Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Christian Falster (1690-1752), rektor, satiriker
1' artikel af J. Paludan 286
Filolog og Digter, er født 1. Jan. 1690 i Branderslev paa Laaland [Lolland], hvor Faderen,
Christen F., som allerede døde 1695, den Gang var Præst. Moderen, Marie Pedersdatter Staal,
holdt F. i Skole i Nykjøbing, hvorfra han 1708 blev Student, men kun for næste Aar at vende
tilbage til Skolen som Hører og Kantor. 1712 kaldtes han til Konrektor i Ribe, blev 2 Aar efter
Magister og vandt efterhaanden Ry som Filolog og Skolemand, i det han bragte den forfaldne
Skole i en fortrinlig Orden og styrede den med en paa den Tid sjælden Blanding af Fasthed og
Humanitet. Efter 1723 at være bleven Rektor fik han opført en ny Skolebygning, samlet et
Bibliothek osv., og han forlod aldrig sin Skole, men afslog baade 1719 og 1732 Tilbud om
Ansættelse ved Universitetet, fordi kun Theologien der var i nogen Anseelse, og han ikke vilde
nødes til at skifte Fag for at opnaa højere Lønning. Heller ikke vilde han overtage det rigt
aflagte Rektorat ved Roskilde Skole, som næsten var i Opløsning. Hans eget Embede var
imidlertid meget ringe, og kun med Møje opnaaede han at faa Konrektoratets Lønning slaaet
sammen dermed; Traditionen om, at hans egen Biskop, Lejlighedsdigteren Laurids Thura, her
skulde have modarbejdet ham, synes dog ugrundet.
1717 havde F. indgaaet et lykkeligt, men barnløst Ægteskab med Datteren af Handelsmand
Jens Baggesen i Ribe, Margrethe B., som overlevede ham i 37 287 Aar og døde 1789, 97 Aar
gammel. Den joviale og nøjsomme Mand følte sig tilfreds med sin beskedne Stilling og sit
virksomme Liv i Ribe, hvor han udfyldte sin Fritid med Musik og livlig Selskabelighed, men
tillige ved Siden af sin Skolegjerning udfoldede en betydelig videnskabelig og digterisk
Produktion samt underholdt omfattende Forbindelser med ansete Mænd inden- og udenlands,
bl. a. med den hollandske Filolog Havercamp, hvorom hans store, til Dels utrykte Brevsamling
bærer Vidne. Skjønt han selv aldrig rejste, nød han Ry i Udlandet og udgav de fleste af sine
filologiske Skrifter i Tyskland og Holland. Paafaldende tidlig standsede imidlertid hans litterære
Virksomhed, og i de sidste 20 Aar før sin Død (af Vattersot, 24. Okt. 1752) skrev og udgav han
saa godt som intet. Det er ikke ganske klart, om Grunden hertil nærmest er at søge i
Skuffelsen over, at hans filologiske Hovedværk ingen Forlægger kunde finde, eller i Trykket af
den under Christian VI raadende pietistiske Stemning, mod hvilken F.s i Satirerne og
»Amoenitates philologicæ« udtalte frie Meninger stødte stærkt an, og som nu trængte ind ved
hans egen Skole og voldte ham Bryderi. Der er Spor af, at han har været mindre vel set paa
højere Steder; saaledes blev der i 1732 nægtet ham Tilladelse til at gjøre en Udenlandsrejse.
Man har vel næppe syntes om hans gjentagne Afslag af al Forfremmelse, og paa den anden
Side var han i sin egen Virkekreds en myndig og selvbevidst Mand, der oftere kom i Strid med
sin umiddelbare foresatte, Thuras Efterfølger Biskop Anchersen, og derved tildrog sig
forskjellige Ubehageligheder.
I digterisk Evne staar F. vistnok lige saa langt tilbage for sin store samtidige, Holberg, som han
i Lærdom overgaar ham; men hvad der i Tidens Litteratur giver ham Plads umiddelbart efter
hin, er en den Gang sjælden Aandfuldhed og Frisindethed, der præger ej blot Satirerne, men
ogsaa flere af de filologiske Skrifter, især »Amoenitates«, som i mange Henseender kan
sammenstilles med Holbergs Epistler. F.s Digtning udgik aabenbart fra hans filologiske Studier;
allerede som Hører i Nykjøbing oversatte han paa Vers Ovids Klagebreve, der dog først udkom
1719, sandsynligvis omtrent samtidig med den rimede Bearbejdelse af Juvenals 14. Satire, om
Børnetugt (findes nu kun i en Udg. 1731). Denne førte ham atter til selvstændige Forsøg i
samme Digtart, formodentlig siden 1720. Hans fleste Satirer udkom 1721—22, enkelte 1730—
39 (42?), alle trykte enkeltvis og anonymt, saa at det har haft sine Vanskeligheder at fastslaa
Omfanget af F.s danske Forfatterskab. Satirerne ere: »Disse Tiders onde Optugtelse«,
»Daarers alamodiske Leveregler«, »Den daarlige Udenlandsrejse«, »Den utidige Rangsyge«,
»Den uforsvarlige Rekommendation«, »Det daarlige Giftermaal«, »Betænkning om Frieri og
Giftermaal« (der dog mere har Præg af et temmelig udtværet Læredigt end af Satire),
»Gjerrigheds Afmaling«, »Verden som et Dolhus«, »Den latinske Skriverstue« og »Om falske
286 Se evt. ADL's opslag om Falster på:
http://www.adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?ff_id=54&nnoc=
287 En formentlig trykfejl [47] er rettet.
194