Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Høyberg, Wille, —o. 1757, Litterat
Af Julius Paludan
Wille Høyberg var Søn af en Skomager i Nykjøbing paa Mors og gik i Skole her og i Aalborg, hvorfra han blev
Student 1729, efter eget Sigende uden at have lært synderligt. Af Fattigdom maatte han konditionere som
Huslærer i Jylland og Kjøbenhavn, bl.a. hos Professor P. Horrebow, og synes i en temmelig fremrykket Alder at
have indstillet sig til 2. Examen, maaske mellem 1743—45, da han som Alumnus paa Valkendorfs Kollegium lod
trykke Disputatser. Han naaede ikke videre, men døde som gammel Student o. 1757. Hans »Ærestøtte« over
Christian VI (1746), »Poetisk Salveolje« til Frederik V (1747) og »Ihukommelsestegn paa Rachels Grav« over
Dronning Louise (1752) ere, som allerede Titlerne angive, Dusinpoesi af Tidens sædvanlige Art, ti] Dels ikke
engang paa Vers, men i den da moderne Lapidarprosa. Litterær Sans og Evne viser han derimod i sine
»Kjøbenhavnske Samlinger af rare trykte og utrykte Piecer« (1755—56). Den 1. Samling, »Holbergiana«, siger
sig udgiven af et Selskab, som dog nok kun bestod af H. og Oversætteren, senere Notarius publicus, Chr.
Schmidt. Den har Fortjeneste ved at samle og bevare en Del af Holbergs Smaaskrifter, medens H.s efter Tidens
Skik vidtløftige og diffuse Fortale ikke blot aander varm Beundring for Holberg, men tillige giver spredte Bidrag til
den Holbergske Periodes Lærdomshistorie. Mindre heldig var H. i Valg af Indholdet af 2. Samling, »Tychoniana«,
som udkom under hans eget Navn. Holbergs pedantiske Modstander, Stiftsprovst Tychonius i Viborg [se om
Tychonius i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], nød imidlertid den Gang Ry navnlig som
uforlignelig gejstlig Taler, og H. er ingenlunde ene om at stille ham op som Holbergs jævnbyrdige. Samlingen af
Tychonius' Skrifter forblev dog ufuldendt. Ogsaa den indledes med en lang Fortale, hvoraf det interessanteste er
et Forsvar for Brugen af de hos Tychonius mylrende Fremmedord.
Til: Indholdsfortegnelsen
222/484