Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Katalog over den, gav denne deres Samvirken Anledning til Oprettelsen af Videnskabernes Selskab. Den første
Tanke hertil fremsattes vistnok af Gram, der ønskede et Selskab stiftet efter Forbillede af et Antikvitetskollegium,
som fandtes i Sverige. H. bragte et Forslag derom for Kongen, og da denne med Varme gik ind derpaa, førte
fortsatte Forhandlinger til en Udvidelse af Planen, saaledes at Videnskabernes Selskab fra 13. Nov. 1742 kunde
gjælde for stiftet. Der er ingen Tvivl om, at H.s Indflydelse hos Kongen var af stor Betydning ved denne Lejlighed,
og den levende Interesse, han havde vist for Selskabets Stiftelse, bevarede han for det, saa længe han levede.
Han var stedse dets Præsident, og det holdt sine Møder i hans Hus.
En af de første vigtige Beslutninger, der bleve trufne om dette Selskabs Virksomhed, var, at dets Skrifter skulde
udgives paa Dansk, og efter H.s Stilling til det, kan der ingen Tvivl være om, at denne Bestemmelse var efter
hans Hjærte. Det er værd at lægge Mærke hertil. Det er et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad han, den tysk fødte
Mand, i Tidens Løb var kommen til at føle sig som dansk.
Han valgte i det hele ganske at tilhøre Danmark; det var blandt den gamle danske Adels Familier, han søgte sin
Brud, da han 1733 ægtede Hedevig Vind, og ved at sælge sine Familieejendomme i Meklenborg brød han det
Baand, der knyttede ham til hans Stammeland. Derimod ønskede han at blive Lensbesidder i Danmark, og det
lykkedes ham ved, hvad han tjente som rigt aflagt Embedsmand, og ved Salget dels af de meklenborgske
Ejendomme, dels af sin Hustrus Herregaarde i Vendsyssel at samle saa meget, at han kunde kjøbe Lejregaard og
tilstødende Landejendomme. Heraf oprettedes, endnu medens Christian VI levede, Stamhuset Ledreborg, der,
som ovfr. antydet, i 1750 blev gjort til et Lensgrevskab. Opholdet herude var hans Yndlingsrekreation, og han
fandt sin Glæde i at bygge en smuk Hovedbygning efter Tidens Mode og anlægge en prægtig Have med
Springvand, Alleer og et Slags Vandfald. Der fandtes i denne Have som et Vidnesbyrd om hans historiske Sans et
saakaldet »historisk og genealogisk peripatetisk Akademi«, hvor der ved Alleer var dannet et Slags genealogiske
Tabeller over de danske, svenske og engelske Kongefamilier med hver enkelt Regents Navn, Fødsels- og
Dødsaar samt vigtigste Bedrifter indhuggede i Stenstøtter. Desuden fandtes der Statuer i Legemsstørrelse af de
mærkeligste iblandt dem ligesom ogsaa Brystbilleder af de oldenborgske Konger. Et betydningsfuldere Minde om
hans aandelige Interesser efterlod han sig dog ved et Bibliothek paa 20.000 Bind og en Haandskriftsamling, der
indeholder talrige Aktstykker af stor Interesse. Som ovfr. angivet var H. gift med Hedevig Vind, Datter af Christian
V. til Vrejlev-kloster og Fuglsig. Hun var født 14. Marts 1707 og døde 3. Juli 1756. De havde 3 Børn.
Til: Indholdsfortegnelsen
209/484