kand kalde Raserie,
At ville dømme om Regiering, Politie.
Det er tydeligt nok, at her ligger hele Æmnet til Den politiske Kandestøber som
i en Nød. Selve Karakteren er let skitseret i denne Haandværksmand, der vil
lære Generalerne at vinde Slag. Men mere endnu: selve Hovedsituationen er
udkastet længere hen i Digtet. I Christen Storcks Hus lærer vi et formeligt
Collegium politicum at kende:
Man hørde selsom Snak:
mit Folk var reent af Lave;
Een med en Keyser holdt, en anden med en Pave,
Een vilde slutte Fred, en anden var for Kriig,
59