På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

Daniels (1997) reminds us that the mother tongue, for most people, is
’the language of their first tender exchanges’ and, hence, ”a sort of
umbicical cord which ties us to our mother. Whenever we speak an L2
we cut that cord, perhaps unconsciously afraid of not being able to find
it and tie it up again when we revert to first language (L1). A possible
way of avoiding the cut is to continue using the sounds, the rythms and
the intonation of our mother tongue while pretending to speak L2
(Daniels 1997: 82)
(Seidlhofer 2001: 58)
Herefter pointerer Seidlhofer hvor vigtigt det er at sproglærere er bevidste om at
processen med at ændre en af de mest basale identifikationsmåder, nemlig måden
hvorpå vi taler, er lokaliseret på den ekstreme grænse af proficiency, og det er derfor
at netop undervisningen i udtale er så ekstremt sensitiv set i forhold til fx undervisning
i grammatik og ordforråd. Først når man som underviser har gjort sig det
klart, kan man for alvor begynde at beskæftige sig med udtale, sprogbrug og sprogsystemet
(Seidlhofer 2001: 58).
Sproget er en integreret del af hvem vi er, og nogle er mere fleksible med hensyn til
at ændre personlighed end andre. Forsøg (Guiora m.fl. 1980) har vist at alkohol kan
hæve fleksibiliteten. I 1972 gennemførte Guiora m.fl. en undersøgelse hvor syvogfirs
mænd fik drinks der indeholdt 0, 1, 1 1 / 2, 2 eller 3 ounces alkohol. Halvdelen af
forsøgspersonerne, som de refererer til som ikke-sukker gruppen, blev bedt om ikke
at spise eller drikke efter frokost på dagen for eksperimentet. Den anden halvdel,
sukker-gruppen, blev bedt om at spise en candybar en time før testen som fandt
sted tidligt om aftenen. Ti minutter efter at de havde drukket deres drinks, blev forsøgspersonerne
testet. Der var tre tests hvoraf den ene var udviklet til at vurdere
udtale i et andetsprog. Resultatet var at der i sukker-gruppen var en høj signifikant
effekt på udtalescoren forbundet med alkohol. En og en halv ounces alkohol producerede
signifikant højere udtalescorer end ingen alkohol mens to eller tre ounces
producerede signifikant lavere udtalescorer end ingen alkohol. For ikke-sukker gruppen
var der ikke nogen signifikant effekt associeret med omfang af alkoholindtagelse.
Indlæreres udtaletilegnelse hænger altså i høj grad sammen med selvopfattelse og
individuel identitet. Derudover udtrykker udtalen også i høj grad deres sociale tilhørsforhold
i forhold til bestemte samfundsgrupper, og internt heri elementer som
magt og solidaritet, in-gruppe og out-grupperelationer, prestige og stigmatisering.
45