Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

indeholder den ikke! — C. staar her som Repræsentant for den sentimental-æsthetiske Kristendom, der bliver
Overgangstrinnet til den udprægede Rationalisme. I sine Prædikener førte C. et djærvt Sprog mod de herskende
løse Sæder i Hofkredsen. Han konfirmerede Christian VII som Kronprins 1765 og bevarede sin Anseelse ogsaa
de første Aar efter hans Tronbestigelse. Men da Tøjlesløsheden ved Hoffet bredte sig, steg ogsaa hans
indtrængende og alvorlige Paamindelser. »Hans Venner skjælvede, han ikke.« Da Struensee kom til Styret,
maatte C. imidlertid dele Skæbne med saa mange andre Embedsmænd. Han fik 1771 sin Afsked med 800 Rdl. i
Pension. Men næppe rygtedes hans Afskedigelse, før der sendtes ham 2 forskjellige Indbydelser fra Tyskland.
Han modtog Kaldelsen som Superintendent i Lybek og tiltraadte denne Stilling i Sept. s. A. Den vigtigste Sag, han
fik fremmet under sit Ophold i Lybek [Lünbeck], var Udgivelsen af en ny Katekisme, hvis ukirkelige,
evdæmonistiske Præg strax falder i Øjnene ved dens første Spørgsmaal: »Ønske vi Mennesker ikke altid at være
fornøjede og glade?« Længe blev han dog ikke her. Efter Struensees Fald lod den nye Regering sig det være
magtpaaliggende at vinde C. tilbage inden for den danske Stats Omraade, og 1774 udnævntes han til første
theologiske Professor i Kiel og Prokansler ved Universitetet. I denne fremragende Embedsstilling udrettede han
meget. Mange Reformer baade i Højskolens Administration og ved dens Examiner og Øvelser gjennemførtes af
ham; han fik oprettet et Pastoralseminarium, sørgede for sin nye Katekismes Indførelse i Hertugdømmerne og
udarbejdede ogsaa den Salmebog (1. Udg., Altona 1780), som har været almindelig benyttet langt hen i det 19.
Aarhundrede. Af dens 914 Psalmer ere 244 af C. selv og 31 omarbejdede af ham; men nu til Dags faar dette
Arbejde en stræng Medfart at Hymnologerne. I øvrigt havde C. i Kiel mange møjsommelige Bryderier med
Universitetslærerne, klager i sine Breve til Vennerne i Kjøbenhavn dybt derover og udtaler sin inderlige Længsel
efter Danmarks Hovedstad, som han [under sin Embedstid i Kiel besøgte flere Gange, bl.a. i Sommeren 1785].
Men i Aarene umiddelbart før Regeringsskiftet 1784 havde C. været Medvider i Kronprinsens Plan; gjennem Dr.
Münter i Kjøbenhavn modtog han Kronprinsens Breve til videre Besørgelse til Grev A.P. Bernstorff, med hvem C.
stod i inderlig Venskabsforbindelse, og som den Gang opholdt sig paa sine Godser Borstel og Dreilützau i Holsten
og Meklenborg. C. blev før selve Regeringsskiftet forfremmet fra Prokansler til Kansler (Jan. 1784, jvfr. Hist.
Tidsskr. IV, 346).
Hans første Hustru døde 1777, og samme Aar mistede han 2 voxne Døtre. 1781 indgik han andet Ægteskab med
Konferensraad C. L. Scherewiens Enke, Margrethe Maria f. de Falsen (død 1795), hvorved han blev Ejer af
Gaarden Søbo ved Faaborg. Her opholdt han sig efter den Tid regelmæssig hver Sommerferie og udhvilede efter
Bryderierne i Kiel. Det var en stor Glæde for ham i Sommeren 1782 her at modtage en Uges Besøg af
Gehejmeraad A.G. Carstens og dennes Broder. Med Carstens stod han til sin Død i den fortroligste Brevvexling,
og disse hans Breve ere endnu for en stor Del bevarede (i den Bøllingske Brevsamling paa St. kgl. Bibliothek).
Efter et langt og smertefuldt Sygeleje døde C. i Kiel Natten mellem 11. og 12. Juni 1788. Blandt hans Sønner vare
den bekjendte kielske Professor Carl Fr. C., der blev afsat 1794 og døde som Boghandler i Paris 1807, og [...]
Bibliothekar A. W. C.
Til: Indholdsfortegnelsen
107/484