På vej mod effektiv udtaleundervisning - Undervisningsministeriet

er den dermed et argument for at det bedre kan betale sig at undervise i de lyde som
er helt nye for kursisterne, i stedet for at starte med at bruge energi på lyde som det
alligevel kræver mange ressourcer for kursisten at tilegne sig. Fx kunne det være et
argument for i starten ikke at undervise så meget i alle vokallyde, men at fokusere
mere på fx det bløde d og det konsonantiske r på dansk. Ifølge forskningen skulle de
lyde ofte være hurtigere at tilegne sig for mange sproggrupper end nogle af vokalerne.
Det at sætte stærkt ind over for de nye lyde ville muligvis give hurtigere og mere
effektive resultater. I den forbindelse er det også værd at bemærke at undersøgelser
viser at der med tiden sker en konvergerende udvikling hvor nært beslægtede
lyde i kursistens modersmål og andetsproget efterhånden smelter sammen til én
kategori (en kompromis-lyd). Perceptionsforskningen viser desuden at de lyde der ligner
lydene i indlærerens modersmål, er sværest at lære at skelne fordi lydene automatisk
bliver kategoriseret som samme lyd (Strange 1995). Det mener Rochet (1995)
ikke at kunne bekræfte, men det gør derimod Bohn og Flege (1997).
I et forsøg på at forbinde hypotesen om lignende og ny lyd med teorier om at visse
lingvistiske elementer er universelt sværere at tilegne sig for alle verdens sprogbrugere
uanset modersmål, viser Major og Kim (1996) at tilegnelseshastigheden for ikkelignende
fænomener er hurtigere end for lignende fænomener, og at graden af markerethed
kan forøge eller mindske hastigheden (The Similarity Differential Rate
Hypothesis). Major gennemgår desuden andre undersøgelser og finder at det samme
viser sig at gøre sig gældende der (Flege 1987; Bohn & Flege 1992).
Med relation til aldersfaktoren i tilegnelsen af et andetsprog har Flege og hans kolleger
udviklet en såkaldt speech learning model (SLM) (Flege 1988a; 1992; 1995;
1999; 2002; 2003) hvis mål det er at gøre rede for aldersrelaterede begrænsninger
på evnen til at producere et andetsprogs vokaler og konsonanter på modersmålslignende
måde. Modellen foreslår at selv voksne bevarer de evner som spædbørn og
børn anvender til at tilegne sig deres modersmål inklusive evnen, med tiden, til at
percipere andetsprogslydenes egenskaber præcist og etablere nye fonetiske kategorier.
Men modellens hypotese er den at sandsynligheden for at danne nye kategorier
for andetsprogets lyde afhænger af perciperet tværsproglig fonetisk distance og
modersmålskategoriernes udviklingsniveau. Endvidere forudsiger den at sandsynligheden
for at danne kategorier for andetsprogslyde vokser som funktion af deres perciperede
distance fra den tætteste modersmålslyd. Modellen forudsiger også at
efterhånden som modersmålsfonetiske kategorier udvikler sig gennem barndommen
og ind i ungdomsårene, vil de blive mere magtfulde tiltrækkere af andetsprogslyde
og således mere sandsynligt blokere dannelsen af nye kategorier for andetsprogets
49