På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

tion og produktion, placering af udtalearbejdet, betydningshelheder som udgangspunkt,
tilegnelse af prosodi og forholdet mellem udtale og brug af ortografi og lydskrift.
Stof og tilegnelsesrækkefølger
En undersøgelse af Abrahamsson (2003) viser en U-formet tilegnelseskurve for udtaletilegnelse:
indlærere ser ud til at have et relativt højt præcisionsomfang på de tidlige
intersprogsstadier, lavere præcision på senere stadier og igen høj præcision på
mere avancerede stadier. Andre studier – men ikke alle – viser en tilsvarende udvikling.
Abrahamsson forklarer tendensen med at taleflyd også vokser og mindsker fokus
på form. Og mindre fokus på form fører til flere afvigelser (se afsnittet Angst og formalitetsniveauets
indflydelse på udtale). Indlærerne er desuden følsomme over for
grammatiske og funktionelle aspekter af den sproglige og konversationelle kontekst.
Der var tendenser til at indlærere producerede færre afvigelser hvis en afvigelse
ville resultere i et betydningstab. Det stemmer overens med en funktionel tilgang til
fonologi og fonetik: Sprogbrugere er styret af to modsatrettede kræfter: tendens til
at minimere artikulatorisk anstrengelse og nødvendigheden af at maksimere forståelighed
(Boersma 1998; Donegan & Stampe 1979).
I Abrahamssons undersøgelse deltog tre sprogbrugere med kinesisk som modersmål
der lærte svensk som andetsprog. Deltagerne var tyve til toogtyve år og absolutte
begyndere. I løbet af dataindsamlingens første år blev deltagerne indskrevet på et
forberedende svenskkursus på universitetet. Efter to semestre bestod én af deltagerne
Rikstestet som giver adgang til universitetet, mens de to andre endnu ikke havde
passeret testen i slutningen af dataindsamlingen. De var stadig på andet år.
Dataindsamlingen begyndte ti til fireogtyve dage efter at kineserne var kommet til
Sverige. Ni halvtimes optagelser blev foretaget med intervaller på cirka tre til fem
uger fra august 1990 til maj 1991 og en tiende i marts 1992 som opfølgning. Optagelserne
er interview med en eller to svenske interviewere (en mand og en kvinde).
Emnet for samtalen var hverdagsemner og billeder. Interviewet blev først transskriberet
i ortografi. Derefter blev ordfinale codaer fonetisk transskriberet og kodet for
rigtighed (rigtig/forkert) og afvigelsestype.
Spørgsmålet om tilegnelsesrækkefølger har også givet nogle interessante fund. Et
gennemgående fund er at ustemte lukkelyde dukker frem før stemte (Broselow m.fl.
1998; Hancin-Bhatt 2000; Hansen 2001; Major 1987). I andre rækkefølger er der
uoverensstemmelser hvilket nok skyldes at undersøgelserne har beskæftiget sig med
kursister med forskellige modersmål, at der har været variation i opgaverne og for-
51