På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

forstået som bestående af indlærer-, emne- og klasseværelsesrelaterede faktorer er
meget sigende. Den situationelle tilgang førte senere til at der blev taget højde for
et andet meget negligeret aspekt af motivation, nemlig dens dynamiske karakter og
temporal variation (Dörneyi 2000).
Sparsom forskning (Elliot 1995a; Purcell og Suter 1980) peger på at udtale kræver en
anden slags motivation end resten af sprogindlæringen. Elliots undersøgelse viste at
holdning til eller individuel interesse for udtale er relateret til udtalepræcision. En
undersøgelse af Cenoz og Lecumberris (1999) viste også at ønsket om at tilegne sig
en målsprogslignende udtale har en positiv indflydelse på tilegnelsen. Harlow m.fl.
(1994: 146) fandt at studerende ”worry about pronunciation a great deal because
they feel insecure about how they sound to other people”. Det vil sige at de studerende
– men ikke lærerne – prioriterede udtale højt. Elliot (1997) mener at man ved
at undervise i udtale på et tidligt tidspunkt kan styrke indlærernes interesse for at
udvikle modersmålslignende udtale, sænke deres affektive filtre og hjælpe dem til
at føle mindre angst for at tale. Med fornyet tillid til hvordan de lyder, kunne indlærerne
blive mere motiverede til aktivt at søge modersmålstalende samtalepartnere,
og det ville have en positiv effekt på tilegnelsen.
Angst og formalitetsniveauets indflydelse på udtalen
Hvorvidt angst letter eller svækker indlæringen afhænger af faktorer som intelligens
(letter ved høj intelligens), færdighedstype, sværhedsgrad og indlæringsniveau.
Angst skulle have en negativ indflydelse på krævende fysisk aktivitet, og da sprogproduktion
ligeledes er en fysisk aktivitet, kan man forvente et lignende resultat på
dette område.
En opgaves formalitet påvirker også udtalen. Tarone (1979; 1982; 1983) hævder at
den grad af opmærksomhed som en indlærer viser sproget, direkte forårsager variation
i andetsprogsudtale i opgaver med forskellig grad af formalitetsniveau. Tarone
(1979; 1982) og Dickerson (1974) begrebsliggør andetsprogskompetence så det svarer
til Labov-traditionens førstesprogs-kompetencebegreb. Det vil sige at andetsprogsindlæreren
både har en overordnet og en dagligdags stil. Den overordnede stil er
mere gennemtrængelig for invasion fra andre regelsystemer end den dagligdags stil.
Derfor mener Tarone at der vil være et større antal TL-varianter, socialt markerede
modersmålsvarianter og afvigende former i den overordnede stil end i dagligdagsstilen.
Det viser sig i flere undersøgelser (Beebe 1987; Zampini 1994) hvor der optræder
flere afvigelser i den formelle del end i den uformelle. Beebe viser (1987) at et
43