Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

lettes, saa for et, saa for et andet Hverv. Til Alderens Tryk kom pri vate Sorger. Hans Hustru døde efter 49 Aars
lykkeligt Ægteskab 1781, og snart efter mistede han sit eneste Barn, Datteren Christine Sophie, der var Enke
efter Hofmarskal Chr. D. Rantzau. Skjønt han som en Følge af alt dette maatte synes at være mæt af Dage paa
den Tid, da den Guldbergske Styrelse faldt, beholdt han dog sit Sæde i Gehejmestatsraadet efter
Regeringsforandringen 14. April 1784, og han fik endog kort efter (5. Maj) atter den Stilling som Patron for
Kjøbenhavns Universitet, som han havde haft før Struensees Tid. Men i Virkeligheden var han nu udslidt, han led
ogsaa af en slem Øjensygdom, og 10. Sept. 1785 døde han i den høje Alder af 82 Aar.
Hvor megen Højagtelse T. end under sin lange Embedsvirksomhed vandt fra alle Sider ved sin personlige
Bravhed, Pligtfølelse og Omgængelighed, kan man umulig holde ham for nogen betydelig Statsmand, og det er i
Virkeligheden paa et andet Omraade, nemlig ved hans allerede fra de unge Dage stærkt fremtrædende
Kjærlighed til Videnskaberne, at han er bleven mest bekjendt. Sit tydeligste Udslag fik denne hans Kjærlighed ved
den udmærkede Samling af Haandskrifter og Bøger, som han efterhaanden skaffede sig. Vi have set ham
allerede begynde derpaa som ungt Menneske, og vel gik, hvad han havde faaet samlet paa sin Udenlandsrejse,
tabt ved Kjøbenhavns Brand 1728, men han tog snart fat igjen, og efterhaanden som han blev en meget
formuende Mand, fik han, der ellers ikke havde kostbare Tilbøjeligheder, rigelige Midler til at tilfredsstille sin
Samlerlyst. Man tager ikke fejl, naar man mener, at det ikke blot var en Rekreation for ham at sysle med sligt
under sin anstrengende Embedsgjerning, men at det i Virkeligheden var paa dette Punkt, han havde sin største
Interesse. Det optog ham aabenbart stærkt igjennem Kataloger at følge, hvilke Bogavktioner af Betydning der
bleve holdte rundt omkring i Evropa, og at brevvexle med kyndige Mænd om værdifulde Haandskrifter og Bøger.
Han var, det faar man stærkt Indtrykket af, ikke blot en ivrig, men ogsaa en meget kyndig Samler. Og det blev en i
lige Grad stor og fortrinlig Samling, han forstod at skaffe sig. Det virker imponerende, naar man hører, at hans
Bibliothek ved hans Død bestod af mere end 120.000 Bind og i Størrelse overgik selve det daværende kongl.
Bibliothek. Med sit liberale Sind lod han gjærne Videnskabsmænd faa Adgang til at bruge Bøger, der tilhørte ham,
og ved sin Død skjænkede han til Kongens Bibliothek baade hele sin Manuskriptsamling, bestaaende af 4.154
Numre, og en meget kostbar Samling af 6.159 Bøger, der vare trykte før Aaret 1530. Ved Avktionen efter hans
Død bleve desuden ikke mindre end 60.000 Bind kjøbte til Kongens Bibliothek. Skjønt T. ogsaa havde samlet
betydeligt i andre Retninger og bl.a. erhvervet sig en omfattende Malerisamling, hvori der ved Siden af meget
ubetydeligt findes særdeles værdifulde Billeder, især Portrætter, var dog aabenbart Bogsamlingen det, hvorved
han har gjort mest Nytte.
Man forstaar, at en Stormand, der viste en saadan Kiærlighed til Videnskaben, efter den Tids Forhold var
selvskreven til at være Præsident i Videnskabernes Selskab, og efter at han havde været det ved kongelig
Udnævnelse før Struensee-Tiden, men var bleven fjærnet derfra i 1770, valgtes han 1776 paa ny dertil af
Selskabets Medlemmer; men han undskyldte sig med sin Alder og sine mange Embedsforretninger. Han valgtes
da til Selskabets Æresmedlem. Et efter ham benævnt Legat paa 2.500 Rdl., som han skjænkede Selskabet,
bærer endnu den Dag i Dag Vidne om hans nære Forhold til det. — Med ham uddøde den gamle Thottske Slægt
her i Danmark.
Til: Indholdsfortegnelsen
405/484