På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

uger. Der er normalt undervisning to gange om ugen á to gange femogfyrre minutter.
Der forventes ikke noget hjemmearbejde fra kursisterne ud over at de forsøger at
være opmærksomme på det de har arbejdet med i undervisningen. Hver undervisningsgang
bruges de første femogfyrre minutter altid på fælles arbejde i et klasselokale
hvorefter de næste femogfyrre minutter bruges i skolens sproglaboratorium. Her
arbejder kursisterne mere individuelt og får individuel feedback fra læreren.
Materiale
Det trin vi observerer, er trin 1 i hele kursusrækken og det materiale der arbejdes
med er et materiale som læreren selv har udformet og som udelukkende er udgivet
internt på sprogcentret. Materialet hedder Intonation og udtale. Det er opbygget på
følgende måde: Efter en introduktion til det tekniske i sproglaboratoriet og en
beskrivelse af fremgangsmåden i laboratoriet præsenteres først vokalskemaet, og der
gives nogle ordeksempler til de enkelte vokalkvaliteter. Efter vokalskemaet følger en
side med en lang række sætninger som er sat op så deres rytme fremtræder tydeligt,
og så man kan bruge sætningerne til en rytmisk læsning bygget op over tallene et,
to, tre. Siden illustrerer grafisk den metronomiregel som flere undervisere bruger til
at undervise i dansk sætningsrytme efter. Her er et eksempel på hvordan sætningerne
er stillet op:
Én tó tré
én og tó er tré
Nína har óndt i máven
Efterhånden kommer der sætninger med flere og flere tryksvage stavelser, så kursisterne
kan se hvordan vi udtaler de sætningsdele hurtigere for hele tiden at opretholde
den samme rytme i sætningerne. Efter alle de trykstærke stavelser går der
desuden en streg lodret ned igennem alle sætningerne så den samme rytmiske grundstruktur
fremstår visuelt. Efter siden med den rytmiske sætningsopsætning følger en
række sider med en gruppe eksempelord til hver undervisningsgang. Til hver undervisningsgang
arbejdes der med en bestemt vokalkvalitet i kort og i lang form. De
resterende sider indeholder herefter alle en række nummererede sætninger. De fleste
af siderne har et lydligt fokus i sætningerne som står forklaret øverst på siden.
Sætningerne eksemplificerer typiske trykforhold i forbindelse med hjælpeverber,
pronominer i præpositionsforbindelser (fx ”jeg ringer til jer, når jeg har snakket med
ham”), tryktabsforbindelser (fx ”Vi må hellere vaske op, inden filmen begynder”),
hyppige trykmønstre som fx i ”Er det dig, der…” og ”Er der nogen, der…” og derudover
e-assimilation.
111