Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Holck, Hans, 1726—83, Filanthrop, Journalist og Forfatter [Agent Holck]
Af Joakim Larsen
Hans Holck i Nyborg 12. Marts 1726. Da Forældrene, Peter Nielsen Dyrhauge og Margrethe f. Bolt, vare
ubemidlede og havde 7 Børn, blev Sønnen sat i en Regne- og Skriveskole, uagtet han havde Lyst til Studering.
Ved Læsning i sin Fritid erhvervede han sig dog en Del spredte Kundskaber og udvidede dem som ældre, uden
dog paa noget Omraade at opnaa solid Dannelse. Efter at have lært Handelen i Nyborg tog han Tjeneste som
»Kjøbmandskarl«, først i Flensborg [Flensburg] og siden i Kjøbenhavn, hvor han jævnlig søgte de opvaktes
Forsamlinger. Her etablerede han sig 1754, og ved at han optog en Kompagnon i Forretningen, fik denne et
betydeligt Opsving. Handelen alene kunde dog ikke tilfredsstille hans mangesidige Interesser. Han ønskede at
udgive et Blad, og da han savnede Midler dertil, gik han en Omvej. Af Kammerjunker v. Ostens Arvinger lejede
han 1759 Privilegiet paa at holde Adressekontor og kjøbte det senere. I Begyndelsen udsendte han kun én Gang
om Ugen et skrevet Uddrag af de Bekjendtgjørelser, der indkom paa Kontoret, men snart efter lod han sin
Adresseavis trykke, den udkom siden 4 Gange ugentlig, og Antallet af Subskribenter voxede fra 30 til flere
Tusende. Det lille, 2-spaltede Blad i Kvart indeholdt ikke blot Bekjendtgjørelser, men ogsaa forskjellige Lister,
Dagsnyheder, Digte m. m. Herover mødte H. Indsigelse, ikke blot fra de 2 andre Hovedstadsaviser, men fra
mange flere, lige til Stodderkongerne, der tidligere havde været ene om at meddele Prædikantlisten. Til Trods for
Modstanden udvidede han dog stadig Avisens Indhold. For at udbrede den uden for Kjøbenhavn søgte han om at
faa den sendt med den ridende Post, men dette blev afslaaet, da Pladsen i Postsækken var optagen af »Den
Berlingske Tidende«. Herover triumferede denne og antog Titelen »De til Forsendelse med Posten alene
privilegerede kjøbenhavnske Tidender«. H. fik dog den agende Post til at besørge hans Avis og kaldte den nu
»den med Posten forsendende«. 1767 fik Avisen et ugentlig Tillæg, der siden forandredes til en kritisk Journal
over udkomne Bøger.
Af filanthropisk Iver fremkaldte H. en Række godgjørende Institutioner. 1765 oprettede han en Sygekasse og
1769 en Bespisningskasse for at skaffe Fattigfolk varm Mad om Vinteren. Af Medlidenhed med de mange
tiggende Børn, som ofte bleve moralsk fordærvede ved deres vagabonderende Liv, oprettede han 5 Friskoler for
fattige Børn 1771, en Foranstaltning af stor Betydning i Betragtning af Skolevæsenets daværende Tilstand. Til alle
disse Foretagender paakaldte han den private Velgjørenhed. For Børn af bedre Klasser fik han Gratistskolen i
Gang 1775 og Aaret efter Indfødsskolen. H. bevirkede, at Husene i Kjøbenhavn bleve nummererede, og udgav
1765 »Kjøbenhavns Handelsspejl«, Byens første Vejviser. For sin gavnlige Virksomhed blev han 1763 Agent, og
4 Aar efter blev han Grosserer. 1771 fik han Bevilling paa at anlægge et Bogtrykkeri.
Over sine mange andre Foretagender forsømte han imidlertid sin Forretning og maatte for at rejse Penge
overlade Adressekontoret og Avisen til et Interessentskab. Desuagtet fallerede han 1773. Nu oprettede han et
Avisudsalg og en Boghandel baade for de Bøger og Tidsskrifter, han selv udgav, og for dem, han tog paa Forlag
efter at have faaet andre til at skrive dem efter hans Ideer. Emanuel Balling [...] og Niels Prahl vare hans vigtigste
Medarbejdere. Af de henved 50 litterære Foretagender, der vare Frugten af denne Samarbejden, og som
omhandlede Økonomi, Statistik, Historie, Moral, praktisk Filosofi, populær Medicin og Læsning for Børn,
opnaaede kun »Aftenposten« nogen Betydning. Dette Blad begyndte at udkomme 17. Jan. 1772, da der efter H.s
Mening aabnede sig en ny Æra for Danmark ved Struensees og Brandts Fald. I den 1. Aargang indeholder Bladet
en Mængde Oplysninger om Hofrevolutionen, men rigtignok yderst ensidige. For øvrigt havde »Aftenposten« et
meget broget Indhold: Nyheder fra Ind- og Udland, et »Handelsarkiv«, et »Børnespejl«, endog »Byrygter«,
notable Forlovelser, Anekdoter og Gaader. Senere blev Indholdet ordnet i bestemte Rubrikker:
»Landvæsenspost«, »Kommercepost«, »Kirkepost«, »Huspost« osv. Den sidste, der som Regel havde dialogisk
Form, giver en ret anskuelig Skildring af Samfundsforhold og huslig Levevis i den Tids Kjøbenhavn. I det hele var
Avisen kvikt skrevet, og med Hensyn til journalistisk Teknik var H. langt forud for sin Samtid. »Aftenposten«
indeholdt ogsaa Digte ved Familiebegivenheder og versificerede Taksigelser for indkomne Gaver til H.s
filanthropiske Foretagender. Disse poetiske Udgydelser, snart pathetiske og snart sentimentale, udmærke sig
næsten alle ved en komisk Naivitet og en yderst ubehjælpsom Form, der gjorde dem til Skive for Samtidens
Vittighed. Almindelig bekjendt er Wessels Railleri over »Sygekassens Patriark«. Herved fik H. et Skjær af
Latterlighed over sin Person, og dette har for Eftertiden stillet hans fortjenstlige Virksomhed i Skygge. Vel fik han
som Folkeskribent ingen blivende Betydning, men hans Dygtighed som Journalist i Forening med den
menneskekjærlige Iver, hvormed han søgte at hjælpe syge og fattige og modarbejde Raahed og Uvidenhed, gjør
ham fortjent til et hæderligt Eftermæle.
H. døde 2. Marts 1783. Han ægtede 1. (14. Okt. 1754) Bolette Thrane (død 12. Maj 1764) og 2. (12. Nov. 1764)
Charlotte Sophie Topp.
Johan Herman Wessel's digt
Til Agent Holck
201/484